Antorini vil forske i modersmålsundervisning

TOSPROGEDE: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil have dansk viden om effekten af modersmålsundervisning. Det skal stadig være frivilligt for kommunerne, hvad de vil udbyde.
Fakta
Sådan er reglerne om modersmålsundervisning:

- Børn fra andre EU-lande skal tilbydes tre til fem timers undervisning i deres modersmål om ugen.

- Kommunen kan frivilligt tilbyde modersmålsundervisning til børn fra andre lande end EU fx Tyrkiet eller Pakistan.

- Børn fra EU-lande skal tilbydes undervisning i deres modersmål, hvis der er mindst 12 elever i kommunen og en kvalificeret lærer.

- Undervisningen skal gives i særskilte timer og så vidt muligt på aldersinddelte hold i tre til fem ugentlige timer.

- Lærerne skal have en uddannelse som folkeskolelærer og have særlige forudsætninger for at undervise i sproget.

- Lærere med oprindelseslandets læreruddannelse eller andre, som på anden måde har kvalificeret sig, kan dog også forestå undervisningen.



Kilde: Danmarks Lærerforening
Det bliver ikke obligatorisk for kommunerne at udbyde modersmålsundervisning, selvom det af den røde trekantsregerings grundlag fremgår, at modersmålsundervisning skal prioriteres. Det slår børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fast.

"
Sådan som det er i dag, er det frivilligt for kommunerne at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra andre lande end EU. Sådan skal det stadigvæk være."

I stedet for straks at gøre udbuddet af modersmålsundervisning obligatorisk for alle kommuner vil ministeren indsamle danske erfaringer, der skal vise om modersmålsundervisning gavner børn og unge med anden etnisk baggrund.

Modersmålsundervisning har været en mærkesag for Radikale Venstre, der i sit folkeskoleoplæg fra før valget - "Vores Skole" - skriver, at retten til modersmålsundervisning for alle skal genindføres.

Fokus på danske erfaringer
Det er den store mængde af udenlandsk forskning på området, der får Christine Antorini til at efterspørge danske erfaringer.

"Personligt lægger jeg vægt på, at vi skal have noget viden i en dansk sammenhæng. For meget af den viden, der er, bygger på modersmålsundervisning i andre lande, der har andre sproggrupper og anderledes skolesystemer," siger hun.

Udenlandske - og især amerikanske - undersøgelser har ellers vist, at modersmålsundervisning har positiv effekt hos de tosprogede elever. I Fyens Stiftstidende forleden udtaler professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet Anne Holmen, at udenlandske erfaringer fint kan finde anvendelse i det danske skolesystem.

Antorini: Viden vil give ændringer
Men Christine Antorini mener altså ikke, at de erfaringer er baggrund nok til at foretage ændringer.

"Det er rigtig svært at oversætte amerikanske erfaringer til danske erfaringer, så vi vil se på, om vi gennem forskning kan blive klogere på, hvordan vi kan anvende modersmålsundervisning bedst muligt. Det er det, der ligger i formuleringen i regeringsgrundlaget," siger hun.

Og selvom regeringen stadigvæk selv vil lade kommunerne beslutte, hvad de vil udbyde af modersmålsundervisning, og hvordan de vil gøre det, så er ministeren sikker på, at øget dansk viden vil føre til ændringer på landets skoler.

"Hvis der begynder at komme ret håndfast viden om, at modersmålsundervisning på nogle særlige måder har en god effekt for, at tosprogede elever lærer dansk endnu bedre, så er jeg ret sikker på, at kommunerne vil være rigtig positive over for at bruge de erfaringer."

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00