Antallet af VUC-lærere mere end halveret på fem år: "Sektoren er ved at smuldre"

VUC er så beskåret, at det går ud over de kortuddannedes muligheder for uddannelse, advarer Uddannelsesforbundet. SF og R vil kigge på muligheden for at lægge en økonomisk bund under sektoren, men Venstre foretrækker at finde en ny og langtidsholdbar model.

Vi svigter de voksne, der har brug for basale kompetencer i for eksempel læsning eller regning, mener forbundsformand.
Vi svigter de voksne, der har brug for basale kompetencer i for eksempel læsning eller regning, mener forbundsformand.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Antallet af lærere, der underviser voksne i fag på 9-10.klassesniveau på VUC, er skrumpet så meget, at den kritiske masse er ved at forsvinde. 

Det siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan. 

"Der er skåret ind til benet, og vores bekymring er, at sektoren er ved at smuldre. Det vil betyde, at de kortuddannede får endnu dårligere muligheder for at få løftet de basale kompetencer."

Fakta

Sådan forsvandt hver anden lærer på VUC

I sidste kvartal i 2017 var der 1.391 årsværk af lærere på AVU og FVU, mens tallet i sidste kvartal af 2022 var faldet til 661 årsværk.

Fra udgangen af 2017 til 2019 faldt antallet af årsværk med omkring 125 til 1.267. 

I sommeren 2019 blev alle kursister under 25 år overflyttet til FGU. Det betød, at en række lærere blev overflyttet fra VUC til FGU.

Derefter var der 812 årsværk tilbage på VUC. De er siden blev reduceret til 661 årsværk i slutningen af 2022.

Kilde: www.lønoverblik.dk

Ifølge databasen Lønoverblik i staten er antallet af lærere, der underviser på AVU, FVU og ordblindeundervisningen på VUC mere end halveret på blot fem år. 

Udviklingen skyldes delvist oprettelsen af FGU i 2019, men også lavt optag af kursister på grund af den lave ledighed.

Ordførere fra R og SF vil kæmpe for at få voksenpædagogikken på dagsordenen på Christiansborg:

"Det er en politisk opgave at sikre, at der er en volume på VUC'erne, så vi har et grundlag for voksenuddannelse i hele landet," siger Lotte Rod (R), der vil tage problemet op med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Hun bakkes op af Astrid Carøe (SF), der mener, problemet skal ses i sammenhæng med de 42.000 unge uden job eller uddannelse:

"Regeringen taler meget om den gruppe, men der er jo også en hel del, som ganske vist er over 25 år, men som også står uden for arbejdsmarkedet. For nogle af dem er VUC en vigtig del af løsningen," siger hun.

Venstres ordfører Anni Matthiesen er enig i, at der skal findes en holdbar løsning for voksenuddannelsessektoren:

"Det er en udfordring, at vi år efter år efter år er nødt til at pumpe flere penge i for at sikre, at de overlever. Så jeg vil rigtig gerne kigge på systemet og se, om vi kan gøre tingene på en ny måde," siger hun.

Svigter de voksne

Hanne Pontoppidan peger på, at gruppen af ufaglærte og kortuddannede voksne risikerer at miste fodfæstet, hvis de ikke får de almene kompetencer i for eksempel læsning, regning og it-færdigheder.

"Vi svigter de voksne, som måske arbejder som buschauffører eller i butik og risikerer at miste jobbet midt i livet. Vi har altid fokus på børne og unge, men glemmer de ældre generationer, som ikke har fået særlig meget uddannelse," siger hun.

"Når konjunkturerne svinger til den anden side, og der bliver kamp om jobbene, så kan de ikke være med i kampen."

Er du bekymret for den her gruppe nu, hvor verdensøkonomien ser ud til at bevæge sig i en negativ retning?

"Ja, det er jeg afgjort. Der er meget store grupper af voksne kortuddannede på arbejdsmarkedet, og det er et kæmpe problem for dem, at de mangler kvalifikationer."

