Ankestyrelsen og regeringen uenige om udgifter til omstridt fraværsstraf

FINANSLOV: Ankestyrelsen forventer klagestorm og udgifter på 160 millioner ved indførelsen af den omstridte fraværsstraf i folkeskolen. Men styrelsen kan se frem til kun at få dækket 25 procent af de forventede udgifter, viser finanslovsforslaget.

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det er en sag, vi vil tage op under finanslovsforhandlingerne. Regeringen må forklare sig.

Marianne Jelved
Folkeskoleordfører, Radikale

Ankestyrelsen kan risikere at mangle 120 millioner til behandling af klagesager om fire år.

Det skyldes, at regeringen og Ankestyrelsen har forskellige opfattelser af, hvor meget fraværsstraffen kommer til at koste styrelsen.

Fakta
Regeringen har afsat følgende beløb til Ankestyrelsens behandling af klagesager:
2019: 5,8 millioner
2020: 12,6 millioner
2021: 11,3 millioner
2022: 10,2 millioner

Regeringen bemærker i finanslovsforslaget, at det i forbindelse med finansloven i 2022 skal afgøres, om bevillingen af midler til Ankestyrelsen skal ændres. En eventuel ændring skal afgøres ud fra udgifterne til sagsbehandling i 2020-2021.

Ankestyrelsen forventer følgende udgifter til behandling af klagesagerne (tallene i parentes er forventede antal klagesager):
2019: 23,2 millioner (6.048 klager)
2020: 50,2 millioner (13.064 klager)
2021: 45,2 millioner (11.757 klager)
2022: 40,7 millioner (10.582 klager)

Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere vurderet, at det forventes, at 80 procent af de forældre, der står til at miste børnechecken, vil klage til Ankestyrelsen.

Kilde: Ankestyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet samt regeringens finanslovsforslag

Regeringen vil give styrelsen 40 millioner til at behandle klager fra forældre, der er utilfredse med, at de er blevet trukket i børnechecken, fordi deres børn har haft mere end 15 procent fravær i skolen. Det fremgår af det nyligt fremlagte finanslovsudspil.

Dokumentation

Om fraværsstraffen
Loven tilsiger, at skolelederne på folkeskolerne skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær inden for et kvartal. Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses i det pågældende kvartal.

Fraværssanktionen stammer fra den forrige regerings ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund − Ingen ghettoer i 2030'. 

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet havde 14.400 elever mere end 15 procents ulovligt fravær i et kvartal i skoleåret 2017/2018. 

Aftalen er vedtaget af V, K, DF, LA og S. Med aftalen blev det også vedtaget, at elever på skoler, hvor mere end 30 procent er bosat i et område, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de sidste tre år, skal deltage i en obligatorisk sprogprøve.

Reglerne trådte i kraft 1. august.

Kilde: ft.dk og Børne- og Undervisningsministeriet.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00