Debat: Regeringen favoriserer privatskoler på bekostning af folkeskolen

DEBAT: Den blandede skole er en forudsætning for veluddannede unge. Vi skal prioritere de offentlige tilbud frem for at gøre privatskoler mere attraktive, skriver Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Regeringen har ad flere omgange hævet tilskuddet til privatskoler. Samtidig fortsætter regeringen sparekursen i kommunerne. Det betyder, at folkeskolen er kommet under pres, og at der er sket en gradvis udhuling af den offentlige folkeskole, mens privatskolerne styrkes. Det er en farlig kurs, der risikerer at føre til en situation, hvor kun de velstillede får råd til den bedste uddannelse.

I dag starter hvert sjette barn i en privatskole, og i 8. klasse går hver femte elev den private skolevej. Det er primært børn fra velstillede hjem, der vælger privatskolen. Hvert tredje akademikerbarn går på en privatskole i 8. klasse. Det er tre gange så mange som blandt børn med ufaglærte forældre. Det viser, at det i overvejende grad er de ressourcestærke, der trækker sig fra folkeskolen og går på deres egne skoler.

Regeringen prioriterer private skoler
Fra regeringens side er der lagt op til en fortsættelse af kursen med yderligere prioritering af privatskoler over folkeskoler. Det er med til at forstærke den igangværende udvikling, hvor folkeskoler langsomt udhules og erstattes af private skoler.

En udvikling, som har vist sig at tage fart i de seneste år. DR lavede i 2016 en rundspørge til kommunerne i Danmark. Den viser, at siden 2011 er 192 folkeskoler blevet lukket i Danmark. Det svarer til, at hver syvende folkeskole er lukket i løbet af de seneste fem år. På samme tid er der åbnet knap 50 fri- og privatskoler.

Det er problematisk, at øget tilskud til privatskolerne sammen med besparelser i folkeskolen får flere ressourcestærke familier til at sætte deres børn i en privatskole, da det bidrager til en stigende opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage børn. Man kan direkte se i børnenes karakterer, at der er en positiv klassekammeratseffekt, når et barn fra et ressourcesvagt hjem går i en skole, hvor der er flere ressourcestærke elever.

De stærke kan trække de svage op
Børn fra ressourcestærke familier hjælper til at trække hele klassens niveau op og øger dermed sandsynligheden for, at flere af børnene vil stå med en uddannelse 10 år efter afgangsprøven. Men kurven knækker, hvis mere end 30 procent af eleverne kommer fra ressourcesvage hjem. Så bliver skolekaraktererne lavere, og flere står uden uddannelse 10 år senere.

Det er vigtigt, at der ikke sker en polarisering af skolerne, således at de ressourcesvage og ressourcestærke elever koncentreres i skoler hver for sig. En blandet folkeskole kan være med til at forhindre, at det danske samfund bliver opdelt i et A- og B- hold.

Hvis regeringen fortsætter besparelserne i kommunerne, vil der være en risiko for, at kvaliteten i folkeskolen vil blive dårligere. Det øger risikoen for, at ikke alle får adgang til at få de bedste uddannelser i fremtiden.

Et fattigere samfund
Det giver også et fattigere samfund, fordi flere af de ressourcesvage elever, vi risikerer at få, må gå ud i voksenlivet uden en uddannelse i bagagen. Det er dybt problematisk. Fremtiden kalder på uddannet arbejdskraft.

Vi har behov for, at alle børn og unge, der vokser op i dag, får en uddannelse af høj kvalitet. Forældre skal ikke takke nej til folkeskolen i mangel af bedre. Fri- og privatskoler er en integreret del af det danske uddannelsessystem, men det frie skolevalg skal ikke favoriseres på bekostning af en underprioriteret folkeskole.

Vi skal begynde at prioritere de offentlige tilbud i højere grad, så folkeskoler ikke forringes i takt med, at privatskoler bliver mere attraktive. Folkeskolen er en investering, og Danmark har brug for, at der igen investeres i vores børns fremtid.

