3F og Dansk Erhverv: Et trylleslag genrejser ikke erhvervsuddannelserne

Af Claus Rosenkrands Olsen og Søren Heisel
Hhv. uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og forbundssekretær i 3F

Det er med andre ord et langt sejt træk at genrejse erhvervsuddannelserne, så de atter fremstår attraktive for alle aldersgrupper, og at de også er attraktive, når man først går der.

Claus Rosenkrands Olsen og Søren Heisel
Hhv. uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og Forbundssekretær i 3F

I Dansk Erhverv og 3F hilser vi den nye aftale om erhvervsuddannelserne velkommen. 

Den er et godt og vigtigt skridt i den rigtige retning. En retning mod flere elever til erhvervsuddannelserne og mod flere faglærte.

Ikke mindst er vi tilfredse med, at det er lykkedes regeringen og aftalepartierne at finde en løsning, hvor de samtidig annullerer omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne.

Vi har siden 2015, hvor regeringen indførte omprioriteringsbidraget, påpeget problemet med løbende besparelser samtidig med at tale om vigtigheden af stærke faglærte uddannelser.

Erhvervsuddannelserne er en effektiv og samfundsøkonomisk billig måde at uddanne tusindvis af unge hvert år – og derfor en god forretning for Danmark, vi som samfund har al mulig grund til at holde hånden under.

Derfor er det også på sin plads at rose regeringen og DF, som undervejs i forhandlingerne besluttede at droppe dette kontraproduktive omprioriteringsbidrag.

Claus Rosenkrands Olsen og Søren Heisel
Hhv. uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og Forbundssekretær i 3F

Færdig med grønthøsteren
Det er tidligere lykkedes at få kompenserende midler ind på finansloven år for år, men det har været lappeløsninger.

Det er kun lykkedes at kompensere for selve finansårets besparelse, mens de tidligere års grønthøster er kørt hen over uddannelserne uden kompensation.

Det har været hårdt for skolerne at leve op til de høje politiske forventninger, samtidig med at de har skulle justere budgetterne til endnu et år med færre midler.

Kompensationerne er kommet dumpende i finanslovsforhandlingerne, lang tid efter at skolerne har skulle justere i antallet af ansatte.

Nu er omprioriteringsbidraget fjernet fremadrettet, og skolerne bliver i 2019 også kompenseret for 2018-besparelsens negative effekt på skoledriften.

Derfor er det også på sin plads at rose regeringen og DF, som undervejs i forhandlingerne besluttede at droppe dette kontraproduktive omprioriteringsbidrag. Det var ikke med i forhandlingsoplægget, men det blev en del af aftalen.

Ud af en aftale på 2,3 milliarder kroner fylder denne sløjfning godt 1,3 milliarder kroner

Det betyder selvfølgelig, at en del af regeringens 55 gode initiativer er blevet nedskaleret eller helt droppet, ligesom der er fundet flere penge. Men vi finder det som organisationer tæt på erhvervsuddannelserne fornuftigt, at der nu er ro om den grundlæggende økonomi til erhvervsuddannelserne.

Ikke tid til at hvile på laurbærrene
Men vi er også enige om, at vi ikke kan læne os tilbage i troen på, at alt nu løser sig selv. Både vi og politikerne har høje ambitioner for vores erhvervsuddannelser, og trods en god aftale er der behov for at fastholde fokus på, at vi med aftalen realiserer de høje ambitioner.

Vi skal bl.a. nå, at 25 procent af de unge vælger erhvervsuddannelserne allerede om 16 måneder, og i år var det 19,4 procent. Den bliver svær.

Vi har et frafald på erhvervsuddannelserne på omkring 50 procent. Det bliver også svært at nedbringe mærkbart og hurtigt. Aftalen er et godt skridt, og sammen med trepartsaftalen om flere praktikpladser står erhvervsuddannelserne i dag stærkere, end de har gjort længe.

Men problemerne er ikke løst med et trylleslag.

Det er med andre ord et langt sejt træk at genrejse erhvervsuddannelserne, så de atter fremstår attraktive for alle aldersgrupper, og at de også er attraktive, når man først går der.

Der er derfor ikke tid til at hvile på laurbærrene. Vi skal understøtte aftalens realisering og være parate med yderligere initiativer, hvis ikke forholdene ændrer sig betydeligt i de kommende år.

Det gælder såvel politikere og erhvervsskoler som organisationerne på arbejdsmarkedet. For vores del er vi altid parate til at trække i arbejdstøjet for erhvervsuddannelserne.