Borgmestre mangler penge til skolereform

Når folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien, har en stor andel af landets kommuner været ude at finde penge på andre poster i budgettet for at få økonomien til at hænge sammen. Næsten hver anden borgmester vurderer i en rundspørge, Altinget.dk har gennemført, at reformen er underfinansieret.

Ifølge KL og regeringen blev der ellers anvist fuld finansiering til reformens politiske ambitioner med den økonomiaftale for 2014, der i juni blev indgået under ekstraordinære omstændigheder på sidste års Folkemøde på Bornholm.

Men sådan ser virkeligheden langt fra ud, når man spørger landets borgmestre. Ifølge 45 procent af de borgmestre, der har svaret på Altinget.dks rundspørge, er der ikke anvist tilstrækkelig finansiering til reformen. Omvendt mener knap 42 procent, at pengene stemmer, mens 13 procent har svaret 'ved ikke'.

Fanø er en af de kommuner, som havde mere end svært ved at få enderne til at mødes, da årets budget for folkeskolen skulle lægges i efteråret.

"Hvis det skal blive den reform, der er lagt op til på Christiansborg, så kan vi se, at den for vores vedkommende er underfinansieret. Efter Fanøs forhold er det et betydeligt beløb, vi har skullet finde andre steder på budgettet og sætte af til implementeringen," siger Fanøs borgmester Erik Nørreby (V).

Kompromis med loven
Også i Kolding Kommune har borgmester Jørn Pedersen (V) og resten af byrådet kæmpet med at få politiske intentioner og økonomiske realiteter til at gå op - uden at komme helt i mål.

Vi står i hvert fald tilbage med, at det er klart underfinansieret for os. Vi følger intentionerne, men får ikke lavet den folkeskole, vi gerne ville. Det er en udfordring, som vi både vil gøre gældende i KL-regi og over for regeringen.

Jørn Pedersen (V)
Borgmester i Kolding

Det hænger ifølge borgmesteren blandt andet sammen med, at lærerne i Kolding Kommune i forvejen bruger en stor del af deres arbejdstid på at undervise. Derfor er det alt andet lige sværere at få flere undervisningstimer ud af lærerne, som reformen ellers forudsætter.

"Vi står i hvert fald tilbage med, at det er klart underfinansieret for os. Vi følger intentionerne, men får ikke lavet den folkeskole, vi gerne ville. Det er en udfordring, som vi både vil gøre gældende i KL-regi og over for regeringen. Enten må fordelingen af midlerne ændres, eller også må midlerne øges," siger Jørn Pedersen.

Hvis status quo bevares kan man let ende i en situation, "hvor vi vil komme til at gå på kompromis med de intentioner, der ligger i lovgivningen," advarer han.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdFFfQWo0MzRNaWFMdk8wOTNwUXRrSmc&transpose=0&headers=0&range=A2%3AC7&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"12"},"animation":{"duration":500},"colors":["#109618","#DC3912","#0000ff","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":true,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"booleanRole":"certainty","title":"\Har regeringen anvist tilstr\u00e6kkelig finansiering til folkeskolereformen?","height":272,"focusTarget":"series","tooltip":{"trigger":"none"}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Modsatrettede interesser
Ifølge Kurt Houlberg, programchef ved KORA, er kommunernes udgangspunkt for at løfte ambitionerne i folkeskolereformen meget forskellige. Han har ikke grundlag for at vurdere, om der reelt er anvist tilstrækkelig finansiering til reformen.

Men han peger på, at der kan være en række grunde til, at mange kommuner oplever, at der ikke følger penge nok med.

Udover forskellen i lærernes undervisningsandel er der også forskel på, hvor mange timers undervisning børnene modtager på tværs af kommunerne - samt betydelig variation i, hvor store indtægter kommunerne har på forældrebetaling til SFO.

"Kommunernes udgangspunkt er forskellige, og ingen fordelingsnøgler vil kunne opfange alle disse nuancer. Derfor vil reformen i praksis slå igennem med meget forskellige økonomiske konsekvenser rundt om i landet. Men hvad, der er ret og rimeligt, vil ofte afhænge af, hvad det er for en tue, man står og kigger fra," siger Kurt Houlberg.

Netop kommunernes forskellige udgangspunkt har regeringen forsøgt at tage højde for med fordelingen af de 1,8 milliarder kroner, der er øremærket implementeringen af reformen fra 2014-2017. Her vægter både lærernes undervisningsandel, elevernes timetal og forældrebetalingen til SFO i 2012.

Kurt Houlberg mener, at det på nationalt plan er vigtigere at holde øje med, om der samlet set er anvist tilstrækkelig finansiering til reformen, end om fordelingsnøglen er rimelig.

"Men der kan naturligvis være økonomiske elementer af reformen, man ikke har været tilstrækkelige opmærksomme på. Hvis det viser sig, at der er nogle systematiske skævheder, som alle kan blive enige om, kan det ikke udelukkes, at fordelingsnøglen vil kunne ændres," siger Kurt Houlberg.

Han peger dog på, at det er usandsynligt, at kommunerne kan blive enige om, hvad der er galt med en konkret fordelingsnøgle, og ikke mindst i hvilken retning den skal ændres for at blive mere rimelig.

Et spørgsmål om prioritering
Ifølge Socialdemokraternes folkeskoleordfører Annette Lind skal kommunerne da heller ikke gøre sig de store forhåbninger om, at få flere penge til arbejdet med folkeskolereformen. Borgmestre vil jo "altid gerne have flere penge til sin egen kommune," siger hun om de 45 procent af borgmestrene, som ikke mener, at reformens finansiering hænger sammen.

"Vi lytter til borgmestrene, og vi er helt med på, at folkeskolereformen kræver ekstra ressourcer. Men det har vi også givet kommunerne," siger Annette Lind med henvisning til det ekstraordinære milliardtilskud, som løber frem til 2017.

Hun mener heller ikke, at det er noget problem, at nogle kommuner har måttet spare på andre velfærdsområder for at finde penge til reformen.

"Sådan er kommunalpolitik, og man har altid skullet prioritere. Kommunerne står som sagt over for en stor, stor opgave med at få indfaset folkeskolereformen, og derfor er det naturligt, at man bruger flere penge på det område i en periode," siger Annette Lind.