Finanslov-kritik: Besparelser presser trængte handelsskoler

Af Claus Rosenkrands Olsen & Pia Svane
Hhv. uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og uddannelsespolitisk rådgiver i HK Danmark 

Danmark har behov for flere og endnu dygtigere faglærte i fremtiden.

De faglærte udgør kernearbejdskraft på det private arbejdsmarked, og det får alvorlige konsekvenser for vores muligheder som samfund, hvis ikke virksomhederne kan få de medarbejdere, de har brug for. Det var også baggrunden for den ambitiøse og helt nødvendige reform, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og som erhvervsskolerne er i fuld gang med at realisere.

I forlængelse heraf har aftalepartierne bag reformen for nylig fundet midler uden for erhvervsskolesektoren til at dække den manglende finansiering til at realisere reformen, og samtidig afsat 150 mio. kr. til ny avanceret teknologi på erhvervsskolerne. Sidstnævnte understøtter i altovervejende grad kvalitetsudviklingen på de tekniske skoler. 

Det er der al mulig grund til at kvittere for.

Erhvervsuddannelserne har brug for ro
Ikke desto mindre gør de udmeldte besparelser i finanslovsforslaget det svært for erhvervsskolernes at levere det kvalitetsløft, der er en forudsætning for at nå de politiske mål med reformen.

Besparelserne i 2016 rammer handelsskolerne på det værst tænkelige tidspunkt – ironisk nok, fordi reformen netop virker efter hensigten og har medført et midlertidigt aktivitetsfald.

Claus Rosenkrands Olsen & Pia Svane
Hhv. uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og uddannelsespolitisk rådgiver i HK Danmark

Det gælder især de merkantile uddannelser inden for kontor, handel og service, der oplever de mest markante forandringer med reformen.

Med reformen afkortes de merkantile erhvervsuddannelsers grundforløb betydeligt, samtidig med, at der etableres en helt ny struktur for EUX i form af et studiekompetencegivende år i forlængelse af det nye etårige grundforløb.

Ingen andre erhvervsuddannelser oplever så store forandringer. Det kræver tid og ro, hvis det skal resultere i det løft, der får flere dygtige og motiverede unge til at vælge uddannelserne.

Lavere optag truer finansieringen
I denne overgangsfase er handelsskolerne dog ikke alene udfordret af de store forandringer i strukturen, men også af et fald i sommerens optag til uddannelserne på 30 pct. Til sammenligning faldt optaget på de tekniske uddannelser kun 7 pct. 

Nedgangen skyldes primært indførelsen af de optagelseskrav til erhvervsuddannelserne, der er helt nødvendige for at hæve kvaliteten og sikre, at de faglærte kan matche kompetencekravene på arbejdsmarkedet. Det er derfor også positivt at se, at de øgede krav slår igennem på handelsskolerne, som melder om betydeligt mindre frafald og dygtigere elever. I den henseende virker reformen altså helt efter hensigten.

Det kunne tyde på, at vi når reformens mål om lavere frafald væsentlig før vi når målet om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

Besparelser på det værst tænkelige tidspunkt
Vi ser en stor risiko for, at kombinationen af et markant fald i handelsskolernes optag og besparelser på nuværende tidspunkt vil ramme præcis de elementer i reformen, som skal sikre kvalitetsløftet, og være med til at opfylde reformens målsætning om at tiltrække flere dygtige og motiverede unge.

2016 udgør den samlede besparelse på erhvervsuddannelserne ca. 130 mio. kr., hvoraf de merkantile erhvervsuddannelser står for ca. en femtedel.

Det er afgørende, at handelsskolerne får implementeret den nye merkantile struktur og derigennem også hævet kvaliteten og tiltrukket nye elevstrømme. Når det lykkes vil skolerne blive mindre sårbare over for nye krav om effektiviseringer. Men besparelserne i 2016 rammer handelsskolerne på det værst tænkelige tidspunkt – ironisk nok, fordi reformen netop virker efter hensigten og har medført et midlertidigt aktivitetsfald.

Fra HK og Dansk Erhverv vil vi derfor appellere til, at politikerne også understøtter handelsskolernes kvalitetsudvikling ved som minimum at friholde de merkantile erhvervsuddannelser for omprioriteringsbidraget i 2016.

Alternativt risikerer vi at trække tæppet væk under den kvalitetsudvikling, der skal sikre øget tilgang til nogle af de største og mest efterspurgte erhvervsuddannelser i Danmark.