Engelsklæreren er fyret

Hanne Pontoppidan tilføjer, at det ikke kun handler om risikoen for ledighed, men også om at kunne deltage i civilsamfundet og hjælpe sine børn med lektierne:

"Vi får et splittet samfund, hvis vi accepterer, at en stor gruppe voksne mangler de basale kompetencer, som svarer til at have en udvidet folkeskoleafgangseksamen."

Vi får et splittet samfund, hvis vi accepterer, at en stor gruppe voksne mangler de basale kompetencer.

Hanne Pontoppidan

Institutionernes økonomiske problemer skyldes en nedgang i antallet af kursister. Er det ikke naturligt, at man må skære ned i lærerstaben, når elevgrundlaget svinder?

"I en vis udstrækning, jo. Men problemet er, at når du kommer til et niveau, som jeg vil kalde den kritiske masse, så begynder du at ødelægge tilbuddene. Det betyder, at når der er voksne, som for eksempel får brug for at tage engelskundervisning, så er der ikke længere et undervisningstilbud i engelsk, fordi engelsklæreren er fyret."

Skal man så have lærerne til at stå klar, selvom kursisterne bliver væk?

"VUC skal selvfølgelig ikke være et beskæftigelsesprojekter for lærerne, men hvis man vil have tilbuddet til at stå klar, når kursisterne får brug for det, må man lægge en bund under," siger Hanne Pontoppidan.

Taxametersystemet

SF's ordfører vil meget gerne skrue økonomien sammen, så VUC-sektoren undgår de store udsving, der underminerer indsatsen:

"Det er uhensigtmæssigt, at institutionerne hele tiden skal ud og hyre eller fyre, for det giver virkelig dårlige vilkår for at skabe et voksenpædagogisk miljø. Så vi vil gerne være med til at se på, hvordan man kan justere på taxametersystemet, så det bliver mindre konjunkturafhængigt og elevbaseret," siger Astrid Carøe.

Lotte Rod vil først og fremmest forbedre vilkårene for rådgivning og styrke VUC'ernes muligheder for at være opsøgende. Hun anerkender dog også, at det kan være nødvendigt at finde flere penge:

"Det kan godt være, det er nødvendigt at styrke grundtaxameteret, for at der er en bund i økonomien," siger hun.

Et dyrt sikkerhedsnet 

I Venstre er man umiddelbart skeptisk ved tanken om at sende flere penge af sted til sektoren:

"Hvis vi hæver grundtilskuddet, så bruger vi en masse skattekroner på at holde institutionerne kørende, men vi får jo ikke mere uddannelse ud af det."

Det må heller ikke være sjovt at skulle lede en uddannelse med så stor usikkerhed om økonomi og medarbejdere.

Anni Matthiesen (V)

Men er man ikke nødt til at foretage den investering, hvis tilbuddet skal stå klar, når kursisterne får brug for det?

"Det kan blive et dyrt sikkerhedsnet at spænde ud, når det år efter år viser sig, at efterspørgslen ikke er der. Så jeg vil hellere have en grundig drøftelse, så vi måske kan lave en ny og mere holdbar model," siger Anni Matthiesen og tilføjer, at det er utilfredsstillende med den lange række af lappeløsninger på området.

"Det er både utilfredsstillende for os som politikere, men det må heller ikke være sjovt at skulle lede en uddannelse med så stor usikkerhed om økonomi og medarbejdere."

Anni Matthiesen understreger, at hun udtaler sig som Venstres ordfører på området, da regeringen endnu ikke er færdig med at drøfte sin politik på området.

Det fremgår af regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark', at regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser, også kendt som taxametersystemet. Det er dog uvist, om et eventuelt forslag om en reform af taxametersystemet også vil involvere voksenuddannelsessektoren.

Altinget har spurgt Mattias Tesfaye (S) om regeringens planer for voksenuddannelsessektoren, men undervisningsministeren har ikke haft mulighed for at svare inden deadline. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00