Antorini: Vi skal alle arbejde anderledes

Der er brug for nytænkning og et opgør med indgroede arbejdsrutiner og ledelsesvaner, hvis folkeskolereformen skal foldes ud på landets folkeskoler.

Det var meldingen fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun tirsdag åbnede det årlige Sorø-møde på Sorø Akademi.

“Folkeskolereformen er den største udfordring, der har været på folkeskoleområdet i mange, mange år, og det forudsætter, at vi skal arbejde anderledes. Hvis vi bare fortsætter, som vi gør nu, får vi ikke løst de udfordringer, der er for folkeskolen,” sagde ministeren på uddannelsestopmødet, som netop har “ledelse og medledelse” som overordnet tema.

Embedsværket skal tænke nyt
Første del af folkeskolereformen træder i kraft i august 2014, og ifølge Christine Antorini er det vigtigt, at forandringsarbejdet sker ude på de enkelte folkeskoler, så det bliver tilpasset de lokale forhold.

Men ministeren understregede også, at det ikke kun er landets skoleledere og lærere, der skal til at tænke nyt.

Folkeskolereformen er den største udfordring, der har været på folkeskoleområdet i mange, mange år, og det forudsætter, at vi skal arbejde anderledes. Hvis vi bare fortsætter, som vi gør nu, får vi ikke løst de udfordringer, der er for folkeskolen.

Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

Det gælder også forvaltninger rundt om i kommunerne og embedsmændene i hendes eget ministerium.

“Ledelsesopgaven er central, og den involverer os alle sammen. I ministeriet skal vi også lære at arbejde anderledes, når vi skal rulle en så stor reform ud. Vi skal af med de vandtætte skotter, som findes mellem de forskellige systemer,” sagde hun til den tætpakkede sal.

Genskabe medejerskab
Det var første gang, siden den omstridte reform faldt på plads i midten af juni, at alle landets centrale folkeskoleaktører var samlet.

Børne- og undervisningsministeren kom selv ind på, at foråret havde været “ekstremt konfliktfyldt”, og at mange folkeskolelærere fortsat føler, at de blev tromlet ned under den månedlange lockout.

“Derfor bliver en af de allervigtigste ledelsesopgaver, at vi alle bidrager til at få genskabt det medejerskab, der skal være om vores fælles skole,” sagde Christine Antorini, som blev efterfulgt af Lars B. Goldschmidt, direktør for Dansk Industri.

Han lagde ikke skjul på, at der skal stærke ledere til, hvis folkeskolen skal komme helskindet igennem den omfattende forandringsproces, som den står overfor.

“Vi står over for en grundlæggende, radikal forandring af folkeskolen, og det kræver ledelse,” sagde han.

Goldschmidt: Forandring kræver stærk ledelse
Det er dog langt fra alle skoleledere, som føler sig klar til det.

Ifølge en dugfrisk rundspørge, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Skolelederforeningen, føler hver tredje skoleleder sig ikke godt nok klædt på til at lede deres skole igennem de forandringer, som reformen fører med sig.

Men ifølge Lars B. Goldschmidt skal de enkelte skoleledere selv finde ud af, hvordan det skal gøres.

“Den eneste vej at gå er at finde ud af, hvad man skal kunne. Og så lære det,” sagde DI-direktøren.

DLF: Ingen smutvej for skolen
Gitte Andersen, administrerende direktør i Signal Arkitekter og medlem af dialoggruppen for Ny Nordisk Skole, understregede efterfølgende, at en af skoleledernes vigtigste opgaver bliver at få skabt begejstring og entusiasme blandt medarbejderne på skolen.

Det mødte opbakning fra Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, som netop slog på, at det handler om at få “den kollektive energi til at blomstre” på skolerne.

“De steder, hvor tingene lykkes, er der, hvor fællesskabet kører,” fastslog Anders Balle, som blev efterfulgt at Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Hun påpegede, at den allerstørste ledelsesudfordring bliver at få skabt tid og rum, så lærerne løbende kan forbedre deres arbejde. Ellers går det i sidste ende ud over elevernes læring, sagde hun.

“Der er ingen smutvej til at forbedre skolen,” lød meldingen fra Dorte Lange.