Center for Fremmedsprog: Vi står over for et massivt tysklærerproblem

REPLIK: Foreløbige undersøgelser viser, at der uddannes så få tysklærere, at vi står overfor et massivt problem. Derfor er der blandt andet brug for mere efteruddannelse, skriver Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard.

Vi må undersøge, hvordan vi sikrer flere uddannede tysklærere. Ellers ender vi i et massivt tysklærerproblem, skriver Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard

Centerledere, Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I øjeblikket debatteres tyskfaget i såvel Folketinget som Altinget. Det er godt. Fremmedsprogssituationen i Danmark skal diskuteres.

Ofte bliver debatpositionerne hårdt optrukne, men fremmedsprogssituationen er kompleks, og ikke én, men mange løsninger kan højne Danmarks tyskberedskab (og andre fremmedsprog): strukturelle ændringer, efteruddannelse, sprogudbud med videre.

Lad os hjælpe hinanden med at finde og gennemføre de bedste løsninger; det fortjener tyskfaget. Vi ser her tysk som en fremmedsprogscase for noget af det, vi de facto ved om tyskuddannelserne, tyskeleverne og tysklærerne i Danmark.

NCFF har iværksat flere undersøgelser, der belyser lidt af området.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Behov for efteruddannelse
Den NCFF-finansierede undersøgelse med svar fra 828 tyskundervisere på alle uddannelsesniveauer og deres oplevede behov for kvalitetsudvikling og efteruddannelse viser samlet set behov for faglig, sproglig og didaktisk opkvalificering.

Men efteruddannelsesmulighederne består oftest af småkurser eller forløb under tompladsordningen på universiteterne. Samtidig angiver mange undervisere i kvalitative svar, at efteruddannelse inden for fremmedsprog ikke prioriteres lokalt.

Eleverne efterlyser emner med relation til deres virkelighed/hverdag og forstår grundlæggende ikke fremmedsprogs relevans (ud over engelsk)
Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard
Centerledere, Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF

Der er variationer på niveauerne, men bemærkelsesværdige 33 procent af de 544 tysklærerrespondenter på grundskoleniveau oplever i meget høj grad eller i høj grad et særligt behov for at opgradere egne tysksproglige kompetencer.

En tredjedel føler sig altså ikke sprogligt klædt tilstrækkeligt på til at undervise. Inkluderes svarkategorien i nogen grad, er det endda to tredjedele (67 procent).

Lærernes sprogfærdigheder fylder relativt lidt
Der er flere sandsynlige forklaringer. Én er, at de aktive lærere ikke taler særligt meget eller på et særligt avanceret niveau. Det kan medføre stagnation. Sprog skal holdes ved lige.

En anden er, at tysklæreruddannelsen kun er normeret til 30 ECTS, hvor opøvelsen af lærerens egen sprogfærdighed fylder relativt lidt, da der også er et fagligt og fagdidaktisk pensum. Censorrapporter bekræfter bekymring for de studerendes niveau og for at sprogfærdighed ikke bedømmes særskilt.

NCFF peger på nødvendigheden af i samarbejde med professionshøjskolerne at finde løsninger til højnelse af den sproglige kompetence, lærerens tryghed og dennes rollemodelspotentiale. Enhver lærer ved, hvor svært det er at brænde igennem, hvis man føler sig usikker.

På ungdomsuddannelsesniveau oplever de 257 respondenter endvidere et opkvalificeringsbehov inden for tysk i et karriereperspektiv og tysk i andre fag (Content and Language Integrated Learning - CLIL), hvilket givetvis også afspejler sig i undervisningen.

Sidstnævnte er også højdespringer for de videregående uddannelser og peger på fremmedsprogsfag (her tysk) som delvist afkoblet fra andre fagligheder/kompetencer, hvilket igen kan forklare tyskelevers oplevelse af undervisningen.

Elever forstår ikke fagets relevans
Ligeledes finansieret af NCFF gennemførtes en undersøgelse af tyskelevers og tyskstuderendes kognition. Her undersøgtes igen på alle uddannelsesniveauer den oplevede motivation, oplevelsen af at lære/læse tysk og problemfelter. Undersøgelsesresultaterne baserer på knap 10.000 svar.

