3F: Virksomheder skal sætte handling bag ordene

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Underdirektør Tina Voldby fra TEKNIQ efterlyser her på Altinget, at kommunerne bliver mere offensive i forhold til at udbrede kendskab til og brugen af den nye integrationsgrunduddannelse (IGU).

Hendes argumentation baserer sig på en interessetilkendegivelse fra installationsbranchens virksomheder. I 3F har vi altid været varsomme med at bedrive politik alene baseret på virksomheders gode intentioner – vi foretrækker at basere vores handlinger på deres aktuelle adfærd.

Når det er sagt, så mener jeg, det er helt afgørende, at vi i forhold til netop integration fokuserer på at få samarbejdet til at fungere fremfor at lægge ansvaret fra os.

En forudsætning for, at ordningen bliver en succes, er, at kommuner, virksomheder og fagbevægelsen arbejder konstruktivt sammen, sådan som det er sket i trepartsforløbet i den efterfølgende lovgivningsproces.

Økonomisk interesse for kommunerne
Kommunernes interesse i at få flygtningene ud i IGU-aftaler burde være til at få øje på. I stedet for at have flygtningene gående på passiv forsørgelse i 104 uger, så ”slipper” kommunen med 20 ugers integrationsydelse i uddannelsesperioden. Regnestykket er altså, at hver gang en kommune får en flygtning i IGU-forløb, så har kommunen en mindre udgift svarende til 84 ugers integrationsydelse.

Når vi diskuterer integration i teorien, så står virksomhederne i kø for at byde sig til, men når der kommer kød og blod på indsatsen, så blegner interessen. Det kan ikke nytte noget, at arbejdsgiverne læner sig tilbage og bare venter på, at kommunerne kommer med hatten i hånden.

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Det kræver vist ikke den helt store kugleramme at se fidusen i det. Og her er så end ikke talt med, de langsigtede individuelle og kommunale gevinster, der ligger i at flytte mennesker fra passiv til selvforsørgelse.

Så i det perspektiv er jeg enig med Tina Voldby i, at kommunerne bør gøre en ekstra indsats.

Arbejdsgiverne skal være opsøgende
Omvendt er jeg også med på, at det i en tid med massive kommunale besparelser iværksat af regeringen kan være en stor opgave for kommunerne. Men i de tilfælde kan kommunen jo søge hjælp andre steder.

For eksempel har AMU-Fyn netop sat gang i et spændende projekt, hvor AMU-skolen går forrest i bestræbelserne på at få flere flygtninge i arbejde. Det interessante ved det projekt er, at AMU jo netop tilbyder en anden og langt mere arbejdsmarkedsrettet integrationsindsats til flygtningene – også når det gælder den helt store barriere, nemlig sprogindlæringen.

Men kommunerne kan jo løbe fra Herodes til Pilatus uden nytte, hvis virksomheder ikke stiller pladserne til rådighed. Her mener jeg, det er på tide, at arbejdsgiverne sætter handling bag ordene.

Når vi diskuterer integration i teorien, så står virksomhederne i kø for at byde sig til, men når der kommer kød og blod på indsatsen, så blegner interessen. Det kan ikke nytte noget, at arbejdsgiverne læner sig tilbage og bare venter på, at kommunerne kommer med hatten i hånden.

I Danmark har vi cirka 300.000 aktive virksomheder, og hvert år skabes der cirka 30.000 nye firmaer. Det siger sig selv, at det en umulig opgave for jobcentrene alene at kontakte dem alle. Så hvis virksomhedernes attitude er, at de vil kontaktes, før de gør noget, så tror jeg lige så godt, vi kan lægge ordningen i graven.

Nogle virksomheder løfter allerede opgaven
Min opfordring til Tina Voldby er derfor, at både hendes medlemsvirksomheder og andre arbejdsgivere selv må være opsøgende – både i forhold til flygtningene og jobcentrene.

Heldigvis har vi en række virksomheder, som faktisk gør en fremragende indsats på integrationsområdet, og dem skal vi give et ekstra klap på skulderen.

I 3F har vi indledt samarbejde med både ovennævnte virksomheder, arbejdsgiverorganisationer og frivillige organisationer i vores bestræbelser på at bidrage til, at IGU’en bliver en succes.

Vi har udarbejdet informationsmateriale og er i fuld sving med at udvikle de 20 ugers uddannelsesforløb, som er en obligatorisk del af IGU-forløbet. Vores håb er, at når vi har udviklet gode og solide forløb, som sikrer, at flygtningene rent faktisk opnår de kompetencer, der skal til for, at de kan begynde i ordinær uddannelse i ordinært job, så vil der i hvert fald hos flygtningene ikke være nogle barrierer for at gå i gang med forløbene.

Og dermed tage første skridt i retning af fuld integration på arbejdsmarkedet.