BUPL: Folkeskolen glemmer, at børn ikke kun er elever

DEBAT: Når forældre vælger folkeskolen fra, skyldes det manglende trivsel. Efter folkeskolereformen er tiden til leg og relationsarbejde minimeret, skriver Elisa Bergmann, formand for BUPL.

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Flere og flere forældre vælger at sende deres børn i privatskoler og friskoler i stedet for folkeskolen.

Det er en trist udvikling, som vi skal have stoppet – og gerne vendt, så forældrene igen ser folkeskolen som det naturlige valg. Her kan vores 15.000 pædagoger være med til at vende udviklingen – og sætte børnenes trivsel på dagsordenen.

Pædagogerne fik jo en styrket rolle i skolen i forbindelse med skolereformen, og det kan være en del af løsningen.

Mistrivsel og dårligt miljø
Undervisningsministeriet og organisationen Skole og Forældre har bedt analyseinstituttet Epinion om at undersøge årsagerne til børnenes skoleskifte.

Her svarer en del forældre, at skoleskiftet var naturligt på grund af flytning, skolenedlæggelse eller at skolen ikke havde det pågældende klassetrin.

Men flertallet af forældrene skiftede faktisk af helt andre årsager. 47 procent svarede, at barnet ikke trivedes. 41 procent pegede på støj/uro i den gamle klasse, og 37 procent flyttede barnet på grund af dårligt undervisningsmiljø på den gamle skole. Det var de tre vigtigste årsager til, at forældrene flyttede børnene.

Undervisningsminister Merete Riisager sagde som reaktion på undersøgelsen til Politiken Skoleliv, at ”vi skal lytte til, hvad forældrene forsøger at fortælle os, og så er det vores opgave at give folkeskolen de allerbedste rammer for at kunne levere det”.

Lad pædagogerne komme til
Jamen, så ligger løsningen jo lige for.

Pædagogerne er trivselseksperter og har en faglig baggrund, der gør, at vi skaber stærke børnefællesskaber og gode relationer. Men pædagogernes nye rolle i skolen bliver ofte klemt og glemt, da skolereformen alt for længe har handlet om alt muligt andet end børnene.

I BUPL er vi optagede af, hvordan børnene har det. Skolereformen skulle skabe mere variation og trivsel i børnenes hverdag, og det er på tide, at pædagogerne kommer højere på dagsordenen.

Analyseinstituttet Epinion har også spurgt forældre til børn i indskolingen om deres forhold til pædagoger i skolen. Knap 9 ud af 10 forældre til børn i indskolingen siger, at pædagoger i skolen har en positiv betydning for deres børn.

83 procent siger, at pædagoger forbedrer klassens trivsel. Og 73 procent siger, at pædagogerne giver mere ro i klassen. Det er da klar besked til ministeren, der gerne vil lytte til forældrene.

Samt til de mange lokalpolitikere, der i disse dage går til valg på en bedre folkeskole i lige netop deres kommune. Der skal pædagoger til, og de skal bruges rigtigt.

Husk børnene
I debatten om skoledagens længde er det værd at bemærke, at børnene før skolereformen mødte langt flere pædagoger, når børn i 2. klasse for eksempel fik fri fra skole klokken 12.00 og gik over til SFO’en.

Nu får børn i 2. klasse først fri klokken 14.00 eller senere, og flere børn går direkte hjem og kommer ikke over i SFO’en. Skolen har med andre ord fået rigtig mange timer fra fritiden, uden at pædagogerne er fulgt med.

Det er nødvendigt, at pædagogerne får en klar og tydelig rolle på alle skoler – i alle klassetrin – så vi får trivslen tilbage på dagsordenen.

I dag kan pædagogerne spille en stor og vigtig rolle i den understøttende undervisning i skolen.

Når den understøttende undervisning konverteres til tolærerordninger (og det sker tit) i stedet for tovoksenordninger med en pædagog og en lærer, så rammer det børnene. Især børnene på kanten af fællesskabet.

Det kan vi ikke være bekendt. Skolelevernes formand har tidligere ærgret sig over, at pædagogerne ikke er så stærkt repræsenteret på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi er helt enige. Børn på 13 år er stadig børn.

Pædagogerne skal være, hvor børnene er. Pædagoger i skolen kan også være med til at trække børn tilbage i fritidstilbuddene og styrke hele forældresamarbejdet, da det jo ofte er pædagogerne, som forældrene møder, når de henter deres børn.

