Det kniber med at få erhvervsuddannede ind på videregående uddannelser

Ifølge en ny undersøgelse fra EVA er det stadig et fåtal af de erhvervsuddannede, som går hurtigt videre til en videregående uddannelse. Ærgerligt, siger erhvervsskolerne og fagbevægelsen. Arbejdsgiverne er mindre bekymrede.

Placeholder image
Særligt inden for teknologi, byggeri og transport er overgangen til de videregående uddannelser faldet. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Politikere og fagfolk vil gerne have flere erhvervsuddannede til at læse videre.

Men udviklingen står stille.

Ifølge en ny undersøgelse fra EVA er det i alt fald ikke lykkedes at få flere erhvervsuddannede til at begynde på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse inden for to år efter, de blev færdige.

Tiltag som erhvervsuddannelsesreformen, der skulle hæve det faglige niveau og give ret til optag på alle erhvervsakademiuddannelser, lader dermed ikke til at være slået igennem på dette punkt.  

Det er ikke godt nok, siger Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og FH til Altinget.

Bøvl og "ar på sjælen"
Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, kalder således EVA-undersøgelsens resultater "super ærgerlige".

Omvendt er han dog ikke overrasket over dem.

Han peger nemlig på opsplitningen af erhvervsskolerne og erhvervsakademierne i 2010 som en åbenlys årsag til den manglende udvikling i de erhvervsuddannedes videregående uddannelse. 

"Når man tager en institution og hakker op i to, så giver det nogle ar på sjælen. Det betød, at der mange steder ikke var noget samarbejde imellem institutionerne i flere år efter".

"Man flåede en sektor i stykker og akademiserede samtidig akademierne – og lagde dem ind under et nyt ministerium. Det, tror jeg grundlæggende, er hovedårsagen (til stilstanden, red.)," siger Ole Heinager.  

FH's næstformand, Nanna Højlund, mener, at det generelt er for "bøvlet" for faglærte at læse videre i dag.

Hun fremhæver i den sammenhæng, hvordan "vores optagelsessystem har alt for stort fokus på karakterer som adgangsgrundlag til videregående uddannelse".

Derfor lyder FH's konkrete forslag, at faglærte med to års erhvervserfaring efter endt uddannelse (som har gennemført det nødvendige antal adgangsgivende almene fag) skal have direkte adgang til videregående uddannelse på linje med ansøgere med en gymnasial uddannelse.

Læs hele EVA-undersøgelsen her.

Fakta om undersøgelsens hovedresultat

Rapporten fokuserer på udviklingen i perioden 2010 til 2019.

For dem, som afsluttede en erhvervsuddannelse i 2010, var 5,7 procent begyndt på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse inden for to år efter.

For årgangen med afslutning i 2017 lå andelen på 5,8 procent.

I absolutte tal var det 1.410 personer fra 2010-årgangen og 1.302 personer fra 2017-årgangen.

Det vidner således samtidig om, at antallet af erhvervsuddannede generelt er faldet igennem perioden.

Om undersøgelsens data:
Rapporten bruger registerdata fra Danmarks Statistik.

Elever fra eux er ikke en del af undersøgelsen.

Undersøgelsen fokuserer kun på dem, der begynder på erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser. Det gør ifølge undersøgelsen 90 til 95 procent af de erhvervsuddannede, der læser videre.

Dermed indgår overgange til maritime, kunstneriske eller akademiske uddannelser ikke.

Samtidig beskæftiger undersøgelsen sig kun med erhvervsuddannede, der ikke har en studentereksamen.

Læs hele EVA-undersøgelsen her

DA: Positive tendenser
Mens både Nanna Højlund og Ole Heinager er ærgerlige over resultaterne i EVA-undersøgelsen, ser DA's uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay, anerledes positivt på den.

Han noterer sig først og fremmest, at eux-elever ikke indgår i undersøgelsen.

Eux, som kombinerer en erhvervs- og gymnasial uddannelse, blev først introduceret som en permanent mulighed fra 2015, men rummer allerede 32 procent af alle elever, der søger en erhvervsuddannelse.

"Antallet af eux-elever er steget betydeligt igennem perioden. De er ikke med i undersøgelsen, og de læser ofte videre," siger han og tilføjer:

"Dertil kommer, at de fleste af dem, som læser videre, ikke gør det inden for de første to år. Det sker senere – eksempelvis efter fem år. Rapporten giver et lidt for snævert billede i forhold til virkeligheden".

Eud ingen endestation
Den generelle udfordring med at få unge til at vælge erhvervsuddannelserne er velkendt og velbeskrevet.

Over en årrække har de unge søgt mod de gymnasiale uddannelser og efterladt et stort hul på erhvervsuddannelserne.

Flere aktører har løbende argumenteret for, at mere oplysning om mulighederne for at læse videre kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Det gælder eksempelvis AE, Dansk Metal, 3F og elevernes nye formand, Julie Kølskov Madsen, som i april talte om behovet for at nedbryde forestilling om erhvervsuddannelserne som et valg, der låser de unge fast resten af livet. 

Ole Heinager og Jannik Bay er enige om, at aktørerne på området har en vigtig formidlingsopgave i den sammenhæng.

"Det centrale er, at de unge og deres forældre er opmærksomme på, at man faktisk sagtens kan læse videre efter en erhvervsuddannelse. Det skal de være klar over, når de skal vælge uddannelse," siger Jannik Bay.  

Ole Heinager supplerer:

"Gymnasierne har det med at sige, at de efterlader de unge med alle muligheder. Men det gør de faktisk ikke. Hvis ikke man tager en uddannelse efter gymnasiet, så kan man faktisk ikke bruge det til noget. Med en erhvervsuddannelse er der alle muligheder".

"Man uddannes ind i et fag, hvor man kan arbejde som faglært i en branche. Men man kan også blive selvstændig og tjene gode penge, og så kan man også læse videre. Som murer kan man for eksempel gå videre og blive konstruktør eller noget helt andet. Vi vil meget gerne have, at det bliver en naturlig fortælling om erhvervsuddannelserne".

Forskelle på områder
EVA's nye undersøgelse viser dog også, at udviklingen ser ganske forskellig ud, når man ser specifikt på de forskellige hovedområder på erhvervsuddannelserne.

Inden for teknologi, byggeri og transport er det eksempelvis gået markant ned ad de senere år.

Forskelle på de forskellige hovedområder

Inden for teknologi, byggeri og transport er andelen, som påbegynder videregående uddannelser, faldet markant i perioden. Fra 9,1 procent i 2011 til 5,4 procent i 2017.

Inden for omsorg, sundhed og pædagogik er der omvendt sket en stigning siden 2015 fra 7,5 procent til 9,7 procent i 2017.

For fødevarer, jordbrug og oplevelser og kontor, handel og forretningsservice har andelen været nogenlunde stabil i perioden.

Det fortæller igen Jannik Bay, at undersøgelsens overordnede resultater ikke nødvendigvis skal opfattes negativt.

"Det er også et billede på, at erhvervsuddannelserne er vejen til et godt job. De senere år har der været rigtig gode jobmuligheder – særligt inden for byggeriet. Det har givetvis fået nogen til at gribe de gode muligheder og så vente lidt med videreuddannelsen," siger han.

Omtalte personer

Ole Heinager

Adm. Direktør, NEXT Uddannelse København, formand, DEG-L (Lederne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier)
cand.scient.pol

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA
Cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser