Debat

Centerchef: Hverken glorificering eller dæmonisering af e-læring er klogt

REPLIK: Ingen ønsker den påtvungne fjernundervisning, som coronanedlukningen kræver. Men Tomas Keplers afvisning af at diskutere digital læring som et metodisk og pædagogisk valg minder om fortidens maskinstormeri, skriver Michael Lund-Larsen.

Digital læring kan understøtte elevernes læring og samarbejde, hvis lærerne ved, hvordan de skal bruge redskaberne, skriver Michael Lund-Larsen.
Digital læring kan understøtte elevernes læring og samarbejde, hvis lærerne ved, hvordan de skal bruge redskaberne, skriver Michael Lund-Larsen.Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Center for e-læring

Uh-ha-da en svada fra Thomas Kepler på Altinget 8. december om min holdning til e-læring. Thomas beskylder mig for at være virkelighedsfjern, og mit indlæg får i det hele taget noget af en drejning i Thomas’ fortolkning.

Men den aktuelle nedlukning i 61 kommuner er nok det stærkeste argument for, at også Thomas er nødt til at erkende, hvad der er den nye normal i undervisningen. Når ydre vilkår forhindrer det fysiske samvær i undervisningen, er digitale læringsforløb det eneste realistiske svar.

Og så gælder det om at få det bedste ud af det.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vil gymnasielærerne ikke det digitale?
Det er nok i virkeligheden der, Thomas og jeg er mest uenige. For Thomas vil slet ikke det digitale. Det er mig ganske uforståeligt, at formanden for gymnasielærerne i den grad afviser at diskutere, hvordan vi udnytter den digitale virkelighed bedst muligt for elever og lærere.

Det er lærernes ansvar at foretage de didaktiske overvejelser på et professionelt grundlag - og det omfatter også seriøse overvejelser om, hvor og hvornår digital læring giver mening. En ansvarlig forvaltning af metodefriheden – som både Thomas og jeg vil forsvare – forudsætter, at lærerne har kompetencerne til at foretage sådanne valg.

Jeg forstår ikke, hvorfor gymnasielærernes formand ikke griber denne indlysende chance til at kræve kompetent og kritisk efteruddannelse på et område, hvor det er et faktum, at lærerne halter bagud.  

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Center for e-læring

Jeg forstår ikke, hvorfor gymnasielærernes formand ikke griber denne indlysende chance til at kræve kompetent og kritisk efteruddannelse på et område, hvor det er et faktum, at lærerne halter bagud.

Det er skoleledernes ansvar at sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer. Og det er skoleledelserne, der skal organisere den nødvendige videndeling mellem lærerne, så de erfaringer, der opnås blandt lærerne, deles og spredes.

Jeg forstår ikke, hvorfor gymnasielærernes formand ikke griber denne indlysende chance til at gå i dialog om at udvikle lærernes professionelle fællesskaber.

Brug de digitale muligheder
”Vi kommer ikke udenom, at det fysiske møde i undervisningen er altafgørende,” skriver Thomas. Og jeg er enig. Men digitale læringsforløb er i visse (bemærk at jeg skriver ”visse”, hvilket jeg også gjorde i det indlæg, Thomas harcelerer imod) sammenhænge en god løsning, selvom fysisk samvær i undervisningen er mulig. Eksempelvis for at favne elever, hvis behov det normalt er svært at imødekomme.

Der er forskningsmæssigt belæg for, at det fremmer elevernes læring, hvis de har mulighed for at arbejde på måder, der er tilpasset deres behov, forudsætninger og potentialer. Og der er forskningsmæssigt belæg for, at samarbejdslæring – elevernes faglige samspil med andre elever – generelt fører til et større læringsudbytte.

Læs også

Begge disse muligheder kan understøttes af digital læring, og det blev fremhævet af både elever og lærere som de markant mest positive erfaringer under forårets tvungne fjernundervisning.

Men det forudsætter, at lærerne ved hvordan.

Virkeligheden er virkeligheden – og i øjeblikket kræver den digital læring. Hvorfor ikke få det bedste ud af det – også for gymnasieelever og -lærere?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Lund-Larsen

Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring og Aarhus Business College
lærer (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1994), programmør (Regnecentralen 1973)

Tomas Kepler

Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), lektor, Aalborghus Gymnasium

0:000:00