Dansk Metal: Nej, vi vil ikke presse de unge over på en bestemt uddannelse

DEBAT: Dansk Metal har fået kritik for, hvordan de vil indrette uddannelsessystemet. Vi vil ikke presse de unge over på bestemte uddannelser, skriver forbundssekretær Kasper Palm.

Af Kasper Palm 
Forbundssekretær, Dansk Metal

Dansk Metal åbnede i sidste uge debatten om, hvordan vi uddanner i det danske ungdomsuddannelsessystem. Det har kastet en heftig debat af sig, hvor vi skydes mange anklager i skoen.

Et af de kritikpunkter var, at vi vil presse de unge over på en bestemt uddannelse. Det forholder sig direkte modsat.

Efter at vi er kommet med vores forslag, er det strømmet ind med historier om unge mennesker, som er blevet presset over i gymnasierne. Et pres fra forældre, lærere og samfundet.

Måske kilden til vores unges manglende trivsel ligger begravet her? Fra forventningerne fra samfundet om, at har du bare et nogenlunde bogligt potentiale, så skal du selvfølgelig gå på en gymnasial uddannelse.

Et eksempel på en, der har delt hans historie, er Mathias. Mathias blev presset over på en gymnasial uddannelse, fordi han skulle "blive til noget stort".

Det gav ikke mening for ham, og nu er han i stedet i lære som anlægsgartner – og elsker det og trives i det. Mathias' historie er typisk for rigtig mange unge mennesker.

Uddan flere ingeniører
Et andet kritikpunkt, som vi har fået, er, at det er for tidligt, de unge allerede skal vælge deres levebrød. Sig mig, er folk – endda helt ind i uddannelsesverdenen – ikke klar over, at man har rigtig fine muligheder for at læse videre efter en erhvervsuddannelse?

For eksempel er der direkte adgang til mange erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorer med en treårig erhvervsuddannelse. Du er således på ingen måde låst.

Men skal vi gøre mulighederne bedre? Selvfølgelig skal vi det.

Blandt andet har vi selv i Dansk Metal kraftig opfordret til, at vi får uddannet flere ingeniører, der skal bidrage til udviklingen af Danmarks eksport og skabelsen af nye arbejdspladser. Og særlig her skal erhvervsuddannede have endnu bedre adgang.

Skaber mønsterbrydere
Der er derfor ingen grund til at frygte, at unge som vælger en erhvervsuddannelse, skal blive låst tidligt i livet. Samtidig er det vel kun positivt, hvis man allerede som 16-årig er fuldstændig sikker på, at jobbet som mekaniker er drømmejobbet.

Hvorfor så vente tre år på et gymnasium på at påbegynde den uddannelse? Det er da uddannelsessnobberi af værste skuffe.

Derudover viser en AE-analyse, at erhvervsuddannelserne er de bedste til at skabe mønsterbrydere. Analysen viser, at over halvdelen af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, som har brudt den sociale arv og fået en uddannelse i dag, har gennemført en erhvervsuddannelse.

Hvorimod mindre end hver tiende gennemfører en lang videregående uddannelse. Derfor er det da kun en positiv ting, at vi får de unge tidligt i gang med at uddanne sig, hvor de så samtidig bryder en negativ social arv.

Kommer til at mangle faglærte
Alle, der har kritiseret vores tanker, skylder svar på et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal vi så få de faglærte, som vi som samfund har brug for?

I lov om de gymnasiale uddannelsers formålsparagraf står der, at de skal forberede eleverne til videregående uddannelse. Så langt så godt, men hvis over 70 procent går gymnasievejen, og gymnasierne løser deres opgave, så får vi ikke de faglærte, som vi mangler.

Siden 2007 er antallet af unge, der fuldførte en STX steget med næsten 50 procent. I samme periode er erhvervsuddannelserne faldet med 10 procent. Det sker endda på et tidspunkt, hvor vi ved, at vi i høj grad kommer til at mangle faglærte. Endda rigtig mange.

