Debat

AE: Privatskolernes fremgang sætter folkeskolen under pres

DEBAT: Privatskolerne skaber et skolesystem med A- og B-hold, hvor børn af velhavende forældre sjældnere og sjældnere møder udsatte børn i deres skoletid. Når privatskolerne vinder frem, skrider opbakningen til folkeskolen, skriver Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Den danske folkeskole er under pres, mens privatskolerne styrkes. I dag starter hvert 6. barn i en privatskole i 1. klasse. På 8. klassetrin er det omkring hvert 5. barn, der går i en privatskole.

Det er ikke ligeligt fordelt, hvem der vælger privatskoler. Børn af akademikere og velhavende forældre kommer i højere grad i privatskole end for eksempel børn af udsatte og ufaglærte forældre.

I de største byer ser vi en opdeling af fattige og rige skoler – både generelt, men også blandt privatskoler.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

På den ene side er der en række eliteskoler i blandt andet København, hvor forældrene kommer fra overklassen og den højere middelklasse. På den anden side er der en række skoler, hvor forældrene kommer fra underklassen.

Underklasseskoler i storbyerne
København er den kommune i Danmark med flest underklasseskoler og flest eliteskoler. Det vidner om en meget opdelt by, og mønsteret kan findes også i byerne Århus og Odense.

Vi skal sikre, at vores skoler er socialt blandede. Vi ved, at børn fra ressourcestærke hjem hjælper til at trække hele klassens niveau op.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Privatskoler er således ikke kun et problem i toppen, men kan også være det i bunden.

Det er et problem, når Danmarks storbyer bliver polariserede. Arbejderbørn har størst sandsynlighed for at blive arbejdere selv, elitebørn har størst sandsynlighed for selv at havne i eliten, og underklassebørnene er dem, der med størst sandsynlighed ikke får en uddannelse.

Derfor er det problematisk, at vores skoler bliver mere og mere opdelt efter baggrund. Privatskolerne spiller her en rolle, som gør, at vores skoler bliver mere opdelte i både toppen og bunden af samfundet.

Det er problematisk, når eliten i den ene ende samler sig mere og mere om sig selv, samtidig med at underklassen gør det samme.

Bysamfund mister livsnerve ved skolelukninger
En anden tendens er, at der i disse år er store stigninger i andelen af privatskoleelever i landkommunerne.

Det tyder på en anden problemstilling end storbyernes opdeling, nemlig at udviklingen for eksempel kan være drevet af det store antal skolelukninger, der har været siden kommunalreformen.

Der kan være mange forklaringer på, at man lokalt har lukket eller flyttet skoler, men det er en udvikling, der har bidraget til stigningen i brugen af privatskoler og faldet i elever i folkeskolen.

For det første er antallet af fri- og privatskoler steget, samtidig med at folkeskolerne er lukket i stor stil. Det har betydet, at andelen af børn, der går i privatskole, er steget, og færre børn går i folkeskolen.

Skolelukningerne er også uhensigtsmæssige, fordi mange familier – især i yderområderne – har oplevet, at bysamfundet har mistet en af de vigtigste livsnerver, og skolevejen er blevet længere.

Det har betydning for familiernes hverdagsliv og ikke mindst lysten til at bosætte sig i de områder, hvor skolerne enten er lukkede eller lukningstruede.

En bombe under folkeskolen
Samtidig med at folkeskolerne er lukket i stor stil, så er det offentlige tilskud til privatskolerne steget.

Så mens borgerne i kommunerne oplever, at folkeskolen er under pres, så er tilskuddet til et sende børnene på privatskole for dem, der har råd, steget.

Det er den gale vej og en bombe under folkeskolen, der i øvrigt har haft en stormombrust tilværelse i årene efter skolereformen.

Mange danskere oplever, at folkeskolen er under pres. Der er sket mange ændringer efter folkeskolereformen. Forholdet mellem folkeskolen og privatskolerne er på mange måder kommet ud af balance.

Vi skal sikre en folkeskole for alle – både i byerne og på landet. Vi skal sikre, at vores skoler er socialt blandede. Vi ved, at børn fra ressourcestærke hjem hjælper til at trække hele klassens niveau op.

Modsat kan en for stor koncentration af elever fra ressourcesvage hjem gøre det modsatte. Det skal vi undgå.

Når fri- og privatskolerne vinder frem, så risikerer vi, at den brede opbakning til folkeskolen skrider. Det, der er behov for, er, at vi som samfund tør investere i folkeskolen.

I en tid med trængt økonomi i kommunerne er det en svær øvelse. Det bliver ikke mindre svært, når det er ved at blive mere normalt for flere samfundsgrupper at have børn på privatskolerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mie Dalskov Pihl

Særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00