Alternativets anbefalinger til gymnasiereformen

DEBAT: I kølvandet på regeringens gymnasieudspil forholder Alternativets uddannelsesordfører Carolina Magdalene Maier sig til karakterkrav, tests og målretning mod erhvervslivet. Blandt partiets reformønsker er iværksætteri, individuel vejledning og normstormerundervisning.

Af Carolina Magdalene Maier (ALT)
Uddannelsesordfører

Det er vigtigt, at gymnasiet er et sted, hvor dannelse gør sig gældende, hvor personlig og faglig udvikling er i fokus, og hvor mennesker fra forskellige kulturer og baggrunde mødes og gensidigt beriger hinanden.

Karakterer skal ikke være afgørende
At gå i gymnasiet handler først og fremmest om at danne den enkelte til at være medborger i et levende demokrati, herunder klæde den enkelte på til at skabe forandring. Hverken et 2-tal eller et 7-tal fra folkeskolen siger noget om, hvorvidt den enkelte elev er parat til denne opgave. Derfor er det vigtigt, at elever ikke vælges til og fra på baggrund af deres karakterer fra folkeskolen, men at deres uddannelsesparathed i højere grad tager afsæt i deres evner, motivation og drømme for fremtiden.

Regeringen har netop foreslået et adgangskrav på 4 i dansk og matematik, der ville betyde, at mange unge, der faktisk har både evner og motivation til at få en studentereksamen ’automatisk’ sorteres fra. I Alternativet mener vi, at uddannelse handler om at åbne og ikke lukke døre, og derfor er vi uenige i, at man lægger op til at fjerne de unges mulighed for at vælge selv.

Tværtimod mener vi, at optagelseskravet til gymnasiet fortsat bør hvile på en uddannelsesparathedsvurdering, men dog med styrket individuel vejledning, således at alle får en individuel samtale, som – med udgangspunkt i elevens kompetencer og motivation – hjælper den enkelte til at træffe det valg, som for ham eller hende er det helt rigtige.

Iværksætteri og bæredygtighed på skoleskemaet
Ingen kender verden om 10 år. Derfor er det for Alternativet en mærkesag at styrke undervisning i iværksætteri, innovation og bæredygtighed – også på gymnasierne. De studerende på ungdomsuddannelserne skal gøres i stand til at skabe forandring og flere skal have mulighed for at skabe job i stedet for at tage job.

Den forandringsparathed, der kræves hertil, skal gymnasiet også danne og uddanne til. Derfor skal iværksætteri og bæredygtighed på skoleskemaet – ikke kun på det almene gymnasium, men på alle ungdomsuddannelser. Og det skal ske både i klasselokalerne og i praksis – bl.a. gennem oprettelse af iværksætterrugekasser, hvor eleverne kan skabe iværksætterprojekter i samarbejde med lokale virksomheder, institutioner, fagpersoner og myndigheder.

Mere fokus på dannelse og medborgerskab
Alle ungdomsuddannelser bør være alment dannende. Derfor skal gymnasiet både være studie- og livsforberedende. For at opfylde det formål er det helt afgørende at dannelse, både som pædagogik og etik, spiller en central rolle i den gymnasiale uddannelse. Det er som om dannelsen – forstået som de normative spørgsmål om værdier, idealer og retfærdighed – de seneste årtier er gledet i baggrunden og er blevet erstattet en anden logik, hvor tal, vækst, konkurrence og produktivitet er de eneste gyldige svar. Og hvor begrebet ’øget faglighed’ er blevet et mantra.

Men gymnasiet skal ikke bare være erhvervslivets praktikophold. Gymnasiet skal sætte eleverne i stand til at skabe forandring. Og for at skabe forandring skal de studerende lære at bringe sig selv i spil, lære at tage fejl, lære at forsøge igen og lære at fungere i et etisk og demokratisk fællesskab, hvor man er afhængig af andre. Kort sagt skal gymnasiet danne og uddanne til livsduelighed. Det gøres ikke ved øget faglighed alene – og slet ikke, hvis den øgede faglighed er resultat af udenadslære, flere test, erhvervslivsrettede studieretninger og et snævert fokus på karakterer.

Formativ evaluering og eksamener
I stedet for at fokusere endnu mere på konkurrence og karakterer, vil alternativet arbejdet for at få mere formativ og individuel evaluering ind i gymnasier. Vi vil have fokus over på, hvordan den enkelte elev kan udvikle sig selv i stedet for at have fokus på, hvordan de står i forhold til deres klassekammerater. Derfor ønsker vi, at årskarakterer erstattes af løbende formativ evaluering med tid til samt fokus på dialogen mellem lærer og elev. Det samme gør sig gældende for eksamenerne, der i langt højere grad bør relatere sig til virkeligheden, f.eks. gennem projekter, som udarbejdes i samarbejde med lokalsamfundet.

Kort sagt vil vi gå til forhandlingsbordet med ideen om, at summative eksamensformer erstattes af projektopgaver, f.eks. portfolio-eksamener, hvor det er elevens evne til omsætte sin viden til noget, der skaber værdi for andre, som er i centrum.

Obligatorisk seksual- og normstormerundervisning
Unge gymnasieelevers etik omkring grænser for intimitet og fortrolighed er på det seneste igen blevet aktualiseret. Det viser, at der stadig er et stort behov for seksual- og normstormerundervisning i gymnasiet.

Alternativet ønsker, at der på alle gymnasier tilknyttes seksual- og normstormervejledere, som dels skal gennemføre særlige forløb for eleverne, og dels skal fungere som vejledere, som eleverne kan opsøge efter behov. Igennem undervisningen skal eleverne forholde sig aktivt til forskellige former for diskrimination, sexisme, kønsidentitet, hudfarve og seksualadfærd.

Formålet er at udvide elevernes forståelse af mangfoldighed og forskellige måder at være menneske på, og hele tiden at udfordre eksisterende fordomme og selvfølgeligheder – både blandt eleverne og lærerne.

Forrige artikel SF: Kæmp imod asocialt karakterkrav på 4 SF: Kæmp imod asocialt karakterkrav på 4 Næste artikel Alexandra Instituttet: Folkeskolen bliver fragmenteret Alexandra Instituttet: Folkeskolen bliver fragmenteret
Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.