Debat

Debat: Danmark i akut mangel på faglært arbejdskraft – hvad gør vi?

PRÆSENTATION: Ny debat på Altinget: uddannelse sætter fokus på, hvordan Danmark sikrer faglært arbejdskraft i fremtiden. Mød panelet her.

Kun 18 procent af de unge i Danmark vælger en erhvervsuddannelse i dag. Det fører til mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden.<br>
Kun 18 procent af de unge i Danmark vælger en erhvervsuddannelse i dag. Det fører til mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden.
Foto: Lars Rasborg/Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I hele landet skriger virksomhederne på faglært arbejdskraft for at sikre vækst i fremtiden. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle 72.000 faglærte i 2025.

Et af svarene på fremtidens udfordringer er at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, og her er de politiske målsætninger klare: Mindst 30 procent af en ungdoms-årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2025. Men kun 18 procent af de unge i Danmark vælger en erhvervsuddannelse i dag.

Hvordan får vi flere unge over på erhvervsuddannelserne, og hvordan sikrer vi, at den danske arbejdsstyrke besidder de kompetencer, arbejdsmarkedet kommer til at efterspørge i fremtiden? Og hvordan kan virksomhederne og uddannelsesstederne spille bedre sammen?

Altinget: uddannelse har spurgt politikere, erhvervsskoleledere og -elever, fagforbund og forskere.

Hvordan sikrer vi, at den danske arbejdsstyrke besidder de kompetencer, arbejdsmarkedet kommer til at efterspørge i fremtiden?

Panelet består af:

Sophie Hæstorp Andersen Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand og formand for forretningsudvalget, Region Hovedstaden, folketingsmedlem 2001-2005 og 2007-2013, formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg fra 2012-2013, sundhedsordfører for Socialdemokratiet i Folketinget 2009-13. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2006.

Helene Glundholt Helene Glundholt, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) – organisation for elever på teknisk skole, EUX og HTX, der arbejder for indflydelse på uddannelser. Helene Glundholt er under uddannelse i Aalborg, i lære som grafisk tekniker på Djursland hos BordingLink a/s og nyvalgt formand for EEO. 

Lars Andersen Lars Andersen, direktør og cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), uddannet cand.polit og ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden 1986. Afløste i 1994 tidligere skatteminister og formand for skattekommissionen Carsten Koch som direktør for AE. Er forfatter til en række bøger og har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Lars Kunov Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler, tidligere sekretariatschef i Industriens Uddannelser, arbejdsmarkedschef i Greve Kommune og kursuschef på Køge Handelsskole. Uddannet cand. jur..

Ejner K. Holst Ejner K. Holst, næstformand, LO. Har været valgt til LO-sekretær siden 2007, er medlem af LO’s daglige ledelse og hovedbestyrelse og har ansvaret for arbejdsmarked, uddannelse, erhvervspolitik, integration og udenlandsk arbejdskraft. Uddannet elektriker i Nykøbing Mors, og hans faglige karriere startede som formand for El-lærlingene i Thisted.

Peter Koudahl Peter Koudahl, docent, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), professionshøjskolen Metropol i København. Afsluttede sin ph.d. afhandling om ’Den gode erhvervsuddannelse’ på Aalborg Universitet i 2001 og har forsket i erhvervsuddannelser på forskellige universiteter.

Jens Stenbæk Jens Stenbæk (V), medlem, Regionsrådet, Region Sjælland. Borgmester i Tornved Kommune 1998-2005, viceborgmester i Holbæk Kommune indtil 2009, formand for Kommunekontaktråd Sjælland – de 17 kommuner i Regions Sjælland, medlem af KL’s bestyrelse og formand KL’s teknik- og miljøudvalg samt Nationalt Folkeoplysningsudvalg. Uddannet landmand og driver et økologisk landbrug.

Camilla Hutters Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), siden 2014. Kommer fra en stilling som souschef og forskningsleder på Center for ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet. Programleder på Professionshøjskolen Metropol 2008-11. Uddannet cand. scient. soc. og ph.d. fra RUC.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00