Dansk Byggeri: Praktikpladser blomstrer bedst ud af partnerskaber

Af Louise Pihl
Underdirektør i Dansk Byggeri

I Altinget 12. januar 2016 bekymrer 3F’s forbundssekretær Søren Heisel sig om udviklingen i antallet af praktikpladser. Det er der også grund til. Vi får brug for flere faglærte, vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og vi skal selvfølgelig have skabt praktikpladser til dem.  

Det er bare ærgerligt, at Søren Heisel endnu engang falder i den grøft, hvor han lader, som om sociale klausuler og tvang kan løse problemet. 

I Dansk Byggeri er vi meget optaget af at skabe praktikpladser og få uddannet fremtidens arbejdskraft, og derfor har vi siden 2010 arbejdet tæt sammen med kommuner og erhvervsskoler for at skaffe praktikpladser til unge og for at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. 

Det har vi gjort i regi af partnerskabsaftaler. Gennem årene er der skabt masser af praktikpladser ud af disse samarbejder, og som en af de få brancher har vi også vækst i antallet af indgåede aftaler. 

Vi har haft en stigning på 10 procent i indgåede aftaler i forhold til året før i de første 10 måneder af 2015. 

Problemet med klausuler er, at de går ind og styrer, hvor og hvornår lærlinge skal være med på projekter, og det stemmer langtfra altid overens med, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden.

Louise Pihl
Underdirektør i Dansk Byggeri

Klausuler giver bare bøvl
Partnerskabsaftaler er et alternativ til sociale klausuler om lærlinge, hvor vi som erhvervsorganisation, erhvervsskole og kommuner arbejder tæt sammen om at skabe praktikpladser til de unge og lave vejledningsaktiviteter for folkeskoleeleverne, så de får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.  

Dansk Byggeri har partnerskabsaftaler med 34 kommuner, og flere er på vej.

Særligt til Søren Heisel kan det så oplyses, at flere kommuner dropper deres sociale klausuler til fordel for partnerskabsaftaler, fordi partnerskabsaftalerne er langt mere fleksible og effektive end sociale klausuler. 

Staten og regionerne anvender i dag sociale klausuler om lærlinge på deres bygge- og anlægsprojekter. Her sidder dygtige udbudsjurister, som ved rigtig meget om jura, men ikke om uddannelse, og de fastlægger, hvor mange lærlinge der skal indgå i de enkelte projekter. 

Det skaber bureaukrati og masser af problemer for vores medlemmer. 

Reglerne skal virke i virkeligheden
Grundlæggende vil virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen meget gerne uddanne lærlinge, og de gør det i stor stil. 

En analyse, som Deloitte lavede for Undervisningsministeriet i 2015, viser, at bygge- og anlægsbranchen med 16 lærlinge per 100 faglærte klart er den branche i Danmark, der uddanner flest unge.  

Problemet med klausuler er, at de går ind og styrer, hvor og hvornår lærlinge skal være med på projekter, og det stemmer langtfra altid overens med, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden. 

Og så er det jo tankevækkende, at 3F er meget langsommelige og ofte nærmest modvillige, når det kommer til at godkende udenlandske virksomheder til at tage lærlinge. Det har vi oplevet på metrobyggeriet og også i forhold til sygehusbyggerierne. 

Samarbejde er den bedste løsning
I Dansk Byggeri er det vores holdning, at alle virksomheder skal bidrage til, at der bliver uddannet arbejdskraft, og det gælder også de nye spillere på bygge- og anlægsarbejdsmarkedet. 

Det er arbejdsmarkedets parters opgave sammen med uddannelsessystemet at skabe rammerne for, at udenlandske virksomheder også bidrager til at uddanne. Det løser vi ikke ved klausuler, men ved samarbejde. 

Søren Heisel skal dog have ros for at tænke på økonomiske incitamenter i forhold til at styrke virksomhedernes muligheder for at uddanne lærlinge. 

Vi er helt enige i, at økonomien betyder noget. Hvis det var billigere at have lærlinge, ville endnu flere virksomheder påtage sig et uddannelsesansvar. 

Derfor er det oplagt, at vi sætter os ned og diskuterer lærlingelønninger og også gerne nye konstruktioner i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.