Det falder i øvrigt sammen med overgangen til taxameterstyring af de gymnasiale uddannelser. Det er da tankevækkende.

Ender med at importere udenlandsk arbejdskraft
Hvis vi ikke gør noget drastisk ved den statistik, så er der grundlæggende to muligheder.

Enten skal danskerne være klar på en virkelighed, hvor de skal vente lang tid, før VVS'eren kommer, hvor der ikke er nogen til at reparere deres bil, eller hvor der ikke er nogen til at producere de klimavenlige produkter, som vores grønne industrivirksomheder ud til hele verden og understøtter dermed den grønne omstilling.

Den anden muligheder er, at vi skal importere udenlandsk arbejdskraft i hidtil usete mængder.

Mit bedste bud er, at mange danskere vil synes, at ingen af de to muligheder er en god idé. 

Vi har allerede nu et loft over, hvor mange der kan læse til dyrepasser eller guldsmed. Hvorfor? Ja, af den simple årsag, at samfundet jo ikke har brug for et ubegrænset antal dyrepassere eller guldsmede.

At den tankegang får folk op i det røde felt, når det blot drejer sig om gymnasierne, er mig en gåde. Skal alle virkelig på gymnasiet? Det mener jeg ikke.

Dårlig måde at bruge ressourcer på
Et andet, helt mærkværdigt, argument i debatten er, at erhvervslivet eftersøger personer, der har startet med en gymnasial uddannelse og derefter taget en erhvervsuddannelse.

Der er endda en lektor, der ordret sagde, at "de får desuden vigtig viden i gymnasiet, som de tager med sig til andre erhverv". Sig mig, hvad tror han, at man lærer på erhvervsuddannelserne? Uvigtigt viden?

Hvis det her er hovedargumentet, så skal vi helt ændre formålsparagraffen på gymnasieuddannelserne og indføre 12 års skolepligt i stedet. Det er jo konsekvensen af det.

For mig at se er det en dårlig måde at bruge vores ressourcer på. Lad os i stedet være ærlige og sige, at der er færre, der skal gå på gymnasiet, og flere skal gå på en erhvervsuddannelse.

Dansk Metal i kamp for mere forskning
Det er også blevet påstået, at Dansk Metal er imod lange uddannelser. Det er at læse vores udmelding, som Fanden læser Bibelen.

Hertil er det blevet insinueret, at vi blot kommer med dette forslag for at sikre flere medlemmer. Det er decideret forkert og uklædeligt.

Et konkret bevis på, at det ikke er vores holdning, er, at vi i en årrække har kæmpet for, at flere af vores medlemmer tager en videregående uddannelse.

Det er ensbetydende med, at de "uddanner" sig ud af Dansk Metal, men vi mener, at det er det rigtige for den enkelte og for samfundet.

Et andet eksempel er, at Dansk Metal i sommer indgik et forskningssamarbejde med Dansk Industri, Ingeniørforeningen IDA og ATV med det formål at sikre flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning – særligt på det grønne område.

Støtter op om forskning
Dansk Metals medlemmer arbejder hver dag på at producere højteknologiske klima- og energiløsninger, som kan mindske CO2-udledningen og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Det kan vi dog ikke blive ved med, hvis der ikke forskes endnu mere i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Hvis vi var imod lange uddannelser, hvorfor skulle vi så gå ind for mere forskning?

I Dansk Metal er vi derfor positive over for alle slags uddannelser, men når det pludselig begynder at se så skævt ud med fordelingen af unge på ungdomsuddannelser, at unge ligefrem presses over på gymnasiet, så bliver vi nødt til at have en snak om, hvad vores unge skal uddannes til, og om alle partout skal på gymnasiet.

Forrige artikel Debat: Vi har mistet overblikket over digitaliseringen Debat: Vi har mistet overblikket over digitaliseringen Næste artikel Uddannelsesforbundet: Lærere går ned med stress på FGU Uddannelsesforbundet: Lærere går ned med stress på FGU