Vi har brug for, at alle børn får de samme gode muligheder for at få en uddannelse. Vi har brug for, at slagterens søn får mulighed for at dele klasseværelse med ingeniørens datter. Vi har brug for, at alle børn får adgang til en folkeskole i topform og ikke et større tilskud for at fravælge folkeskolen.

Forrige artikel Skolelederne: Folkeskolerne er havnet i en konkurrencesituation Skolelederne: Folkeskolerne er havnet i en konkurrencesituation Næste artikel Jacob Bundsgaard: Klods Hans og Harry Potter hjælper vores børn hele livet Jacob Bundsgaard: Klods Hans og Harry Potter hjælper vores børn hele livet
  • Anmeld

    John Panduro Riis · Skoleleder, næstformand i FKF

    Privatskoler får en del mindre i tilskud og sparer kommunerne mange penge

    Når man sammenligner de frie skoler og folkeskolen, er det vigtigt at forstå, at de frie skoler får en fast procentdel af, hvad en elev koster i folkeskolen. Lige nu er det 75 %. Man kan derfor ikke påstå, at der bliver sparet i folkeskolen og givet penge til privatskoler. Koblingsprocenten gør de private skoler afhængige af, hvad der sker i folkeskolen. Det er fair. Spares der i folkeskolen, spares der også på de private skoler. Så er koblingsprocenten steget fra 71 til 75 %, men det er jo blot en tilbagevenden til, hvad koblingsprocenten har ligget på i mange år. 75 % betyder, at skolerne kan drives rimeligt når resten hentes som forældrebetaling. Bliver forældrebetalingen for høj, hvis procenten falder, kommer de svage familier i klemme. De skal som alle danske forældre også have mulighed for et frit valg af skole til deres barn.

  • Anmeld

    Thora Hvidtfeldt Rasmussen · lærer emeritusse

    Tilskud

    Jeg er tilhænger af friskoler - det er et gode ved det danske skolesystem.
    Men jeg er også tilhænger af redelig orientering. Hertil hører oplysning om, hvilket beløb de 75% tages af.
    De 75% er ikke taget af en gennemsnitslig elevs udgifter - ikke beregnet ud fra det beløb, en gennemsnitslig elev har til rådighed i en folkeskole.
    Af uransagelige årsager er udgifterne til specialklasser regnet med i grundbeløbet - og det betyder faktisk en del, fordi specialklasser er så dyre.
    Yderligere er det sådan, at de fleste kommuner fordeler pengene til de forskellige distriktsskoler skævt, således at de socialøkonomisk velstillede distrikter får færre penge pr. elev end de dårligt stillede.
    Kommer man fra et velstillet distrikt, kan det således ske, at tilskuddet til en privatskoleelev er lige så stort, som det elev barnet tidligere havde til rådighed i distriktsskolen.
    Dertil kommer, at privatskoler i god drift kan opretholde det, de anser for en god klassekvotient - de kan sige nej, når der ikke er plads til flere, hvor distriktskolerne skal optage alle børn fra distriktet, uanset om det giver en økonomisk ufordelagtig klassekvotient.
    Selv om i hvert fald nogle privatskoler lægger vægt på en social profil, er det naturligvis sådan, at de ikke optager elever med problemer, hvis de ikke skønner, at sådan en elev vil kunne fungere i den klasse, der er aktuel. Hvis der således allerede er en elev med diagnose, kan privatskolen sige nej til den næste.
    Nogle privatskoler har endda meget grundige visitationsrutiner - nogle har prøvetid på fx 14 dage for nye elever.
    Al den fleksibilitet, der er nødvendig for at et frit skolevalg kan praktiseres, bekostes af distriktsskolerne.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Ikke enten eller, men både og.

