Debat: Professor Qvortrups datamorgana

REPLIK: Professor Lars Qvortrup tror, at skolens væsentligste virke kan gøres op i data fra nationale test og trivselsmålinger. Han ser ikke på skolen, men på et tørt, databaseret fatamorgana, skriver Niels Jakob Pasgaard og Brian Degn Mårtensson.

Af Niels Jakob Pasgaard og Brian Degn Mårtensson
Lektor, Via University College og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Det vrimler med grundløse beskyldninger og meningsløse forsvar for en forfejlet skolereform i debatten om, hvordan vi som samfund bør tage ansvar for den opvoksende generation.

Senest har en debattør, som er professor, kastet sig ud i påstande om, at en ph.d.-studerende ikke skulle have ret i, at en stor del af de partier, der stemte for skolereformen, ikke havde stor indsigt i, hvad de i grunden vedtog.

Allerede kort efter reformens indførelse udtrykte flere politikere ellers overraskelse over de lange skoledage og den ekstremistiske målstyring, som reformen førte med sig.

I dag er der således en proces i gang i forhold til at justere reformen.

Professoren påstår også, at en lektor ikke har ret i, at reformens statsdikterede læringsmål, som er formuleret for alle elever på de forskellige klassetrin, er udtryk for et ønske om standardisering, i forhold til hvad eleverne skal lære på bestemte tidspunkter i deres liv.

Det er der ellers udtalt enighed om blandt forskere, måske af den grund at der er tale om simpel logik.

Hvordan professoren kan komme frem til ovenstående besynderlige påstande, står hen i det uvisse.

Men som professoren selv skriver: For nogle debattører er det tilsyneladende kun fantasien, der sætter grænser.

Læringsmål og feedback
Nå, men ud over de grundløse påstande forsøger professoren sig også med en mere opbyggelig tone.

Han hævder, at der er brug for statslige læringsmål, fordi enhver lærer jo arbejder for at stimulere sine elevers læring og udvikling.

Hvordan professoren slutter fra det, at underviseren altid må ville noget med nogen, og til at dette noget bør være stramt statsligt defineret i form af bindende, kompetencebaserede output-mål, er os en gåde.

Men det er som bekendt kun fantasien, der sætter grænser.

Dertil hævder professoren også, at undervisning kun kan bedrives med feedback. Lærerne, lederne, forvaltningerne og politikerne har brug for data, der kan fortælle om de mål, staten har dikteret, opfyldes. Disse data skal ifølge professoren komme fra de nationale test og trivselsmålingerne.

Professorens datamorgana
Her finder vi muligvis forklaringen på professorens fantasterier.

Han tror, at den væsentligste del af skolens virke kan gøres op i data fra de nationale test og de nationale trivselsmålinger. Ligeledes synes han at tro, at disse kategorisk forsimplede data udgør en anvendelig repræsentation af virkeligheden.

Men de to nævnte målinger viser, som enhver lærer og enhver elev forhåbentlig véd, kun en brøkdel af, hvad skolen og dens undervisning drejer sig om. Professoren ser således ikke på skolen, men på et tørt, databaseret fatamorgana.

Denne snævre forståelse af hvad skolen er og skal – som i øvrigt blev effektueret med den aktuelle skolereform - har sat skolens formålsparagraf ud på sidelinjen og erstattet den med et par forsimplede nationale mål om bedre resultater i de nationale test og i trivselsmålingerne.

Virkelighedens problemer
Ude i virkeligheden, bag professorens dataskærm, ønsker 82 procent af eleverne en kortere skoledag, antallet af skolevægrende børn stiger støt, lærerne forlader folkeskolen i stort tal, forældrene flytter deres børn til fri- og privatskoler, hvor der stadig er blik for den almene dannelse, etc., etc.

Men altså: Professoren mener, det er data fra trivselsmålingerne og de nationale test, der skal lægges til grund for den fortsatte udvikling af skolen. Ikke formålsbeskrivelsen. Ikke de grundlæggende, normative diskussioner af, hvad vi som folk vil med folkeskolen, vores absolut vigtigste kulturbærende institution.

Nej, det er kun forsimplede – og ofte direkte misvisende - data, der tæller. Professorens argumentation minder næsten om den skoleleder, der på et tidspunkt sagde, at en mand uden data bare er en mand med en mening.

Hvortil en lektor svarede, at en skole funderet i data bare er en læringsfabrik uden mening.

Forrige artikel De statsansattes frontkæmpere: Jo, lærerne har ret til betalt spisepause De statsansattes frontkæmpere: Jo, lærerne har ret til betalt spisepause Næste artikel DF: Vi har ikke taget stilling til FGU-administration endnu DF: Vi har ikke taget stilling til FGU-administration endnu
S udpeger en VUC-ordfører

S udpeger en VUC-ordfører

INTERVIEW: Som det første parti udnævner Socialdemokratiet en særskilt VUC-ordfører. Trine Bramsen tager tjansen og vil bryde ”myten” om rige VUC’er.