Aktører: Lad ekspertgruppe se på ungdomsuddannelsernes struktur

Af Stina Vrang Elias, Stefan Hermann og Claus Rosenkrands m.fl.
Henholdsvis administrerende direktør i Tænketanken DEA, rektor på Københavns Professionshøjskole og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv (se alle indlæggets afsendere i bunden)

Når de unge stilles over for valget mellem en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, vælger de fleste det første, fordi de unge og deres forældre oplever, at de gymnasiale uddannelser giver flest muligheder.

Det forstærkes af, at grundskolen har udviklet sig til en boglig skole, hvor fag og undervisningsformer peger i retning af gymnasiet. Til sammenligning fremstår erhvervsuddannelserne som det svære og anderledes valg.

Der er mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser og over 300 trin og specialer, hvilket gør det lettere uigennemskueligt for at videreuddanne sig og skifte spor. Endvidere er store dele af det faglige indhold på de treårige gymnasiale uddannelser fokuseret på træning i akademisk tænkning og videre studier på universitetet på trods af, at mange studenter vælger noget andet end universitetet.

Hvis vi ikke skal ende med 13 års overvejende teoretisk grunduddannelse for alle, bør en ny undervisningsminister sørge for at få undersøgt, om ungdomsuddannelsernes struktur, mål, sammenhæng, indhold og pædagogik er tilstrækkelig godt forbundet med det samlede uddannelsessystem, de unge og det samfund, som vi kan se konturerne af.

Nedsæt en ekspertgruppe
Der er i de seneste 30 år gennemført flere store reformer af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Mange de problemer, vi ser i dag, er blevet forsøgt løst før. Vi er derfor nødt til at tænke os om, også så vi ikke kommer til at ødelægge alt det, som virker i dag.

Derfor bør der nedsættes en ekspertgruppe, der skal formulere nye bud på et ungdomsuddannelsessystem, der er tro mod danske uddannelsestraditioner og idealer om dannelse og uddannelse, og som baserer sig på høj faglighed, fleksibilitet og sammenhæng.

Stina Vrang Elias, Stefan Hermann, Claus Rosenkrands m.fl.
Henholdsvis administrerende direktør i Tænketanken DEA, rektor på Københavns Professionshøjskole og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv

Derfor bør der nedsættes en ekspertgruppe, der skal formulere nye bud på et ungdomsuddannelsessystem, der er tro mod danske uddannelsestraditioner og idealer om dannelse og uddannelse, og som baserer sig på høj faglighed, fleksibilitet og sammenhæng.

Ekspertgruppen skal kortlægge erfaringer med tidligere reformer, inddrage god praksis fra andre lande og tænke på tværs af de reformer, der er gennemført de senere år, så ungdomsuddannelserne kan spille bedre sammen med grundskolen, de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet – og ikke mindst forberede de unge på livslang uddannelse, så de unge får et stærkt fundament for at bygge ovenpå deres kompetencer igennem hele arbejdslivet.

Udfordringerne står i kø
Der er nok udfordringer at tage fat på. For det første oplever mange unge et stort pres, når de skal vælge ungdomsuddannelse. For det andet er der en motivationskrise i gymnasiet, hvor både fagligt stærke og svage elever ikke formår at engagere sig personligt i undervisningen. Oveni er der en øget tendens til en uheldig præstationskultur, hvor eleverne er mere optaget af selve karakteren end af at lære noget.

For det tredje vil der i 2030 være 10 procent færre mellem 16 og 19 år sammenlignet med i dag, så vi er nødt til at finde gode svar på, hvordan vi kan indrette et landskab af ungdomsuddannelser, som er geografisk tæt på og relevant for de unge, når vi kigger ind i en umiddelbar fremtid med væsentligt færre elever. Og for det fjerde mangler dansk erhvervsliv faglært arbejdskraft.

Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvilke veje der fremadrettet skal være for at blive faglært, og om der er behov for at udvikle nye spor fx mellem gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Ikke med henblik på at gøre alt ens, men snarere for at se tingene i sammenhæng, for utallige reformer af de to områder har netop ikke været set i sammenhæng med hinanden, grundskolen og de videregående uddannelser.

Giv plads til visioner
Ungdommen må og skal have de bedste muligheder for at udvikle sig – både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og gennem livet som sådan.

Den nuværende opdeling af vores ungdomsuddannelser i et studieforberedende og erhvervsforberedende spor harmonerer ikke nødvendigvis særlig godt med de nye generationer af unges aspirationer og et arbejdsmarked, der i stigende grad belønner det at kunne mestre både teori og praksis.

Så kære nye undervisningsminister: Nedsæt en ekspertgruppe og giv plads til nye visioner og løsninger.

Indlægget er underskrevet af:

Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, Camilla Hutters, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut, Thomas Jørgensen, rektor på Borupgaard Gymnasium, Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og Anders Vind, selvstændig konsulent.