Analyse: Skolereformen presser Rosenkrantz-Theils forhold til lærerne

ANALYSE: Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal bygge bro mellem Socialdemokratiet og folkeskolelærerne. Skolereformen fra 2014 gør imidlertid stadig opgaven besværlig.

Alle regeringens ministre arbejder med fireårsplaner.

Heri står, hvad ministeren skal opnå i de kommende fire år.

Spørger man politikere og kendere af dansk uddannelsespolitik, hvad de tror, der står øverst i Pernille Rosenkrantz-Theils plan, svarer ikke så få: at genoprette forholdet til landets folkeskolelærere.

Spøgelset fra 2013, hvor lærerne under en S-ledet regering blev lockoutet, fik arbejdstiden reguleret med et lovindgreb og fik en upopulær skolereform vedtaget, skal endegyldigt begraves.

Den mission tog Pernille Rosenkrantz-Theil fat på fra dag 1, og det startede øjensynligt glimrende.

De nye ministre var lige knap færdige med at vinke til kameraerne på Amalienborg tilbage i juni, før hun sad i ministerbilen på vej rundt til landets lærerkredse.

Hun skulle ud at ”finde ud af, hvor skoen trykker mest”.

Lærernes formand, Anders Bondo, var åbenlyst begejstret for den nye ministers iver, og da hun i oktober deltog på lærernes kongres, var stemningen god.

Hun sagde ikke direkte undskyld for 2013, men hun var tæt på med formuleringer om, at et tilbageblik ikke var noget ”rart blik hen over skulderen”, og at regeringen må ”indrømme”, at det ”ikke var et kønt forløb”.

Ifølge Folkeskolen.dk var det længe siden, at der var blevet klappet så taktfast ad en socialdemokratisk toppolitiker på lærernes kongres.

"Makværk", "skandale", "fiasko"
De store socialdemokratiske antagonister fra lærernes 2013-lidelseshistorie er i dag for længst draget videre i karrieren.

Corydon, Antorini og Thorning har forladt Slotsholmen, og det lader ikke til at klæbe alt for hårdt til Mette Frederiksen, at hun som daværende beskæftigelsesminister stod for lov 409, der stadig regulerer lærernes arbejdstid. 

Spøgelset fra 2013 kan alligevel hurtigt blive vakt til live.

Det så man, da det stak sit hoved frem i forbindelse med VIVE’s endelige evaluering af folkeskolereformen i januar.

Konklusionen lød nemlig, at det går langsomt med at få skolereformen til at slå rødder på landets folkeskoler.

Det fik SF’s Jacob Mark til at kalde reformen et "skolepolitisk makværk”, mens Enhedslistens leder, Pernille Skipper, brugte ordet ”skandale”.

Liberal Alliance konkluderede, at reformen var en ”dundrende fiasko som forudsagt”, mens Konservative mente, at den ”nærmer sig en fiasko”.

Ministerens reaktion var imidlertid mere afmålt. Hun talte om, at det ikke var så slemt som frygtet, at reformen skal ”gen-kickstartes” og have mere tid.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær, mente, at skolen ville have det dårligere, hvis ikke man havde haft reformen, og fandt ikke anledning til at gå særligt kritisk til sagen.

Liberal Alliances Henrik Dahl konstaterede derfor, at Kasper Sand Kjær lød som Saddam Husseins tidligere informationsminister ’Komiske Ali’.

Man skal da heller ikke lede ret længe på diverse sociale medier for at finde en stor bunke lærere, som mildt sagt er meget lidt imponerede over både S-ordførerens og ministerens reaktioner.

Minister uenig med "alle lærerne"
På den måde er Socialdemokratiet ved at blive isoleret på reformskuden, hvor de fleste andre aftalepartier i større eller mindre grad er på vej over bord.

Det sætter ministerens tillidsgenoprettelse under pres.

For på særligt ét af reformens store slagnumre står hun åbenlyst i opposition til folkeskolelærerne.

