BUPL vil genrejse fritidspædagogikken

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Tidligere i år holdt vi et seminar i BUPL med flere eksterne oplægsholdere.

Det er altid spændende at få indspark udefra. En af oplægsholderne (nu skal jeg nok lade være med at nævne navne) skulle tale om den tid, som børnene bruger i SFO’er, fritidshjem, klubber og så videre, når skoletiden er slut.

Den tid havde han et særligt ord for. ”Resttiden.” Altså: Når skoledagen var slut, så begyndte resttiden. Betegnelsen er jo helt skæv og forfejlet, når man reducerer fritidsinstitutionerne til sørgelige rester.

Og det fortalte vi også meget ”pædagogisk” til oplægsholderen.

Men ordet resttid var nu et meget godt billede på de udfordringer, som vores pædagoger står med efter skolereformen, hvor alt fokus har været på indholdet i skolen. Fritiden er blevet klemt og glemt for at få en underfinansieret skolereform til at flyve.

Det kan ikke være rigtigt, at skolen er reguleret med klasseloft og minimumstimetal, mens der ikke er tilsvarende krav til kvaliteten i SFO’en

Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Fritidsudspil skal løfte kvaliteten
Derfor lancerer BUPL nu et fritidsudspil, der har fire helt konkrete bud på, hvordan vi igen får løftet fritidsinstitutionerne.

Der skal være minimumsnormeringer i alle landets SFO’er. En pædagog til ni børn. Det kan ikke være rigtigt, at skolen er reguleret med klasseloft og minimumstimetal, mens der ikke er tilsvarende krav til kvaliteten i SFO’en. En minimumsnormering vil være vores værn mod yderligere nedskæringer.

Der skal afsættes en pulje på 100 millioner kroner til bedre normeringer i fritidsinstitutioner i socialt belastede områder.

Altså de såkaldte sociale normeringer. Ligesom man kender det fra daginstitutionsområdet, hvor regeringen, DF, R og S også har afsat en pulje til sociale normeringer til de mindste børn.

Vi har brug for en trivselskommission. Alt for mange børn og unge har ondt i livet. For nylig viste tal fra DCUM, at 25.000 børn fra 4. til 9. klasse ikke trives. Det skal vi gøre bedre. En trivselskommission skal fremme stærke fællesskaber for børn og unge, forebygge selvskadende adfærd, digital mobning, stress og ensomhed.

Loven skal ændres, så fritidsinstitutioner får opsøgende og forebyggende opgaver. Klubber reguleres i dag meget forskelligt efter både dagtilbudsloven, serviceloven, ungdomsskoleloven og lov om folkeoplysning.

Det er enormt rodet og bureaukratisk. En tidlig indsats fra opsøgende pædagoger kan være med til at undgå radikalisering og bremse fødekæden til bander.

Vi kan ikke være det bekendt over for børnene
Det er fire helt konkrete bud, som vi har sendt til Folketinget – målrettet partiernes børne- og undervisningsordførere og socialordførere. Og selvfølgelig også undervisningsminister Merete Riisager.

Ministeren har tidligere i år søsat en stor undersøgelse af kvaliteten i fritidsinstitutionerne, da hun også mener, at fritiden har stået for skud efter reformen. Som ministeren sagde til Berlingske: 

”Jeg bekymrer mig for udviklingen inden for fritidstilbud, for de senere år har fritidspædagogikken været meget lidt i fokus. Jeg har fuld forståelse for, at man har haft et ønske om at løbe skolereformen i gang, for det kræver stadig rigtigt mange kræfter. Men min bekymring er fritidspædagogikken.”

Lige nu er der flere skoler, der forkorter skoledagen for børnene. Enten ved at bruge paragraf 16b og konvertere den understøttende undervisning til tovoksenordninger.

Eller ved at være med i Riisagers forsøg med 50 skoler, der får lov til at forkorte skoledagen i en prøveperiode på tre år.

Så kommer børnene tidligere over i fritidsinstitutionerne, og det lyder jo meget besnærende. Men faktum er, at der ikke tilføres flere midler til de SFO’er, fritidshjem og klubber, der skal øge åbningstiden og tage tidligere mod børnene.

Der er altså tale om en voldsom forringelse af normeringerne, og det er næppe den rette måde at give fritidspædagogikken mere fokus, som ministeren ønsker.

Så bliver det netop reduceret til en ”resttid”, og det kan vi ikke være bekendt over for børnene. Her mener vi, at vores fire bud er langt bedre og visionære – og får alle børn med i fællesskabet.