AE: Brug pengene på ungdomsuddannelser

Af Sune Enevoldsen Sabiers og Mie Dalskov Pihl
Senioranalytikere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er en nøglemålsætning for regeringen, at 95 procent af alle unge får en uddannelse. En målsætning, som ikke kun handler om vækst, men i lige så høj grad handler om at give alle unge den bedst mulige fremtid.

Hvert år forlader omkring 14.000 unge folkeskolen, uden at de vil opnå en ungdomsuddannelse i løbet af de næste 10 år. Det er knap 20 procent af hver årgang. Det er således nødvendigt at styrke uddannelsessystemet, hvis regeringens målsætning skal opnås.

Skarpere prioriteringer
Derfor er det ikke nok kun at tilføre uddannelsesområdet flere ressourcer, det er også nødvendigt at prioritere skarpere på de områder, hvor der er brug for ekstra ressourcer. Det gælder særligt i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, hvor skellene mellem de elever, der vil få en uddannelse, og de elever, der ikke vil få en uddannelse, allerede ses tydeligt.

Mange unge tabes i uddannelsessystemet, fordi de ikke kan klare sig på ungdomsuddannelserne med de kvalifikationer, de har med fra folkeskolen. Hertil kommer, at en del unge ikke kommer videre i uddannelsessystemet efter at have afsluttet en ungdomsuddannelse.

Hvis eksempelvis uddannelsesstøtten til kandidatdelen af de lange videregående uddannelser - eller det, der til svarer til en kandidatdel - skal betales tilbage, vil det frigive op til 67.000 kroner pr. studerende årligt.

Sune Enevoldsen Sabiers og Mie Dalskov Pihl
Senioranalytikere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Flyt rundt på ressourcer
Det vil derfor være oplagt at flytte ressourcer fra andre dele af uddannelsessystemet. Det gælder eksempelvis den gunstige danske uddannelsesstøtte, som giver mulighed for SU-stipendier allerede som hjemmeboende, og indtil en eventuel videregående uddannelse afsluttes.

Uddannelsesstøtten gives, selvom der ikke synes at være klar evidens for effekterne af at give SU-stipendier på eksempelvis kandidatdelen af de lange videregående uddannelser. Nogle grupper af studerende udnytter slet ikke deres rettigheder fuldt ud, og for hovedparten udgør de sidste års SU kun en lille del af den gevinst, de vil få af en lang videregående uddannelse de første år efter færdiggørelsen. Hvis eksempelvis uddannelsesstøtten til kandidatdelen af de lange videregående uddannelser - eller det, der til svarer til en kandidatdel - skal betales tilbage, vil det frigive op til 67.000 kroner pr. studerende årligt.

Til sammenligning koster et års undervisning på erhvervsuddannelsernes grundforløb 60- 100.000 kr. I 2013 forventes staten at bruge godt 18 milliarder kroner på SU-stipendier, og heraf vil studerende på kandidatuddannelserne få over 2 milliarder kroner. Samlet set udgør SU-stipendier over 40 procent af undervisningsministeriets budget for 2013.

Hvis regeringens uddannelsesmål skal nås, er det vigtigt, at der foretages en skarpere prioritering, således at ungdomsuddannelserne i Danmark kan forbedres, og kvaliteten øges, så alle unge får en uddannelse.