Dansk Erhverv: Reinvestér besparelser i erhvervsuddannelserne

Af Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv

Mange afventer med spænding de kommende ugers forhandlinger om næste års finanslov.

Ikke mindst fordi de fortsatte besparelser gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag vækker bekymring og møder stor modstand i uddannelsesdanmark. 12 procent lyder regningen nu på i 2021, heraf seks procent i 2018.

Det er altid relevant at se på, hvordan vi bruger de offentlige ressourcer bedst muligt til gavn for samfundet, men at pløje grønthøsteren så massivt gennem vores uddannelser kan ikke ske uden konsekvenser for kvaliteten.

Med mindre man reinvesterer midlerne til målrettede indsatser, som styrker de dele af uddannelserne, vi særligt ønsker at fremme. Altså tilbagefører og omprioriterer midlerne inden for uddannelsesområdet.

Plaster på såret i finanslov
På erhvervsuddannelserne har man hæftet et plaster på såret ved de seneste to finanslove – 150 mio. kroner i 2016 og igen i 2017.

”Show me the money,” vil nogle råbe i bedste Jerry Maguire-stil, for spørgsmålet er altid, hvor pengene så skal komme fra. Hvad skal vi undlade at gøre? Svaret er, at vi ikke har råd til at lade være.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv

En sum, der i 2017 dækker ca. halvdelen af omprioriteringsbidraget. På finanslovsforslaget for 2018 løber omprioriteringsbidraget op i ca. 400 mio. kroner.

Læs også: Sådan ser Riisagers spare-regnskab ud

Samtidig er erhvervsuddannelserne ramt af, at erhvervsuddannelsesreformen endnu ikke har fået vind nok i sejlene og givet den tilgang af elever, der var målet – og som staten har budgetteret med. Det kan mærkes ude på skolerne.

På årets finanslovsforslag nedjusterer man nu forventningen for aktivitetsudviklingen fra erhvervsuddannelsesreformen, og de afsatte midler til at uddanne flere faglærte ryger i den store kasse i Finansministeriet.

Fra 2018 og frem er aktivitetsrammen således nedsat med 500-600 mio. kr. årligt fra 2018 som følge af, at man ikke længere budgetterer med at realisere den øgede aktivitet.

Ikke noget godt tegn i en situation, hvor alle er enige om, at vi har brug for at uddanne flere faglærte.

Mangel på elever udfordrer erhvervsskoler
Manglen på elever gør, at erhvervsuddannelserne er særligt udfordrede af omprioriteringsbidraget – en situation, de står alene med som sektor.

De unge vælter fortsat ind på det almene gymnasium og de videregående uddannelser.

Men ikke nok med det.

I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen gennemførte man en udbudsrunde, hvor udbuddet af erhvervsuddannelserne blev smurt endnu tyndere ud på landkortet.

Et mere spredt udbud og mangel på elever gør det ekstremt vanskeligt for skolerne at realisere reformens mål om for eksempel øget differentiering, niveaudeling og særlige talentforløb.

Med reformen skal alle elever jo udfordres og ”blive så dygtige, de kan”, som det formuleres i reformteksten. Der skal også arbejdes med øget trivsel, lavere frafald, styrket kobling mellem skole og praktik med videre.

Og virksomhedernes tilfredshed skal øges – bl.a. for at fastholde eksisterende praktikpladser og generere flere af slagsen.

Ikke nemt i en situation, hvor der skal hentes besparelser i det omfang, der er skitseret ovenfor.

Satsning på digitalisering
Fra Dansk Erhvervs side har vi derfor foreslået, at man med finanslov og vækstplan tilbagefører halvdelen af de kommende års omprioriteringsbidrag til en målrettet satsning på digitalisering i erhvervsuddannelserne, herunder oprettelse af et nationalt center for digitalisering i erhvervsuddannelserne.

Et center, der skal være drivkraft for en udvikling, der løfter sektoren et stort skridt fremad i digitaliseringen af uddannelserne. Potentialet for at understøtte reformens mål gennem netop digitalisering er enormt – hvis der vel at mærke investeres i det.

Styrke rekruttering
Samtidig foreslår vi, at de aktivitetsmidler, der var afsat til erhvervsuddannelserne, anvendes til at styrke rekrutteringen til erhvervsuddannelserne – med henblik på at skabe den aktivitet, der er brug for og sat penge af til.

Konkret er det oplagt at lægge den primære indsats i et styrket samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsskoler og erhvervsliv om at sikre erhvervsuddannelsernes anvendelsesorienterede faglighed en tydeligere plads i folkeskolen.

Det vil ikke blot medvirke til, at flere børn og unge får kendskab til erhvervsuddannelserne, men også levere et betydeligt bidrag til bestræbelserne på at realisere den mere varierede, motiverende og inspirerende skoledag, der er helt central for folkeskolereformens succes.

Ikke råd til at lade være
”Show me the money,” vil nogle råbe i bedste Jerry Maguire-stil – for spørgsmålet er altid, hvor pengene så skal komme fra? Hvad skal vi undlade at gøre? Svaret er, at vi ikke har råd til at lade være.

For det første fordi manglen på faglærte risikerer at spænde ben for vores vækstmuligheder som samfund.

Men også fordi vi aldrig må glemme, at erhvervsuddannelserne leverer en effektiv og samfundsøkonomisk billig måde at uddanne tusindvis af unge på i Danmark, fordi virksomhederne betaler en meget stor del af udgiften.

Faktisk koster det over det dobbelte at sende en elev igennem gymnasiet, som det koster at uddanne en faglært – og man kan jo også læse videre med en erhvervsuddannelse, hvis det er det, der er målet.

Beregninger fra AE-rådet viser desuden, at statens udgift til at uddanne en faglært er tjent hjem, allerede inden de er færdiguddannede.

Så derfor – helt enkelt: Reinvestér besparelser i erhvervsuddannelser. Vi har ikke råd til at lade være.