Debat

3F: Selvfølgelig skal studenter også vejledes mod håndværkerfagene

DEBAT: Uddannelsesminister Søren Pind er helt galt afmarcheret, når han mener, at unge med studenterhue ikke skal have vejledning, hvis de vil begynde på en erhvervsuddannelse efter gymnasietiden, skriver Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Jeg nægter at tro på, det er Søren Pind ubekendt, at vi på sigt kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, skriver Søren Heisel. 
Jeg nægter at tro på, det er Søren Pind ubekendt, at vi på sigt kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, skriver Søren Heisel. Foto: /ritzau/Rune Aarestrup Pedersen
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Uddannelsesminister Søren Pind er helt galt afmarcheret, når han, som refereret her på Altinget, mener, at unge med studenterhue ikke skal have vejledning, hvis de vil begynde på en erhvervsuddannelse efter gymnasietiden. Selvfølgelig skal de det. Enhver, der har lyst og evner til at tage en erhvervsuddannelse, bør gøre det – uddannelsesbaggrund uagtet.

Jeg nægter at tro på, det er Søren Pind ubekendt, at vi på sigt kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Og med de nuværende søgemønstre, hvor tre ud af fire unge vælger gymnasiet, så bliver mangeludsigterne ikke mindre dystre.

Vejledning er nødvendig
I 3F ønsker vi ikke at gøre os til dommere over de unges uddannelsesvalg. Men vi har et klart budskab til politikerne; så længe der er frit uddannelsesvalg i Danmark, og så længe vi ikke har fået løst vejledningskoden i forhold til erhvervsuddannelserne, så må I leve med, at alt for mange unge vælger studentereksamen frem for erhvervsuddannelserne. Men når det nu er virkeligheden, så skulle fanden da stå i, at man ikke giver de unge, der efter tre års almen dannelse finder ud af, at de hellere vil arbejde med deres hænder, både vejledning og mulighed for det.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi løser kun udfordringen med kommende mangel på faglært arbejdskraft, hvis vi rekrutterer fra mange målgrupper. Vi skal naturligvis have fat i de unge efter folkeskolen, vi skal have fat i de unge, der fremover tager den forberedende grunduddannelse, men vi skal også have fat i de unge, der måske af mangel på viden, modenhed og selvindsigt valgte studenterhuen, men som nu er blevet klogere. Endelig skal vi sikre et effektivt voksen- og efteruddannelsessystem, så de mange voksne ufaglærte og specialarbejdere, der allerede er på arbejdsmarkedet, får reel mulighed for at løfte sig til faglært niveau.

Baggrunden er underordnet
Som udgangspunkt er jeg ligeglad med, hvilken formel og uformel baggrund folk har, når de søger ind på erhvervsuddannelserne. Så længe de har både hænder og hovedet skruet rigtigt på, så skal de nok komme til at bidrage positivt – også selv om de har en studenterhue eller sågar en bachelor i Dansens Æstetik.

Så, Søren Pind. I stedet for at begrænse dine uddannelsespolitiske visioner, så bør du i stedet konsultere fornuften og arbejdsmarkedets behov og bidrage positivt til en dialog om, hvordan vi får flere faglærte i Danmark.

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Så, Søren Pind. I stedet for at begrænse dine uddannelsespolitiske visioner, så bør du i stedet konsultere fornuften og arbejdsmarkedets behov og bidrage positivt til en dialog om, hvordan vi får flere faglærte i Danmark. Det er trods alt det producerende Danmark, der skaber velstanden her til lands.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Heisel

Forbundssekretær, 3F, formand, SkillsDenmark
Tømrer (1984)

0:000:00