Efterskolerne: Bredt samarbejde kan skabe praktikpladser

Vi har brug for en dialog om, hvordan virksomheder kan finde ressourcerne til at tage imod flere lærlinge.

Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Af Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Jeg blev mildest talt overrasket, da jeg forleden læste, at kun 26 procent af landets 60.000 private virksomheder havde en lærling ansat i første kvartal af 2013. Ligesom tal fra Undervisningsministeriet viser, at 13.200 elever på erhvervsskolerne står uden en praktikplads i en virksomhed. Det er simpelthen ikke godt nok!

Der bliver sagt og skrevet meget om, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive mere attraktive for de unge. Og heldigvis bliver der taget mange gode og vigtige skridt for, at erhvervsuddannelser bliver en del af de unges bevidsthed.

Men successen afhænger af, at alle led i fødekæden deltager aktivt og er sit ansvar bevidst. Lige fra grundskolen til ungdomsuddannelserne til virksomhederne og til politikerne. Men når virksomhederne i dette tilfælde ikke tager deres ansvar på sig og er med til at uddanne fremtidens generation, hopper kæden af.

Efterskoler oplyser om erhvervsuddannelser
I efterskoleverdenen arbejder vi indgående med at skærpe elevernes interesse for erhvervsuddannelserne. Flere og flere efterskoler etablerer det, vi kalder for erhvervsorienterede overgange - særligt i de prøvefrie 10. klasser. Altså overgange hvor efterskoler i undervisningen samarbejder med erhvervsskole(r) og/eller virksomhed(er). Her er vores klare erfaring, at eleverne får blod på tanden, når teori og praksis smeltes sammen.

Efterskolerne er meget opmærksomme på at få virksomhederne med på ideen. Når det lykkes, er det virkeligt opløftende.

Ikke blot fordi eleverne møder ’virkeligheden’ på virksomhederne, men også fordi mødet mellem virksomhederne og eleverne skaber en fælles interesse og forståelse for faget og for hinanden. Det kan dermed være med til at skabe en interesse for erhvervsfagene allerede i grundskolen.

Desuden skal vi ikke underkende, at det rykker noget hos de unge, når de bliver anerkendt og respekteret fagligt, socialt og personligt på en rigtig arbejdsplads.

Vi må løfte i flok
Efterskolernes arbejde med erhvervsorienterede overgange er et ydmygt – men seriøst – bidrag til at få skærpet de unges øjne mod erhvervsuddannelser. Vi ved naturligvis, at der er lang vej igen, og at vi ikke kan løse opgaven alene. Slutmålet, altså at de unge færdiggør en erhvervsuddannelse, bliver kun nået, hvis vi løfter i flok – grundskole (heriblandt efterskoler) såvel som ungdomsuddannelser, virksomheder og politikere.  

Vi har brug for en dialog om, hvordan virksomheder kan finde ressourcerne til at tage imod flere lærlinge. Efterskolerne har her en række erfaringer fra de erhvervsorienterede overgange, som vi fortæller om til afslutningskonferencen om Industriprojektet 24. oktober i København – et pilotprojekt med tre efterskoler, der med succes har fået eleverne til at interessere sig for de erhvervsfaglige uddannelser.  

Vi skal handle nu. For jo flere elever og forældre, der læser om virksomheder, der ikke tager imod lærlinge, jo større risiko er der for, at man instinktivt kobler erhvervsuddannelser sammen med en uddannelse, der ikke hænger sammen. Og det er ganske enkelt synd og skam for samfundet.