Jeg er før blevet mødt med et skævt argument om, at børn i folkeskolen skal lære, før de kan trives. Jeg ser det helt omvendt. Børn skal trives, før de kan lære. Og de er først og fremmest børn. Ikke elever. Men børn.

Forrige artikel V-ordfører: Alt for stort bogligt fokus i dagens folkeskole V-ordfører: Alt for stort bogligt fokus i dagens folkeskole Næste artikel Professionshøjskolerne: Vores uddannelser er allerede til stede i hele landet Professionshøjskolerne: Vores uddannelser er allerede til stede i hele landet
  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Alt for meget fokus på trivsel

    Nu har jeg haft børn i folkeskolen i 8 år, og jeg kan slet ikke genkende billedet, at der mangler fokus på trivsel.
    Når jeg går til forældremøder, handler alt om trivsel, mens det faglige er noget, man må tage op under evt. på dagsordenen.

    Det er tværtimod på tide at man genopretter noget diciplin og fokus på det, eleverne kommer i skole for - at lære.
    Jeg har endnu ikke oplevet mit 7. klasses barn have lektier hjemme, og det svækker både elevens diciplin, såvel som det amputerer forældreinddragelsen. Selv skolebøgerne efterlades i elevens skab på skolen, så forældrene ikke kan følge med i deres barns læring - noget som loven endda foreskriver er forældrenes ansvar.

  • Anmeld

    Peder Kruse

    Glem ikke skolebørn er elever

    Skolen har i 40 år glemt, at skolebørn er elever og ikke små pædagogiske forsøgsdyr. Fagligheden er blevet et nødvendigt onde, som de små poder skal forskånes for i videst mulig omfang på linie med prøver, eksamener og uha uha karakterer. Eksamensangst er en naturlig følge af elevernes manglende kendskab til og erfaring med prøver og karakterer.

    Resultatet den fattige faglighed ser vi i dag, når der skal vælges it-systemer i det offentlige, når togene skal anskaffes og køre til tiden, når der skal opkræves skatter eller når EU ansætter arbejdskraft i konkurrence med de andre EU medlemslande.

    Stakkels børn. Stakkels Danmark.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne !!!!!!

    " ERHVERVSLIVET VIL HAVE 12 TALLER " !!!!!!!

    Børn er født til leg og at lære , jeg har indtryk af at det går temmelig dårligt på mange
    skoler !!! 30 timers arbejdsuge til " forældre " EN SKOLEUGE PÅ 4 DAGE M. T. O OG TO. /
    LANG WIG. F. L. OG S. Tag lidt af ferien her og der !!! ca, samme tider pr. dag som i dag !!!!

    Livsglæden er roden til alt godt !!!! Venligst hp. Kerteminde.

  • Anmeld

    Poul-Erik Larsen · Tidligere lærer og socialrådgiver. SF'er i Guldborgsund

    Pædagogens indflydelse

    Jeg er tidligere folkeskolelærer med elever med massive problemer af forskellig karakter. De kunne ikke rummes i den almindelige klasse, men blev sat i et anneks uden for skolen Jeg ar bejdede sammen med en soc. pæd. og dette gav en god vekselvirkning mellem mine og pædagogens ideer. Dette medførte at eleverne fik et fagligt og socialt udbytte af dagene. Da soc. pæd. blev opsagt og jeg blev alene med eleverne kom den del af hverdagen, som soc. pæd. udfyldte i glemmebogen. Jeg kunne ikke alene klare ,opgaven og resultatet blev derefter. Jeg klarede opgaven efter bedste evne men manglede min sparingspartner og havde ikke den fornødne tid til at klare den socialpædagogiske opgave. På længere sigt blev det eleverne, der blev taberne. Det føltes som en opbevaringsforanstaltning, med det formål at holde eleverne fra skolen og opbevaret et andet sted med en opsynsmand. Det var så godt
    , men blev til noget "skidt", da jeg blev alene med eleverne og pædagogen blev taget væk.
    De ting, som jeg har fået at vide er, at nogle steder bliver pædagogen ikke taget med i planlægningen pga. af bl.a. tid eller mangel på samme. Det er vigtigt, at pædagogerne kommer med deres ekspertice og lærerne med deres og der bliver samarbejdet omkring eleverne

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Poul-Erik Larsen....

    Hvad du beskriver, er børn med særlige behov.
    I dag behandler man alle børn, som om de var halvdebile individer, der skal have social hjælp.