Danske Erhvervsskoler: Kritik er overdreven

Af Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler

Når man forvalter skatteydernes penge, skal love og regler overholdes, og sker det ikke, må der rettes op. Derfor har jeg som talsmand for erhvervsskolerne også gentaget det budskab igen og igen i den forløbne uge, når jeg er blevet bedt om at kommentere Rigsrevisionens beretning ”Aflønning og repræsentation på erhvervsskolerne”.

I første omgang forholdt jeg mig alene til Rigsrevisionens helt overordnede meldinger. Og i Danske Erhvervsskoler igangsatte vi straks et arbejde for at præcisere de administrative regler ikke mindst over for skolernes bestyrelser, som har det overordnede ansvar på skolerne.

Siden har jeg haft lejlighed til at nærlæse beretningen og de konkrete tilbagemeldinger til skolerne, og det tegner efter min vurdering et mere nuanceret billede af Rigsrevisionens undersøgelsesresultater og deres konklusioner end pressens udlægning. Pressen har haft særligt fokus på ledernes aflønning, og derfor vil jeg her koncentrere mig om den del af undersøgelsen.

Nedenstående fremstår nok noget tørt for nogen, men det er ikke desto mindre et resumé af fakta fra Rigsrevisionens beretning.

Lederløn
Som man kan se i beretningen, er skolernes øverste leder ansat i lønramme 37 eller 38 afhængig af skolens størrelse. 6 af 18 ledere får ifølge undersøgelsen løn efter lønramme 38, selv om de kun formelt er godkendt til lønramme 37. Det lyder jo ikke godt, men rent faktisk er der alene tale om uorden i formalia. Stillingerne er klassificeret til 38, men der mangler enten ansøgning til Finansministeriet eller registrering i statens lønsystem. Formalia skal naturligvis være i orden, men ifølge beretningen har ingen leder fået mere, end de har krav på.

Det er faldet en hel del ansvarlige erhvervsskoleledere for brystet, at Statsrevisorernes formand fremsætter den slags fuldstændig usaglige påstande om misundelse og følelse af usårlighed, og hans udtalelser må stå for egen regning, da Rigsrevisionens beretning ikke på nogen måde dokumenterer belæg for disse påstande.

Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler

Rigsrevisionen har en række opmærksomhedspunkter som er vanskelige at få et overblik over rent økonomisk. Det drejer sig om: 4 af 32 ledere er ansat i lønramme 37 uden at have det godkendt, 5 af 12 ledere i lønramme 36 har fået så store tillæg, at deres samlede løn overstiger lønramme 37 og 6 af 24 ledere har fået udbetalt tillæg, før bemyndigelsen var gældende. I ét tilfælde har en leder i syv år modtaget et årligt tillæg på 35.000 kr. uden bemyndigelse fra Undervisningsministeriet, men der er ingen angivelse af, hvad de øvrige udbetalte tillæg beløber sig til i kroner og øre.

Når det drejer sig om direktørernes resultatlønskontrakter, har den gennemsnitlige udbetaling af resultatløn været 132.000 kr. i 2014, og det konstaterer Rigsrevisionen er højt i forhold til resten af staten.

Men det fremgår hverken hvilket spænd, gennemsnittet dækker over eller hvad man anser for et rimeligt niveau. Og her er der vel at mærke ikke tale om noget tag selv-bord for direktørerne, da det er bestyrelserne – på baggrund af en økonomisk og indholdsmæssig ramme fra ministeriet – som godkender resultatlønskontrakten.

16 direktører har modtaget et engangsvederlag på 35.000 kr. for merarbejde. Den slags udbetalinger af engangsvederlag er ikke i strid med reglerne, og de skyldes et stort arbejde med implementering af EUD-reform og lærernes overenskomst fra 2013. Men Rigsrevisionen påpeger, at skolerne bør udvise tilbageholdenhed med at udbetale merarbejde til direktørerne, og i to tilfælde er der udbetalt 70.000 kr., hvilket ikke er tilladt.

Usaglige påstande
Ovenstående er den faktuelle substans i det, der har fået lærere og politikere til at udråbe erhvervsskolernes håndtering af deres økonomi til et tag-selv bord for ledelsen. Der er i flæng blevet brugt ord som lønfrås og lønfest på baggrund af Rigsrevisionens beretning, ligesom Statsrevisorernes formand, Peder Larsen, SF, mener, at skolerne er for ødsle, og han blev forleden citeret i Altinget:

”Det burde jo ikke finde sted, men sådan er det jo nogle gange, når man har fået en position, hvor man begynder at føle sig mere og mere usårlig. Så synes man måske ikke helt, at man får løn som fortjent, sådan i bred forstand, og så kan man fristes til at belønne sig selv, måske især hvis man synes, man i forvejen har en lidt trøsteløs tilværelse, fordi det er nemmere at få elever trukket ind på gymnasierne end på erhvervsskolerne.”

Det er faldet en hel del ansvarlige erhvervsskoleledere for brystet, at Statsrevisorernes formand fremsætter den slags fuldstændig usaglige påstande om misundelse og følelse af usårlighed, og hans udtalelser må stå for egen regning, da Rigsrevisionens beretning ikke på nogen måde dokumenterer belæg for disse påstande.

Skolerne har først nu modtaget de såkaldte afmeldebreve fra Rigsrevisionen, hvor det fremgår, om der er fundet fejl på deres skole. Derfor har de ikke hidtil kunnet tage til genmæle overfor kritikken, men må alle som én se sig omtalt som ”erhvervsskolerne, der fråser.”

Lærere og politikere skylder efter min mening erhvervsskolerne og ikke mindst den undrende offentlighed, at de en anden gang sætter sig ind i de faktiske forhold, inden de udtaler sig følelsesladet på baggrund af livlig fortolkning.