Anders Bondo: Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg

DEBAT: Balancen mellem folkeskoler og privatskoler tipper disse år. Vil vi fortsat have en folkeskole, der reelt er folkets skole, skal balancen genoprettes, skriver Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Ved Folketingets åbning fremlagde regeringen sine planer på folkeskoleområdet. Blandt forslagene i lovkataloget er ønsket om endnu engang at øge tilskuddet til fri- og privatskolerne ved at hæve koblingsprocenten, der angiver det offentliges andel af udgifterne, fra 75 til 76 procent.

Jeg vil gerne lægge ud med at understrege, at det er fint at give flere midler til privatskolerne. De frie skoler spiller en væsentlig rolle i dansk skoletradition, og at styrke dem er fint. Der, hvor kæden hopper af, er når folkeskolen ikke styrkes tilsvarende.

Skævvredet udvikling
For det skævvrider forholdet mellem folkeskolen og privatskolen, når den ene side styrkes, mens den anden lades tilbage. Og vægtskålen er de seneste år i forvejen tippet til privatskolernes fordel. Ved finanslovsaftalen for 2016 blev koblingsprocenten hævet fra 71 til 73 procent. Ved aftalen for 2017 blev den hævet til 75 procent, og nu igen til 76 procent.

Endvidere er der sket en omlægning af udgifterne til folkeskolen som følge af inklusionsloven og den længere skoledag. Det betyder, at den konto, der er udgangspunktet for koblingsprocenten, er forøget, uden folkeskolen er tilført flere midler. Også af den grund er privat- og friskolernes tilskud forøget.

Samtidig er folkeskolen under pres. Der er 14 procent færre lærere i folkeskolen i dag sammenlignet med i 2009. I samme periode er elevtallet kun faldet med 5 procent, og prisen per undervisningstime er faldet med 26 procent. Med folkskolereformen fik eleverne dertil 36 procent flere timer, uden at der fulgte ressourcer med. Det siger sig selv, at ligningen ikke går op.

Konsekvensen er blandt andet, at stadigt flere forældre lader deres børn begynde deres skolegang i en privatskole. Antallet af børn på privatskolerne er steget med 28 procent gennem de seneste 10 år, og det er i særdeleshed de ressourcestærke forældre, der vælger folkeskolen fra. Det gør de blandt andet for at slippe for ”stordriftsfordele” i form af klasser med 28 elever. Og det gør de, fordi friskolerne ikke er tvunget til at prioritere lange skoledage på bekostning af kvalitet i undervisningen.

Lovprist - men nedprioriteret
Vi er nu dér, hvor vi er nødt til at tale om, hvor mange børn vi kan have i privatskolerne, mens vi fortsat taler om en folkeskole som folkets skole.

Folkeskolen er den største og vigtigste kulturbærende institution, vi har, og den har sine stærkeste sider i diversiteten. Det er her, børn fra alle samfundslag mødes og knytter bånd på tværs af socialgrupper, etnicitet og religion, og det giver det fælles udgangspunkt, der er en af grundpillerne i vores demokrati, og som lovprises af både politikere og forældre.

Men skal vi vende udviklingen, kræver det, at vi skaber en folkeskole, der også er politikernes og forældrenes naturlige førstevalg. Og det gør vi ikke ved at effektivisere og centralisere folkeskolen, mens vi styrker privatskolernes økonomi og frihed.

Det gør vi ved at investere i folkeskolen. Ved at sikre, at den har de fornødne rammer til at følge med. Så eleverne kan trives, og lærerne kan lykkes med den vigtige opgave, de har i at sikre, at alle børn får undervisning af høj kvalitet. 

Forrige artikel DPU-leder: Danske lærere skal ikke spises af med en kandidat light DPU-leder: Danske lærere skal ikke spises af med en kandidat light Næste artikel Skoleelev: Koncentrationen ryger på grund af de lange skoledage Skoleelev: Koncentrationen ryger på grund af de lange skoledage
Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

KRITIK: Dansk Erhverv, DA, Venstre, DF og Radikale efterlyser svar fra regeringen om 10. klasses fremtid. I 2018 besluttede et bredt flertal at se på en erhvervsretning af 10. klasse, men regeringen sidder på hænderne, lyder kritikken.