Eksperter om OK18-efterspil: Den danske model skal justeres

OK18: Der kommer til at være et stort oprydningsarbejde efter OK18, siger tre eksperter, som mener, at den danske model skal justeres. De har også bud på hvordan.

Når støvet har lagt sig efter overenskomstforhandlingerne, skal arbejdsmarkedets parter sætte sig sammen og diskutere, hvordan den danske model kan justeres.

Det er konklusionen fra tre arbejdsmarkedseksperter, som Altinget har talt med.

”Den overenskomstrunde, vi har nu, bærer præg af parter, som står skarpt over for hinanden, og det er ikke et godt udgangspunkt for at skabe nogle kreative løsninger ved forhandlingsbordet. Så ja, den danske model i det offentlige aftalesystem lige nu ligner noget, der er i krise,” siger arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen til Altinget.

Modellen er udviklet i den private sektor, men i takt med udviklingen af velfærdsstaten, og dermed et øget antal offentligt ansatte, blev den sidenhen også overført direkte til det offentlige. Det skete dog, uden at man tog højde for, om den i sin daværende form passede på det offentlige arbejdsmarked.

“I de andre nordiske lande har man på et tidspunkt haft diskussionen om, hvorvidt modellen kan justeres i forhold til en offentlig kontekst. Det er måske på tide, at man i Danmark tager den diskussion. Det er også min holdning, at man skal se, om man kan lave nogle justeringer,” siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Meldingen fra arbejdsmarkedsforskerne kommer, efter at direktør i KL Kristian Wendelboe tirsdag i Politiken udtalte, at kampen kan ende med at skubbe den danske model ud over kanten. Den udtalelse reagerede fagbevægelsen meget kraftigt på, og topforhandler og formand for FOA Dennis Kristensen skrev blandt andet på Facebook, at KL’s direktør var ude i et frontalangreb på den danske model i den offentlige sektor, og at det var en svinestreg af historisk format.

 

Parterne skal selv justere modellen
Alle tre forskere lægger vægt på, at det i første omgang vil være parterne selv, der skal justere på modellen, så det undgår at ende med lovgivning.

Ifølge Flemming Ibsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet, vil det være blødere modificeringer af modellen, som parterne kan blive enige om. Det kan eksempelvis være en aftale om, at de sparede penge fra en lockout skal gå til velfærd.

“Men hvis modellen flere gange spiller fallit i forbindelse med fremtidige overenskomstforhandlinger, vil politikerne på et tidspunkt skride ind,” siger Flemming Ibsen.

Laust Høgedahl er enig i, at man på langt sigt kan være nødsaget til at vende sig mod Christiansborg, hvis der er nogle justeringer, hvor der er behov for lovgivning.

”Så kan man tage forslag med til Folketinget, hvis der er noget, parter gerne vil have, som kræver ændret lovgivning. Det kan eksempelvis være forligsmandsloven, som Folketinget skal se på. Men i første omgang skal det komme fra parterne selv,” siger Laust Høgedahl.

Modellen er blevet justeret før
Laust Høgedahl peger på, at det kan være relevant for parterne at diskutere udfordringen med politikernes dobbeltrolle som arbejdsgiver. Her kan parterne med fordel finde inspiration i sine nordiske nabolande, forklarer han.

I Sverige førte et stærkt politiseret offentligt område til, at der blev indført en politisk uafhængig styrelse, Arbejdsgiverværket, der fører forhandlingerne for arbejdsgiverne på det statslige område. Selvom der er forskelle på blandt andet den svenske og danske forvaltningskultur, der gør, at man ikke umiddelbart kan lave det tilsvarende i Danmark, mener Laust Høgedahl, at det er relevant at se på, om der i Danmark kan skabes samme armslængde fra den politiske magt.

Nana Wesley Hansen understreger dog, at der ikke er noget nyt i, at den danske model bliver justeret, og at justeringer ikke kommer til at betyde modellens død.

“Den danske model udvikler sig hele tiden, og der laves mange justeringer. I 2015 indførte man et privatlønsværn i det offentlige aftalesystem, og det var en justering på den reguleringsordning, som man aftalte tilbage i 1987. Der er hele tiden elementer, der bliver justeret på og forandret i aftalemodellen,” siger Nana Wesley Hansen.

Alternativet til den danske model
Hvis den danske model i yderste konsekvens ikke kan reddes, vil det offentlige område risikere at komme tilbage til en lovmodel, hvor arbejdsvilkår og løn er lovbestemt af politikerne, siger Laust Høgedahl.

Han tilføjer, at der dog er en kæmpestor gråzone mellem de to modeller.

”Man kan have en forhandlingsmodel, hvor der ikke er tilknyttet nogen konfliktret, og hvor man lægger det over til voldgift, hvis man ikke kan blive enige. Men det er klart, at hvis man vil have en dansk model, skal der stadig være konfliktvåben. Det er en af hjørnestenene i den danske model. Men derfor kan man godt kigge på, om man kan lave nogle særlige justeringer af det,” siger Laust Høgedahl.

,

Forrige artikel Det talte de om på lukket ekspertmøde om FGU Det talte de om på lukket ekspertmøde om FGU Næste artikel Forældre mærker udskiftning på folkeskolerne Forældre mærker udskiftning på folkeskolerne
Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

PORTRÆT: Hun er kendt for at gå imod strømmen og tage kampene i uddannelsesdebatterne. En stærk stemme, som fra barnsben lærte at råbe op. Den seneste tid har Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, dog forholdt sig tavs – hvorfor? Artiklen er ændret den 23. oktober 2020