Aftale om praksisfaglighed får pæn modtagelse – men flere penge efterlyses

AFTALE: Tirsdagens aftale om praksisfaglighed i udskolingen er et skridt i den rigtige retning, mener flere aktører på området. Det er dog et lille skridt, som særligt halter økonomisk, lyder vurderingen.

”Det er en fin lille aftale – med stor streg under lille," siger Dansk Erhverv blandt andet om aftalen vedrørende mere praksisfaglighed i udskolingen.
”Det er en fin lille aftale – med stor streg under lille," siger Dansk Erhverv blandt andet om aftalen vedrørende mere praksisfaglighed i udskolingen.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)
Tyson W. Lyall

Historien kort
Et bredt flertal i Folketinget blev tirsdag morgen enig om en række nye tiltag, der skal styrke praksisfagligheden i udskolingen.

Politikerne indfører blandt andet et obligatorisk håndværksfag i 7. og 8. klasse og giver elever i udskolingen krav på en ekstra uges erhvervspraktik.

Læs også: Bredt flertal lander aftale om mere praksisfaglighed i udskolingen

Dokumentation

Aftalens fem initiativer

1. Obligatorisk to-årigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse
Eleverne i folkeskolens 7. og 8. klasse skal have et praktisk eller musisk valgfag i 7. og 8. klasse. Her skal faget 'håndværk og design' være en mulighed, mens fagene billedkunst, madkundskab eller musik kan tilbydes.

2. Prøve i det praktiske/musiske valgfag
Det fag, eleverne vælger, skal kunne afsluttes med en prøve op til sommerferien i 8. klasse. Den enkelte kommune vælger selv, om der skal afholdes afslutningsprøver.

3. Styrket praksisfaglighed i projektopgaven i 9. klasse
Projektopgaven i 9. klasse skal som udgangspunkt have et "tydeligt praksisfagligt element" og "skal leve op til et eller flere af kriterierne i den praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen".

Det er ikke alle projektopgaver, der skal have et praksisfagligt element, men opgaver uden skal være "undtagelsen frem for reglen".

4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse
Alle elever i folkeskolen får ret til en uges erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse.

5. Udviklingsprojekt "Praksisfaglighed i folkeskolen"
Parterne bag aftalen støtter undervisningsministerens initiativ til et praksisfagligt udviklingsprojekt, der skal inspirere folkeskolerne til "at styrke anvendelsesorienterede, praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen i folkeskolen. Projektet begynder efter sommerferien.

De første fire initiativer ventes at kunne træde i kraft fra skoleåret 2019/20, mens det femte vil strække sig over skoleårene 2018-19 og 2019-20. 

Kilde: Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00