    Summa summarum: Det er besparende for det offentlige, at der oprettes private grundskoler.
    OG:
    Vi skal slås for, at det fortsat forbliver sådan, at
    **Der ikke er skolepligt, men undervisningspligt i Danmark**
    Det er helt vitalt, at man som ansvarlig forælder beholder retten til at tage ansvaret for, at ens eget barn får den undervisning, barnet har krav på.
    ....
    Den store, herværende diskussion har så nok sit udgangspunkt i, at man fra Tinge pressede en skolereform igennem uden at samarbejde med fagligheden om struktur og indhold, ...samtidigt med, at man foretog voldsomme besparelser på området. Besparelser, store klassekvotienter, inklusion blandet i en cocktail med øgede effektivitets- og kvalitetskrav gik galt. Og alt dette skete forøvrigt efter, at man med energi i årevis i centraliseringens navn havde oprettet store centralskoler med ofte lang transporttid for eleverne efter en lang skoledag....væk fra nærmiljøet.
    Resultat: Lærer- og elevflugt fra folkeskolen.
    Begge skoleformer er særdeles seriøse og har samme målsætning, nemlig at give eleverne de bedst mulige betingelser for at udvikle sig.
    ....
    I mit 40-årige lærerliv har jeg fået stor respekt for begge grundskoleformer.
    Bekymringen og kritikken kan kun rettes imod de ansvarlige, ledende politikere, der har ansvaret for, at de nødvendige ressourcer er til stede på den enkelte skole og omkring hvert enkelt elev. Det koster penge at drive en god skole, hvor hver eneste elev kan opleve nærvær og medlevende interesse og undervisning fra de voksne på en meget lang skoledag.
    ...
    Politisk MÅ man holde op med at give "de andre" skylden.
    Det koster at drive god undervisning, og det er alt for dyrt at spare så voldsomt, som det sker nu.
    DET må vi alle huske på, når vi går til valgurnerne. For vi er jo alle interesseret i, at børn og unge får de bedste betingelser.

  • Anmeld

    Troels Dyhr Leighton

    "tænketank"

    Hvis en "tænketank" kan få en koblingsprocent til at blive "der er sket en gradvis udhuling af den offentlige folkeskole, mens privatskolerne styrkes", så er det ikke tanke men manipulation.

    At man samtidig har den tanke at friskoler er for de velstillede, når en stor del af disse skoler ligger i små lokalsamfund og er tidligere folkeskoler som er lukket af kommunerne. Friskolerne er en måde - med en vis egenbetaling - at holde liv i mindre byer.

    Det er ikke regeringen som "sparer" på folkeskolen. Det er en kommunal opgave, hvilket en "tænketank" burde vide.

    Og så diskusionen om at ressourcestærke trækker ressourcesvage op - det er Urbanplanen om igen. Hvis man nærer den illusion at man som ressourcestærk vil spille hassard med sine børns liv ved at placere dem i en ghettoskole, så er man hamrende naiv. Det er her drejer sig om at kommunerne skal arbejde på en bedre folkeskole - og den øvelse har intet med friskoler at gøre.

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Nu begynder arbejdstidsomlægning og skolereform at vise sin effekt

    og derfor begynder det etablerede system at ryste på hænderne. Man skal være både døv og blind, hvis man ikke kan se, at de forældre, der kan tænke selv, flyttere deres børn hen, hvor de kan have reel indflydelse. Det må vi anerkende som deres ret. Så gør kommuneskolen konkurrencedygtig igen i stedet for igen og igen at sænke barren. Ledende socialdemokrater har vist vejen og den går over andre skoletilbud end kommuneskolen - så lad nu være med at pive - det er jeres eget parti, der har været hovedarkitekten. Spørgsmålet er nu bare om, de har vidst, hvad de havde med at gøre - flugten fra kommuneskolen taler sit eget tydelige sprog.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Folkeskole/Friskole.

