Debat

Alexandra Instituttet: Folkeskolen bliver fragmenteret

DEBAT: Folkeskolereformens mål med bevægelse og varierende læringsformer har skabt større fokus på indretningen af folkeskolen. Men i denne proces glemmes organisatoriske rum til skade for sammenhængskraften, skriver Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet.

Skolen bliver fragmenteret i en tid, hvor der er ekstra meget brug for, at organisationen hænger sammen, skriver Eva Bjerrum,  Distinguished Organisation Analyst, Alexandra Instituttet.
Skolen bliver fragmenteret i en tid, hvor der er ekstra meget brug for, at organisationen hænger sammen, skriver Eva Bjerrum,  Distinguished Organisation Analyst, Alexandra Instituttet.Foto: Colourbox
Jens Claudi
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Bjerrum
Distinguished Organisation Analyst, Alexandra Instituttet

At skolens rum er forældede, er nok ikke den store nyhed for de fleste af os, da vi enten har eller har haft vores daglige gang i folkeskolen. De fleste skoler er fyldt med lange gange, og klasseværelserne er fyldt til randen med borde og stole og ser ud, som de har gjort i flere årtier.

Skolens rum modarbejder skolereformens mål med bevægelse, forskellige holdstørrelser og varierende læringsformer. Derfor er mange skoleledere, lærere, pædagoger og forældre også optagede af, at der i folkeskolen skabes rum, der er mere velegnede til at understøtte nutidens og fremtidens læringsgrundlag. For at skabe større fleksibilitet og bedre rammer for læring har man på flere skoler taget initiativer til at lave bedre udemiljøer, nye faglokaler, gruppemiljøer og diverse ombygninger for at skabe en større fleksibilitet og bedre rammer for læring.
Så langt så godt.

Det interessante er, at der ikke er samme fokus på de organisatoriske rum som personalerum, forberedelsesrum, lederkontorer, teamrum m.m. Den betydning, de rum har, er fuldstændig overset: som ramme for professionelt samarbejde mellem ledere, lærere og pædagoger i forhold til at skabe fælles retning i organisationen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Rammerne skal understøtte arbejdsprocesser
Skolen bliver fragmenteret i en tid, hvor der er ekstra meget brug for, at organisationen hænger sammen. Ledelsen er placeret i ledelseskontorer enten alene eller sammen, medarbejderne er placerede i forberedelsesrum eller teamrum. Her spiser de også frokost og tilbringer deres pauser. Og en del pædagoger er placerede i SFO-rum, selvom de indgår i et lærerteam.

Mødet mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem, som tidligere fandt sted i personalerummet, er blevet til mere sporadiske møder. Der er ikke det samme indblik på tværs i hinandens hverdag og faglige problemstillinger, og i forbindelse med de nye forberedelsesrum har tilgængelighed og utilgængelighed på skolen fået et helt nyt ansigt.

Med skolereformtoget har man haft så travlt med at bygge forberedelseslokaler, at personalestuen som den centrale vidensbanegård på mange skoler er efterladt gabende tom. Konsekvensen er, at ledelsen mister viden, lærere mister indflydelse, og fællesskabet går fløjten.

Eva Bjerrum
Distinguished Organisation Analyst, Alexandra Instituttet

På offentlige og private virksomheder er der i de her år stort fokus på, hvordan de fysiske rammer kan understøtte forskellige arbejdsprocesser og forskellige mødeformer. At rummene både kan være et værktøj til at fremme service over for borgere og kunder og også kan understøtte mødet mellem forskellige faggrupper, uformelle møder, fordybelse og samarbejde. I skolens rum er der derimod ikke fokus på medarbejdernes rum som et strategisk ledelsesredskab.
Og hvad betyder det så?

Fællesskabet går fløjten
Med skolereformtoget har man haft så travlt med at bygge forberedelseslokaler, at personalestuen som den centrale vidensbanegård på mange skoler er efterladt gabende tom. Konsekvensen er, at ledelsen mister viden, lærere mister indflydelse, og fællesskabet går fløjten.

Mange kommuner er sikkert i gang med et tilsvarende arbejde, og til de kommuner vil jeg foreslå, at det ikke kun er læringsmiljøerne, der kommer i fokus, for så udnytter man kun halvdelen af det potentiale, der skal til for at skabe fremtidens skole. Eller sagt med andre ord: Hvis man skal komme den fragmentering til livs, kræver det, at de organisatoriske rammer tillægges en lige så stor betydning for gennemførelse af skolereformen som læringsmiljøerne.

Denne analyse er skrevet på baggrund af observationer og interviews på skoler i Silkeborg og workshops med lærere, pædagoger og elever. Formålet for Silkeborg Kommune har igennem denne afdækning været at opbygge en strategi for skolens rum.

Alle resultaterne kan læses i rapporten ”Vi drømmer om en skole med færre stole” – en strategi for skolens rum i Silkeborg Kommune

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00