På grundskoleniveau (kun 9. klasse) og ungdomsuddannelserne er motivationen for at lære tysk især, at eleven har været i et tysktalende land. Karriereargumentet synes ikke at fylde.

Læs også

Debat: Tysk skal ikke kun være til nytte - det skal også være til glæde

Debat

Eleverne efterlyser emner med relation til deres virkelighed/hverdag og forstår grundlæggende ikke fremmedsprogs relevans (ud over engelsk). Mange er samtidig meget enige i at have valgt tysk, fordi de ikke kunne andet.

Det peger på problematikken om tysk og fransks forskellige status i grundskolen, idet tysk skal, mens fransk kan udbydes. Derfor afslutter langt flere elever grundskolen med fem års tysk fremfor fransk i bagagen.

Pisk har ikke været tilstrækkeligt
Det er en markant politisk prioritering, der imidlertid ikke har højnet tyskinteressen, og yderligere prioritering end flere timer eller tidligere sprogstart er svært at forestille sig, hvilket dog formentlig heller ikke i sig selv vil løse den oplevede manglende relevans jævnfør ovenstående.

Pisk har med andre ord ikke været tilstrækkeligt. De unge efterlyser som sagt relevans. Oplevet relevans kan være mange ting, men måske kan inddragelsen af tysk i andre fag medføre, at de unge også oplever tysk som adgang til for dem interessant viden.

Men igen kræver det fagligt og didaktisk opdaterede lærere, villighed til at forlade en skarp fagopdeling og til tværfaglige samarbejder. Altså nytænkning.

Få nyuddannede tysklærere
Tyskuddannelserne er de to helt adskilte uddannelser til tyskunderviser til henholdsvis gymnasiet (universitetsuddannelse) og til grundskolen (professionshøjskoleuddannelse).

Pt. (2019-20) er der cirka 3.300 tyskundervisere i grundskolen og cirka 1.000 på ungdomsuddannelserne. Kandidatproduktionen de sidste tre år på professionshøjskolerne (ordinær uddannelse) har samlet i gennemsnit været cirka 150, altså en tilgang af nyuddannede på cirka 4,5 procent per år. Ikke underligt, hvis der er et opkvalificeringsbehov jævnfør ovenstående.

Fremmedsprogstilegnelsesteorien de sidste 15-20 år har tilvejebragt megen ny viden inden for eksempelvis flersprogethedsdidaktik, funktionel grammatik, ordforrådstilegnelse med videre, som fremmedsprogsundervisere (her tysk) uddannet for 10-20 år siden, ikke kan forventes at kende til.

Derfor arbejder NCFF med udviklingen af en fremmedsprogsvejlederuddannelse, der blandt andet via netværk kan hjælpe med at få udbredt nyeste fremmedsprogsviden til både gymnasie- og folkeskolelærere.

Den vil kunne højne sammenhængen, give mere fælles sprogsyn, mere fælles grammatiksyn med videre gennem uddannelsessystemet.

Massivt tysklærerproblem i horisonten
Gymnasielærertilgangen (pædagogikum) de seneste fem år er bekymrende cirka 3 procent. En opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser nemlig samtidig, at cirka en fjerdedel af de nuværende organiserede tysklærere er over 60.

Ovenstående betyder, at et massivt tysklærerproblem må forudses, og det må undersøges, hvordan man kan sikre flere uddannede. Især hvis timetal skal opjusteres eller sprogstarten fremrykkes, hvad der kan være argumenter for.

Der er gode erfaringer med tidlig sprogstart, men lærerne er ikke uddannet til det, og der mangler materialer. En anden smertende tå er sprogvalgsmulighederne på HF, der er udset til at være ungdomsuddannelsen rettet mod professionshøjskoleuddannelserne, men som generelt glimrer ved sit fravær af andre sprogvalgsmuligheder end engelsk.

NCFF står til enhver tid til rådighed for uddybning, sparring, udvikling af ideer, finansiel hjælp til projekter med videre.

Politik har aldrig været vigtigere