Debat

DPU-leder: Falsk alarm om danske skoleelevers læsefærdigheder

DEBAT: Et fald i karakterergennemsnittet for folkeskolens afgangselever har fået undervisningsminister til at slå alarm over danske elever. Men ser man på de nationale tests, så bliver eleverne faktisk bedre til at læse, skriver Claus Holm.

Som måleredskab er nationale tests et bedre værktøj til at sammenligne på tværs af årene. Og her er tendensen målt til at være positiv, skriver Claus Holm.
Som måleredskab er nationale tests et bedre værktøj til at sammenligne på tværs af årene. Og her er tendensen målt til at være positiv, skriver Claus Holm.Foto: Aarhus Universitet
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Holm
Leder af DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet

Sidst i oktober gik alarmen. Danske skoleelever bliver stadig dårligere til at læse, lød det.

Tal fra Undervisningsministeriet viste nemlig, at gennemsnittet i afgangskarakteren for læsning var faldet fra 6,8 i skoleåret 2015/2016 til 6,0 i 2017/2018.

Det fik i Altinget 25. oktober undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at kalde dykket i karaktererne "kritisk".

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi har nu behov for at fastholde den spirende fremgang i færdighederne, uden at det sker på bekostning af den enkeltes dannelse som kritisk og kreativ person.

Claus Holm
Leder af DPU, Aarhus Universitet

Men der er – heldigvis – sagligt set grund til at se lidt lysere på udviklingen.

Bedst i test
Som opfølgning på skolereformens ambitioner for læsning og regning er der nemlig formuleret et nationalt resultatmål, om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test.

Når det gælder om at få det mest pålidelige billede af udviklingen i elevernes læsefærdigheder, så er svaret de nationale test. Faktisk er der grund til forsigtighed med at vurdere udviklingen kritisk på baggrund af læseprøven i dansk.

Claus Holm
Leder af DPU, Aarhus Universitet

Og ser man på de testresultater, så er billedet mere positivt. Her kan man i skoleåret 2016/2017 konstatere en mindre fremgang i læsning i 8. klasse sammenlignet med både 2015/2016 og 2014/2015. Det samme gør sig gældende i matematik i 3. og 6. klasse.

Men hvad skal vi så lytte til – resultaterne fra afgangsprøven i læsning eller de nationale test?

Når det gælder om at få det mest pålidelige billede af udviklingen i elevernes læsefærdigheder, så er svaret de nationale test. Faktisk er der grund til forsigtighed med at vurdere udviklingen kritisk på baggrund af læseprøven i dansk.

Ikke den mest pålidelige metode
For det første er læseprøven kun en lille del af den samlede afgangsprøve. Den omfatter også retskrivning, skriftlig fremstilling og en mundtlig prøve, som viser mindre udsving end læseprøven.

For det andet er læseprøven ikke den mest pålidelige metode til at sammenligne fra år til år. Dertil svinger niveauet i læseprøvetekster og -spørgsmål alt for meget, er der enighed om blandt de sagkyndige. Den samme elev kan sagtens, når gamle prøver bruges i undervisningen med få dages mellemrum, få 4 i en prøve fra ét år og 12 i en fra et andet år.

Modsat er de nationale tests udviklet til at måle elevernes niveau og bidrage til deres udvikling over tid. Som måleredskab er de et bedre værktøj til at sammenligne på tværs af årene. Og her er tendensen målt til at være positiv.

Set ud fra et fagligt synspunkt er der dermed også et større behov for at styrke undervisningens fokus på kritisk sans og kreativitet fremfor at ensrette fokus endnu mere på at kunne læse, skrive og regne.

Indholdsmæssigt snævert fag
I bogen Læremidlernes danskfag (Aarhus Universitetsforlag, 2017) konkluderer DPU-forskere, at danskfaget − bedømt efter hvilke læremidler lærerne bruger – i dag er et indholdsmæssigt snævert og nationalt fag, der orienterer sig mod formelle færdigheder (læse, skrive, regne) løsrevet fra meningsfulde og elevinddragende kontekster.

Det bør bekymre mere end et løsrevet resultat fra en afgangsprøve, fordi forskningen reelt sår tvivl, om danskfaget lever op til folkeskolens formål om, at eleverne skal udvikle sig til kritiske og selvstændigt tænkende mennesker og borgere, der gør brug af mange tekst-, udtryks- og kommunikationsformer.

Udviklingen ER vendt
Konklusionen er kort sagt, at der IKKE er behov for at fokusere endnu mere på at vende udviklingen i elevernes færdigheder fra negativ til positiv. Den er vendt. Ikke voldsomt, men på vej i den rigtige retning. Vi har nu behov for at fastholde den spirende fremgang i færdighederne, uden at det sker på bekostning af den enkeltes dannelse som kritisk og kreativ person.

Det synspunkt er paradoksalt nok tidligere udtrykt af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

I samtalebogen I orkanens øje fra 2010 sagde han, at ”dansk er al videns moder”. Dermed lagde han grunden til et berettiget styrket fokus på de boglige færdigheder. Men han lovpriste samtidig de danske skoleelevers kritiske sans, kreativitet og selvstændighed og slog fast, at ”arbejdet med at øge fagligheden må ikke gå ud over denne styrke”.

Jeg er enig. Men meget tyder på, at denne balancerede tilgang til et fagligt løft i dansk er ved at blive sat over styr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Holm

Lektor, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
cand.mag. i statskundskab og filosofi (Københavns Uni. 1995), Ph.d.

0:000:00