Det handler om skoledagens længde, som hun slet ikke vil røre ved.

Hun har nemlig i 20 år kæmpet for, at der ikke skulle fjernes timer fra skoleskemaet – som hun har formuleret det.

Således opridsede hun selv modsætningsforholdet ganske glimrende under et samråd om klasseloft i slutningen af januar:

"Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig," sagde hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil har med andre ord fundet ud af, hvor "skoen trykker" for lærerne. Hun er bare ikke enig med dem.

"Det er mig helt utroligt fremmed at skulle køre med på en dagsorden om, at hele verden er bedre, hvis bare skoledagen bliver kortere. Bare lige så man er helt klar over, hvor jeg står på det punkt. Jeg er simpelthen ikke enig. Jeg tror, børn har rigtig godt af at være i skole," som hun også sagde på det omtalte samråd.

Det er svært at forestille sig, at udmeldinger som disse vækker udbredt jubel i lærerstanden.

Diplomatisk Bondo
I kølvandet på VIVE’s seneste evaluering lød der da også kritiske meldinger fra flere markante lærerstemmer.

Den kendte lærer Mette Frederiksen skrev eksempelvis et indlæg på Folkeskolen.dk med overskriften 'Indse nu, at reformen har slået fejl'. 

”Så tag nu fat om nældens rod!”, skrev hun og forklarede, at det ikke var at give reformen mere tid:

”Der skal noget helt andet til: kortere skoledage og øget forberedelsestid til lærerne.”

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo, holder generelt en diplomatisk linje for tiden og vil generelt ikke tale om for eller imod reformen.

Finanslovens mange ekstra millioner til lærerne – som dog ikke indgik i regeringens finanslovsforslag, men kom med på foranledning af støttepartierne – lægger unægteligt også en dæmper på krigslysten.

Alligevel har han heller ikke lagt skjul på, at han hverken har den samme reformtålmodighed eller tro på lange skoledage som ministeren.

”Der er ingen grund til at fortsætte med at give eleverne frygtelig mange timer, hvis ikke der er kvalitet i de timer,” sagde han i januar til Ritzau og tilføjede: ”Det skal vi jo ikke vente med, for det handler også om de børn, der går i skole i dag. Deres skolegang bliver ikke ændret om 10-15 år.”

K angriber
De lange skoledage presser imidlertid ikke kun ministerens relation til lærerne.

De har også åbnet en stor politisk flanke, hvor både støttepartier og oppositionen er begyndt at angribe.

Mandag kom Konservative med forslaget om at skrotte den understøttende undervisning og lade skoler bestemme, om de vil korte skoledagen.

Det kan øjensynligt frigøre midler til 3.800 ekstra lærerårsværk.

Ifølge Politiken har forslaget opbakning fra Venstre, SF og Liberal Alliance. 

Anders Bondo roste forslaget og lod sig forevige i en selfie med Mai Mercado på vej ind i studiet hos TV 2 News. 

”Jeg synes, det lyder som en god løsning. Hele målet med den understøttende undervisning var, at vi skulle have en praksisnær undervisning, men det er ikke lykkedes,” sagde Anders Bondo til Ritzau.

Igen stod Socialdemokratiet på den anden side.

Ministeren har ikke forholdt sig til forslaget, men Kasper Sand Kjær skrev blandt andet på Facebook, at ”det vil være et kæmpe tilbageslag for ambitionen om en folkeskole, der løfter alle.”

Pernille Rosenkrantz-Theil slipper næppe for reformdiskussionen lige foreløbig.

Senest til efteråret skal hun efter planen afgive rapport til Folketinget om ”virkningerne af folkeskolereformen”.

Forrige artikel Forsker hudfletter årtiers hovedløse teknologiforbrug Forsker hudfletter årtiers hovedløse teknologiforbrug Næste artikel EVA får ny områdechef for ungdomsuddannelse EVA får ny områdechef for ungdomsuddannelse