Brancheformand: Hold fast i lokale beslutninger om læremidler

Af Niels Askær
Formand for Brancheforening for Undervisningsmidler (BFU)

Med folkeskolereformen blev den såkaldte læringsmålstyring indført ud fra en forenkling af fælles mål. Ambitionen er at følge, om reformen har den effekt på elevernes faglige løft, som er hele reformens formål. Både rimeligt, fornuftigt og værdifuldt.

Sammen med implementeringen af målstyringen blev det obligatorisk for skolerne at komme i gang med læringsplatforme. Et velegnet værktøj til digitalisering af styring ud fra mål. Men noget gik galt.

For i stedet for forenkling gav implementeringen af reformen skolerne et målstyringsregime på 215 kompetencemål, 866 færdigheds- og vidensområder og 3.170 færdigheds- og vidensmål – alle obligatoriske og bindende for lærerne.

I efteråret 2017 skød et enigt Folketing det målstyringsregime ned. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nu nedsat en arbejdsgruppe til at komme med et nyt forslag til målstyring.

Giv frihed til valg af metode og midler
I en nylig frigivet rapport om skoleledernes oplevelse af styring, handlefrihed og ledelse i reformens tredje år gør forskerne opmærksom på, at den moderne ledelsesteori betoner, hvordan en øget styring af mål bør ledsages af større frihed til at vælge midler, instrumenter og metoder til at opnå de opstillede mål (s. 7 og 23).

Når skoler og lærere selv er med til indkøb, skaber det ejerskab og motivation til anvendelse. Det giver stor værdi af hver investeret krone – uanset om en kommune vælger at komme ud af kniben med smalhals eller spenderbukser.

Niels Askær
Formand for Brancheforening for Undervisningsmidler

Det er helt i overensstemmelse med flere af Ledelseskommissionens syv pointer, blandt andet pointen om at lade ledelse fylde mere og styring mindre (se for eksempel KL's nyhedsbrev Danske Kommuner: Færre regler og mere ledelse).

Med store it-systemer og digitalisering er fristelsen imidlertid stor til oppefra at ville styre, effektivisere og standardisere både mål og midler. Den fristelse til at detailstyre folkeskolen oppefra er ikke død med Folketingets annullering af regimet til styring ud fra læringsmål. Fristelsen lever videre i den KL-rekvirerede Deloitte-rapport om bedre deling og effektivt indkøb af digitale læremidler i folkeskolen (september 2017, frigivet i januar 2018).

Et forslag stik imod ideen med målstyring 
I det ene af Deloittes to forslag skal indkøb af digitale læremidler centraliseres i en national enhed. I det forslag forestiller man sig, at en national indkøbsenhed for alle landets skoler skal bestemme strategien for anvendelse af digitale læremidler, udforme kravsspecifikation, stå for udbud og indkøb og derefter anvende ressourcer på at implementere strategien på alle landets skoler (s. 28).

En solid og omfattende sammenblanding af mål og midler – stik imod ideen med målstyring og Ledelseskommissionens pointer.

Et sådant initiativ vil sikkert falde ind under det, som forskerne i skolelederrapporten kalder abstrakte tiltag, der bygger på ambitioner og værdier, som skolelederen operationaliserer uden den helt store værdi for lærerne (s. 18). Men det er der råd for i den nationale indkøbsenhed. Her vil man nemlig sikre, at de pædagogiske medarbejdere føler sig hørt (s. 29). Det bliver en stor opgave bare at give en brøkdel af de cirka 50.000 lærere på landets omkring 1.300 skoler en følelse af at blive hørt.

Værdi for pengene i en økonomisk knibe
Folkeskoleområdet er under økonomisk pres. Efter en årrække med statsligt tilskud til digitale læremidler skal kommunerne nu dække alle omkostningerne selv. Skoler skal også bruge penge på læringsplatforme og afløseren til SkoleIntra. Det sidste er i sig selv et større tocifret millionbeløb hvert år.

De forlag og virksomheder, der udvikler materialer og løsninger, arbejder tæt sammen med skoler og lærere, ikke mindst når der skal vælges. I dag tages beslutninger om anskaffelse af undervisningsmateriale de fleste steder stadig tæt på den enkelte skole og lærerne. Når skoler og lærere selv er med til indkøb, skaber det ejerskab og motivation til anvendelse. Det viser Deloittes kortlægning (s. 10).

Det giver stor værdi af hver investeret krone – uanset om en kommune vælger at komme ud af kniben med smalhals eller spenderbukser.