    Jeg støtter fuldt ud op om tilskud til friskoler, i det der efterhånden hersker flere, og flere problematiske forhold i folkeskolerne.
    F.eks. kan nævnes det stigende antal fremmedsprogede elever, som skal have ekstra opmærksomhed. Ikke nok med det, er der også store problemer med elever med muslimsk baggrund i det disse tror at de bare kan sætte normer for hvordan de skal gebærde sig. Mange gange udgør de trusler, både imod deres danske kammerater og ligeledes kniber det med at respektere lærerne, især de kvindelige.
    Et andet problem, jeg fra sidelinjen , kan se er indførelsen af heldags skolen, som stjæler større og større bidder af elevernes fritid. Dog har jeg forstået at flere kommuneskoler har slækket på dette ved at give eleverne lidt tidligere fri.
    Jeg har selv gået på kommune skole, som jeg godt kunne have været foruden.
    Hvis jeg havde børn i den skolesøgende alder, ville jeg så afgjort have valgt friskolen, frem for kommuneskolen, idet jeg gerne vil have en vis indflydelse på, hvordan mine børn bliver undervist. Tænkt eksempel.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Folkeskolens svigt skal ikke tørres af på "de kvikke elever."

    Det er ikke korrekt, som Mie Dalskov Pihl fra A.E. skriver, at "den blandede skole er en forudsætning for veluddannede unge."

    Faktisk tvært imod, idet netop friskolernes og privatskolernes uddannelsesmæssige succes modbeviser det. De er jo netop IKKE blandede socioøkonomisk, sådan som MDP også skriver.

    Så hvorfor i alverden skal de kvikke elever tages som kannføde i Folkeskolens svigt ? Det er jo ikke "de kvikke elever" der har ansvaret for at "de mere tunge elever" får lært noget. Det er de ansatte læreres opgave at undervise, og det er Folkeskolens opgave at sørge for, at alle lærer så meget de nu engang er i stand til at kapere.

    Men problemet er måske Folkeskolens aversion imod at vedkende sig, at ikke alle er ens og kan lære det samme.

    Og da der ikke er nogen grund til at tro at Arbejderbevægelsens medlemmers børn ikke er lige så kvikke som gennemsnittet, burde MDP hellere bruge sin debatadgang til at advokere for større accept at diversitet i Folkeskolen, ikke mindst til gavn for kvikke børn af medlemmer af AE.

  • Anmeld

    kristine breinholm johansen

    kun regeringen?

    jeg synes at spore en meget rigid synsvinkel på om børn kommer fra ressourcestærke eller svage familier - og en antagelse om, at ressourcestærke børn "klarer sig bedre!/scorer højere på den der interantionalt udlignede 7-talsskala. Hvad er ressourcestærke familier? Familier hvor begge forældre er højtuddannede og har travlt med karrierer og overlader det mere røvsyge og bløde til institutioner, lektiecoaches og aupairpiger? Hvad er resourcesvage familier? Hvorfor denne opdeling i sort hvid - det er langt hen ad vejen, den der er skadelig.... enhver forælder med respekt for mig-mig-mig tidsalderen, opfordres blot til at håbe på at kunne betale skolegebyret.... hvem vil være ressourcesvag?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer.

    ?Ressourcestærk eller ressourcesvag?

    Kristine breinjolm Johansen:
    I den pædagogiske terminologi anvendes termen "ressourcesvag" om familier, der af en eller anden årsag ikke kan eller ikke påtager sig ansvaret for at drage den nødvendige omsorg og opbakning om børnene.
    Det har i denne sammenhæng INTET med pengepungens størrelse at gøre. Har kendt familier med en tyk tegnebog, der var ressourcesvage i relation til deres familieliv og børnene, og jeg har kendt familier med en tynd tegnebog, der absolut var ressourcestærke familiemæssigt og i relation til deres børn.
    Mht til skolepengebetaling på en privat skole, så forholder det sig sådan, at man kan søge om friplads jfr. socialindkomst og også i relation til antal skolesøgende børn fra familien på skolen.