DEA: EUD-reformen er kun en start

Hvis DEA fik nøglerne til Frederiksholms Kanal 21 og undervisningsministerens kontor, ville vi stille skarpt på, hvad vi gør med praktikpladsmanglen, det faglige niveau blandt gymnasieeleverne og sammenhængen på tværs af ungdomsuddannelserne.

Stina Vrang Elias
Adm. direktør i DEA

Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i tænketanken DEA

Trods masser af gode politiske intentioner bliver reformen af erhvervsuddannelserne nok ikke den store uddannelsespolitiske problemknuser, der for alvor får bugt med de fundamentale udfordringer, som erhvervsskoler og gymnasier står overfor.

Hvis DEA fik nøglerne til Frederiksholms Kanal 21 og undervisningsministerens kontor, ville vi stille skarpt på, hvad vi gør med praktikpladsmanglen, det faglige niveau blandt gymnasieeleverne og sammenhængen på tværs af ungdomsuddannelserne.

Men alt håb er ikke ude. Først og fremmest har flere politikere markeret, at underskrivelsen af EUD-aftalen i februar kun er begyndelsen på en samlet reform af ungdomsuddannelserne. Dernæst er der en ny runde i den uddannelsespolitiske boksering til efteråret, hvor adgangskrav til gymnasierne skal afklares.

Yderligere er der selve implementeringen af reformen, hvor det er afgørende, at skolerne får frihed under ansvar til at gøre de politiske ambitioner til virkelighed.

Og endelig er der optakten til næste folketingsvalg, hvor spørgsmålet om en samlet reform af ungdomsuddannelserne for alvor kan blive genstand for politisk debat.

Stil karakterkrav til gymnasiet
Vi ser med positive øjne på, at EUD-reformen kræver 02 for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Det bør dog ikke afholde gymnasieforligskredsen fra at tage fløjlshandskerne af og fastsætte et ambitiøst adgangskrav til gymnasiet til efteråret, så vi får hævet kvaliteten over én kam i ungdomsuddannelserne.

Vi kan nemlig konstatere, at mere end 40 procent af de elever, der starter på gymnasiet med karakterer under 02 i dansk og matematik fra folkeskolen, falder fra. Ikke overraskende gælder det kun for 10 pcrocent af elever med karakterer over 7.

Vores beregninger viser således, at karakterer fra folkeskolen er en god indikator på unges fremtidige uddannelsesadfærd og vej gennem uddannelsessystemet. Adgangskrav på de gymnasiale uddannelser kan både sænke frafaldet og mindske andelen af unge, der ender som ufaglærte henholdsvis med at tage to ungdomsuddannelser.

Karakterer kan dog ikke stå alene
Vi er helt på det rene med, at karakterer ikke altid kan stå alene, og at der skal være plads til at komme ind på en ungdomsuddannelse på anden vis - eksempelvis via en kvote 2-lignende foranstaltning suppleret med optagelsessamtaler og -prøver.

Vores beregninger viser, at 45 procent af de unge, som har karakterer under 2 fra folkeskolen, i dag er færdige med eller i gang med en videregående uddannelse. Men inden alle karakterkritikerne kaster sig ud i sejrsdans, er det værd at spørge, hvordan disse unge har klaret sig på deres ungdomsuddannelse og efterfølgende videregående uddannelse. Har der været nok kvalitet i deres uddannelsesforløb?

Derfor skal vi sikre, at de har den rette motivation og kompetencer, som ikke umiddelbart kan indfanges af en karakter i dansk eller matematik, inden de sætter sig til rette på skolebænken.

Kommission med det lange lys på
I DEA har vi valgt at tage vores egen medicin og nedsætte en ungdomsuddannelseskommission med uddannelsesfolk, eksperter og aftagere, der skal komme med forslag til en samlet reform af ungdomsuddannelserne i erkendelse af, at den hellige gral ikke er velforvaret med en reform af erhvervsuddannelserne.

Kommissionen har et længere og mere fundamentalt sigte, nemlig at komme med forslag til et nyt system, som formår at adressere ungdomsuddannelsernes udfordringer og håndtere utilsigtede følgevirkninger heraf.

Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på en række forslag, som både adresserer udfordringer på kort og lang sigt, og som lanceres den 20. maj.

Kampen for bedre og mere sammenhængende ungdomsuddannelser er kun fløjtet i gang.