Ambition om høj lærerfaglighed splitter lærerne og skolelederne
FREDET: Skolelederne støtter KL's ønske om at nedjustere målet for, hvor meget undervisning der skal varetages af lærere med relevante kompetencer. Lærerne er omvendt enige med et politisk flertal, der i går lovede at beholde ambitionen.
Malte Bruhn
JournalistSkolelederne er utilfredse. Lærerne er glade.
Målet om 95 procent kompetencedækning (fuld kompetencedækning) blev indgået mellem KL og regeringen som en del af kommunernes økonomiaftale for 2014. Den er en del af folkeskolereformen.
Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne 'undervisningskompetence' og 'tilsvarende kompetencer' i forhold til det samlede timetal. Der er anvendt følgende definitioner:
- At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen.
- At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.
Det er skriften på tavlen, efter at et flertal i Folketinget tirsdag fredede ambitionen om fuld kompetencedækning i folkeskolen. Det betyder, at politikerne fortsat vil have, at 95 procent af undervisningen skal varetages af lærere med relevante kompetencer i 2020.
Evnen til at motivere og lede en klasse er vigtigere end fagligheden og de formelle kompetencer.
Bente Bjørnholt
Medforfatter til rapport om kompetencedækning i folkeskolen
Diskussionen om kompetencedækning startede før sommerferien, da KL og regeringen aftalte at drøfte en nedjustering af ambitionen.
Uddannelse
