Centerchef: Hverken glorificering eller dæmonisering af e-læring er klogt

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Center for e-læring

Uh-ha-da en svada fra Thomas Kepler på Altinget 8. december om min holdning til e-læring. Thomas beskylder mig for at være virkelighedsfjern, og mit indlæg får i det hele taget noget af en drejning i Thomas’ fortolkning.

Men den aktuelle nedlukning i 61 kommuner er nok det stærkeste argument for, at også Thomas er nødt til at erkende, hvad der er den nye normal i undervisningen. Når ydre vilkår forhindrer det fysiske samvær i undervisningen, er digitale læringsforløb det eneste realistiske svar.

Og så gælder det om at få det bedste ud af det.

Vil gymnasielærerne ikke det digitale?
Det er nok i virkeligheden der, Thomas og jeg er mest uenige. For Thomas vil slet ikke det digitale. Det er mig ganske uforståeligt, at formanden for gymnasielærerne i den grad afviser at diskutere, hvordan vi udnytter den digitale virkelighed bedst muligt for elever og lærere.

Det er lærernes ansvar at foretage de didaktiske overvejelser på et professionelt grundlag - og det omfatter også seriøse overvejelser om, hvor og hvornår digital læring giver mening. En ansvarlig forvaltning af metodefriheden – som både Thomas og jeg vil forsvare – forudsætter, at lærerne har kompetencerne til at foretage sådanne valg.

Jeg forstår ikke, hvorfor gymnasielærernes formand ikke griber denne indlysende chance til at kræve kompetent og kritisk efteruddannelse på et område, hvor det er et faktum, at lærerne halter bagud.  

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Center for e-læring

Jeg forstår ikke, hvorfor gymnasielærernes formand ikke griber denne indlysende chance til at kræve kompetent og kritisk efteruddannelse på et område, hvor det er et faktum, at lærerne halter bagud.

Det er skoleledernes ansvar at sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer. Og det er skoleledelserne, der skal organisere den nødvendige videndeling mellem lærerne, så de erfaringer, der opnås blandt lærerne, deles og spredes.

Jeg forstår ikke, hvorfor gymnasielærernes formand ikke griber denne indlysende chance til at gå i dialog om at udvikle lærernes professionelle fællesskaber.

Brug de digitale muligheder
”Vi kommer ikke udenom, at det fysiske møde i undervisningen er altafgørende,” skriver Thomas. Og jeg er enig. Men digitale læringsforløb er i visse (bemærk at jeg skriver ”visse”, hvilket jeg også gjorde i det indlæg, Thomas harcelerer imod) sammenhænge en god løsning, selvom fysisk samvær i undervisningen er mulig. Eksempelvis for at favne elever, hvis behov det normalt er svært at imødekomme.

Der er forskningsmæssigt belæg for, at det fremmer elevernes læring, hvis de har mulighed for at arbejde på måder, der er tilpasset deres behov, forudsætninger og potentialer. Og der er forskningsmæssigt belæg for, at samarbejdslæring – elevernes faglige samspil med andre elever – generelt fører til et større læringsudbytte.