Egelund: Husk det positive i en længere skoledag

Af Niels Egelund
Professor i specialpædagogik på DPU, Aarhus Universitet

I øjeblikket foregår der en heftig debat om skoledagens længde, idet cirka en tredjedel af landets kommuner vil fjerne timer fra skolereformens længere skoledag og i stedet bruge ressourcerne til timer, hvor der er to voksne til stede i undervisningen.

Hensigterne med konverteringen af tid til to-lærerordninger har også en umiddelbar appel, når vi hører så mange klager over den lange skoledag, som det har været tilfældet de sidste måneder.

Kritikken af de lange skoledage
Tre fjerdedele af eleverne synes, at skoledagene er for lange (vil elever i øvrigt ikke altid synes det?). En børnelæge beretter om elever, der mistrives (der er tale om et lille antal elever med særlige behov, og de skal have lægeattest for at få skoledagen afkortet). Danmarks Lærerforening har hele tiden været imod den længere skoledag (meget naturligt, når foreningen blev tromlet af loven om lærernes arbejdstid). Forskere siger med henvisning til TIMSS- og PIRLS-undersøgelserne, at mere undervisningstid ikke virker (der er bare det problem, at de to undersøgelser ikke kan bruges til at sige noget sikkert om undervisningstidens betydning).

Pas nu på, at I ikke fjerner alle de positive elementer, som den længere skoledag giver mulighed for, og lad være med at give efter for ønsker om lette løsninger som to-lærerordninger på trods af den positive appel og ønsker fra lærere, elever og forældre.

Niels Egelund
Professor i specialpædagogik på DPU, Aarhus Universitet

At der er to lærere i klassen har altid været set som et gode, for det må da være dobbelt så godt som en lærer (det er også dobbelt så dyrt), og mange skoler har anvendt det som en standardmodel for at øge rummeligheden.

To lærere i klassen
Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er da også gentagne gange gået til valg på, at der skulle være to lærere på klassen i dansk og matematik i indskolingen. Der er bare det problem, at forskning klart viser, at den ekstra voksne kun er til nytte, hvis der er tale om, at indsatsen er nøje planlagt, at rollerne er klart fordelt, at resultaterne for eleverne løbende evalueres af de to personer i fællesskab, og at indsatsen er målrettet de elever, der har størst udfordringer.

Hvis det ikke er tilfældet, kan den ekstra voksne faktisk komme til at virke hæmmende eller direkte ødelæggende på undervisningen i klassen.

Det er imidlertid ikke nemt at fastslå effekten af længere undervisningstid og af to voksne i klassen, for det kræver, at der gennemføres lodtrækningsforsøg, og lige netop ekstra undervisningstid er der ikke forsket meget i overhovedet. Endelig kan resultater fra en undervisningskultur ikke nødvendigvis overføres til undervisningskulturen i andre lande.

Det er i den forbindelse heldigt, at der faktisk i Danmark i 2013-14 er gennemført lodtrækningsforsøg, og det er sket med forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet som garant for den videnskabelige kvalitet. Det er derfor også nyttigt lige at repetere, hvad undersøgelserne gik ud på, og hvad de viste.

Forsøg med ekstra undervisning
Forsøget med ekstra undervisningstid skete ved, at et antal klasser fik fire ekstra timer om ugen i 16 uger, en øgning der næsten svarer til, hvad skolereformen har betydet.

Forsøget med to voksne i klassen har fundet sted i tre former. En hvor der indgår en ekstra voksen med en læreruddannelse med linjefag i enten dansk eller matematik og/eller særlige specialpædagogiske kompetencer. Læreren skulle være til stede i mindst 10,5 lektioner á 45 minutter om ugen i hver klasse + forberedelsestid. I en anden form indgik en ekstra voksen uden læreruddannelse. Vedkommende skulle være til stede i mindst 14,5 lektioner á 45 minutter om ugen i hver klasse + forberedelsestid.

Heraf var 29 procent pædagoger, 16 procent havde en universitetsuddannelse, 9 procent var lærerstuderende, og 4 procent havde en baggrund som håndværkere. I den tredje form indgik en faglig vejleder med læreruddannelse og særlige kompetencer, og den pågældende var til stede i gennemsnit 2,5 time om ugen i hver klasse. Bortset fra ordningen med en faglig vejleder er der altså tale om et ressourceforbrug, der er mellem 2,6 og 3,6 gange så stort som de 4 ekstra timer.

Resultaterne var, at de fire timers ekstra undervisningstid gav en læringstilvækst, som svarer til et godt et halvt skoleår for samtlige elever i klassen. En ekstra læreruddannet 10,5 lektioner om ugen gav en læringstilvækst på to måneder, en ekstra voksen uden læreruddannelse 14,5 lektioner om ugen gav en tilvækst på et kvart år, en ressourceperson 2,5 timer om ugen en tilvækst på knap to måneder.

Det er imidlertid interessant, at en ekstra voksen i klassen er mest effektivt over for elever med særlige behov, mens ekstra undervisningstid har en tilbøjelighed til at have størst effekt på de stærke elever.

Tidligere undersøgelser har vist, at mere undervisningstid har størst effekt, når eleverne er engagerede i noget, der er tilpasset deres niveau, og at en ekstra person i klassen – som det allerede har nævnt - har en særlig rolle.

Pas på med lette løsninger
Hensigten med skolereformens ekstra tid er netop, at der skal være større variation samt bedre muligheder for at kombinere teori med praksis, og at elever med vanskeligheder kan få hjælp til deres lektier, mens elever med særlige forudsætninger kan få lov til at fordybe sig. Inklusionsloven skulle også fremme, at elever med særlige behov kan få støtte ind i klasserne, fx i form af en specialundervisningslærer, en pædagog eller en lærerassistent.

Derfor må rådet til kommuner og skoler være: Pas nu på, at I ikke fjerner alle de positive elementer, som den længere skoledag giver mulighed for, og lad være med at give efter for ønsker om lette løsninger som to-lærerordninger på trods af den positive appel og ønsker fra lærere, elever og forældre. Det er dyrt og ikke nødvendigvis godt.