3F om VEU-fonden: Tudetosset, at virksomhederne ikke står i kø

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Her på Altinget kræver Dansk Arbejdsgiverforenings uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay, 17. januar 2017, at de 2,6 milliarder kroner, der er opsparet i VEU-fonden som følge af lav efteruddannelsesaktivitet, bliver ført tilbage til virksomhederne.

Kronisk dårlig samvittighed
Jeg kan sådan set godt forstå, at DA gerne vil have pengene ført tilbage til virksomhederne. For ophobningen af midlerne i VEU-fonden er jo en påmindelse om, hvor kronisk dårlig samvittighed arbejdsgiverne bør have over, at de ikke tager vedligeholdelse af ufaglærte og faglærtes kompetencer alvorligt. Og det endda i en periode, hvor arbejdsgiverorganisationerne bruger enhver lejlighed til at dundre løs om risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft.

At uddannelsesaktiviteten er lav, har vi dokumentation for i vore egne undersøgelser i 3F. Her svarer 16 procent af de kvindelige 3F’ere, at de har været på efteruddannelse inden for de sidste seks måneder, mens det er 23 procent af mændene. Helt grelt står det til inden for privat service (rengøring) samt hotel- og restauration.

Og en undersøgelse blandt vores tillidsrepræsentanter viser, at det for eksempel kun er hver fjerde virksomhed, der har en vedtaget og kendt strategi for deres efter- og videreuddannelsesindsats.

Mangelfuld interesse fra virksomheder
Samtidig ser vi, at AMU-aktiviteten er halveret siden 2010. Ufaglærte og faglærte deltager dermed ikke i de kurser, som sikrer og udvikler deres kompetencer. De må nøjes med den ofte ret spinkle oplæring, der foregår i virksomhedernes dagligdag. Det er ikke nok til at sikre en kompetent og mobil arbejdskraft.

Jeg kan sådan set godt forstå, at DA gerne vil have pengene ført tilbage til virksomhederne. For ophobningen af midlerne i VEU-fonden er jo en påmindelse om, hvor kronisk dårlig samvittighed arbejdsgiverne bør have over, at de ikke tager vedligeholdelse af ufaglærte og faglærtes kompetencer alvorligt. 

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Det vidner om mangelfuld interesse fra virksomhedernes side. Og det på trods af, at det også for virksomhederne er en god idé at sende medarbejderne på efteruddannelse. Det er blandt andet dokumenteret i en undersøgelse fra Tænketanken DEA. Undersøgelsen viser, at op mod halvdelen af virksomhederne selv mener, at efteruddannelse styrker medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne, effektiviteten i arbejdet og kvaliteten af de ydelser og produkter, som virksomheden leverer.

Tudetosset, at de ikke står i kø
I det lys er det jo tudetosset, at virksomhederne ikke står i kø for at bruge VEU-midlerne. Ingen andre steder har virksomhederne mulighed for så direkte at få finansieret deres investeringer som gennem den VEU-godtgørelse på 80 procent af dagpengene, som virksomhederne får, når medarbejderne er på uddannelse. VEU-fonden er jo en solidarisk ordning, der har til formål at tilgodese de virksomheder, der vælger at tage aktiv del i vedligeholdelse af arbejdskraftens kvalifikationer, og lader de uddannelsesresistente virksomheder betale.

Så inden politikerne sender de 2,6 milliarder kroner retur, så vil jeg tillade mig at stille følgende retoriske spørgsmål: Hvor vil de 2,6 milliarder kroner gøre størst nytte for lønmodtagere, virksomheder og Danmark? Vil det være gennem en tilbageføring af midlerne til virksomheder, som kan sikre bidrag til opgradering af direktør-Audi’en fra A3 til A4, eller er det ved at bruge pengene til at sikre efter- og videreuddannelsesaktivitet?

Svaret har Tænketanken DEA allerede givet os: Hvis dobbelt så mange ansatte som i dag blev sendt på AMU-kursus, kan der potentielt hentes 2,4 milliarder kroner­ årligt i øget produktivitet. Det er en forrentning, der er til at forstå.

Gevinster fra voksen- og efteruddannelse
Jeg håber, at det kommende arbejde i den ekspertgruppe, som skal se på voksen- og efteruddannelsesindsatsen som led i trepartsforhandlingerne, også ser på både de privatøkonomiske, virksomhedsøkonomiske, produktivitetsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster, der uomtvisteligt ligger i kølvandet på et øget brug af voksen- og efteruddannelse.

Og så ser vi naturligvis gerne, at VEU-godtgørelsen bruges til at stimulere, at virksomhederne efteruddanner medarbejderne. Da godtgørelsen svarede til 100 procent af dagpengene, gik det godt med at bruge midlerne. Da de blev nedsat til 80 procent af dagpengesatsen i 2011, svækkede det virksomhedernes incitament. Det bør ekspertgruppen og trepartsforhandlingerne også forholde sig til.