Debat

BUPL: Folkeskolen glemmer, at børn ikke kun er elever

DEBAT: Når forældre vælger folkeskolen fra, skyldes det manglende trivsel. Efter folkeskolereformen er tiden til leg og relationsarbejde minimeret, skriver Elisa Bergmann, formand for BUPL.

Foto: /ritzau/Janus Engel
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Flere og flere forældre vælger at sende deres børn i privatskoler og friskoler i stedet for folkeskolen.

Det er en trist udvikling, som vi skal have stoppet – og gerne vendt, så forældrene igen ser folkeskolen som det naturlige valg. Her kan vores 15.000 pædagoger være med til at vende udviklingen – og sætte børnenes trivsel på dagsordenen.

Pædagogerne fik jo en styrket rolle i skolen i forbindelse med skolereformen, og det kan være en del af løsningen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]


Mistrivsel og dårligt miljø
Undervisningsministeriet og organisationen Skole og Forældre har bedt analyseinstituttet Epinion om at undersøge årsagerne til børnenes skoleskifte.

Her svarer en del forældre, at skoleskiftet var naturligt på grund af flytning, skolenedlæggelse eller at skolen ikke havde det pågældende klassetrin.

I debatten om skoledagens længde er det værd at bemærke, at børnene før skolereformen mødte langt flere pædagoger, når børn i 2. klasse for eksempel fik fri fra skole klokken 12.00 og gik over til SFO’en.

Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Men flertallet af forældrene skiftede faktisk af helt andre årsager. 47 procent svarede, at barnet ikke trivedes. 41 procent pegede på støj/uro i den gamle klasse, og 37 procent flyttede barnet på grund af dårligt undervisningsmiljø på den gamle skole. Det var de tre vigtigste årsager til, at forældrene flyttede børnene.

Undervisningsminister Merete Riisager sagde som reaktion på undersøgelsen til Politiken Skoleliv, at ”vi skal lytte til, hvad forældrene forsøger at fortælle os, og så er det vores opgave at give folkeskolen de allerbedste rammer for at kunne levere det”.

Lad pædagogerne komme til
Jamen, så ligger løsningen jo lige for.

Pædagogerne er trivselseksperter og har en faglig baggrund, der gør, at vi skaber stærke børnefællesskaber og gode relationer. Men pædagogernes nye rolle i skolen bliver ofte klemt og glemt, da skolereformen alt for længe har handlet om alt muligt andet end børnene.

I BUPL er vi optagede af, hvordan børnene har det. Skolereformen skulle skabe mere variation og trivsel i børnenes hverdag, og det er på tide, at pædagogerne kommer højere på dagsordenen.

Analyseinstituttet Epinion har også spurgt forældre til børn i indskolingen om deres forhold til pædagoger i skolen. Knap 9 ud af 10 forældre til børn i indskolingen siger, at pædagoger i skolen har en positiv betydning for deres børn.

83 procent siger, at pædagoger forbedrer klassens trivsel. Og 73 procent siger, at pædagogerne giver mere ro i klassen. Det er da klar besked til ministeren, der gerne vil lytte til forældrene.

Samt til de mange lokalpolitikere, der i disse dage går til valg på en bedre folkeskole i lige netop deres kommune. Der skal pædagoger til, og de skal bruges rigtigt.

Husk børnene
I debatten om skoledagens længde er det værd at bemærke, at børnene før skolereformen mødte langt flere pædagoger, når børn i 2. klasse for eksempel fik fri fra skole klokken 12.00 og gik over til SFO’en.

Nu får børn i 2. klasse først fri klokken 14.00 eller senere, og flere børn går direkte hjem og kommer ikke over i SFO’en. Skolen har med andre ord fået rigtig mange timer fra fritiden, uden at pædagogerne er fulgt med.

Det er nødvendigt, at pædagogerne får en klar og tydelig rolle på alle skoler – i alle klassetrin – så vi får trivslen tilbage på dagsordenen.

I dag kan pædagogerne spille en stor og vigtig rolle i den understøttende undervisning i skolen.

Når den understøttende undervisning konverteres til tolærerordninger (og det sker tit) i stedet for tovoksenordninger med en pædagog og en lærer, så rammer det børnene. Især børnene på kanten af fællesskabet.

Det kan vi ikke være bekendt. Skolelevernes formand har tidligere ærgret sig over, at pædagogerne ikke er så stærkt repræsenteret på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi er helt enige. Børn på 13 år er stadig børn.

Pædagogerne skal være, hvor børnene er. Pædagoger i skolen kan også være med til at trække børn tilbage i fritidstilbuddene og styrke hele forældresamarbejdet, da det jo ofte er pædagogerne, som forældrene møder, når de henter deres børn.

Jeg er før blevet mødt med et skævt argument om, at børn i folkeskolen skal lære, før de kan trives. Jeg ser det helt omvendt. Børn skal trives, før de kan lære. Og de er først og fremmest børn. Ikke elever. Men børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

0:000:00