Debat

EL: Brug finansloven til at sætte unge mennesker fri

DEBAT: Hvis regeringen vil vise, at der er forskel på rød og blå uddannelsespolitik, kunne den starte med at afskaffe brugerbetalingen og de elitære gange-regler. Sådan lyder opfordringen fra Rosa Lund, Enhedslistens forsknings- og uddannelsesordfører.

"Der er brug for en massiv indsats, der slipper de unge fri. Ikke med 
henblik på at sende dem alle sammen på universitetet, men for at de 
kommer derhen, hvor de selv gerne vil – og ikke bare dér, hvor deres 
forældre har gået," skriver Rosa Lund i sit indlæg til Altinget.<br>
"Der er brug for en massiv indsats, der slipper de unge fri. Ikke med henblik på at sende dem alle sammen på universitetet, men for at de kommer derhen, hvor de selv gerne vil – og ikke bare dér, hvor deres forældre har gået," skriver Rosa Lund i sit indlæg til Altinget.
Foto: Pressefoto/Ft.dk
Nikolaj L. Simonsen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rosa Lund (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Her i september udkom Education at a Glance 2014, der sammenligner OECD-landene på en række uddannelsesområder, blandt andet social mobilitet. Rapporten viser, at kun 36 procent af danske unge får en uddannelse, der er højere end deres forældre, og at Danmark dermed ligger under gennemsnittet - på en 16. plads blandt de 23 OECD-lande.

Det er ikke ny viden for os, at vi i Danmark ikke har knækket koden til den sociale mobilitet. Men netop fordi det har været sådan længe, er vi nødt til at gøre noget ved det nu. Det er katastrofalt, at unge menneskers livsbetingelser begrænses af deres forældres uddannelsesniveau – og det er utroligt, at det kan være sådan i et rigt og veludviklet samfund som det danske.

Regeringen har erkendt problemet
Regeringen er også ved at have erkendt problemet, f.eks. har uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen nedsat et mønsterbryderkorps, og regeringens finanslovsudspil indeholder et socialt taxameter. Tiltagene er uden tvivl små skridt i den rigtige retning – men hverken et idékatalog fra mønsterbryderne eller en pose ekstra penge til udvalgte ungdomsuddannelser kommer til at revolutionere vores uddannelsessystem i den grad, som vi har brug for.

For der er brug for en massiv indsats, der slipper de unge fri. Ikke med henblik på at sende dem alle sammen på universitetet, men for at de kommer derhen, hvor de selv gerne vil – og ikke bare dér, hvor deres forældre har gået. Der er brug for en indsats, der ikke bare er små tiltag i øst og vest – men derimod en række sammenhængende ændringer, der på tværs af uddannelser og ministerier tager spørgsmålet alvorligt og giver unge mennesker bedre og flere muligheder.

Fakta
Bland dig!
Send dit debatindlæg til [email protected].

Vi er nødt til både at have fri og bred adgang til ungdomsuddannelserne – så unge ikke stigmatiseres i en bestemt retning, allerede når de er børn. Vi skal have et SU-system og studieboliger, der giver unge råd til at prioritere uddannelse frem for at være tvunget til at arbejde. Optaget på de videregående uddannelser skal tage udgangspunkt i de unges samlede erfaringer – og ikke bare karakterer fra ungdomsuddannelsen.

Unge skal ikke piskes igennem
De elitære gangeregler, hvor ressourcestærke unge kan gange deres snit, skal afskaffes. Der skal indføres en lov mod brugerbetaling, så det ikke er pengepungen, der afgør, om den unge får en uddannelse. Vores uddannelser skal være fyldt med undervisning, hvor der er tid til relationen mellem den enkelte underviser og eleven eller den studerende, hvor de unge får feedback på deres opgaver og vejledning, når de har brug for det – og uddannelser med gruppearbejdslokaler, specialeskrivningspladser og fredagsbarer. Et uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i de unge - med fleksibilitet, hvor de unge ikke piskes igennem.

Hvis regeringen virkelig vil øge den sociale mobilitet, hvis regeringen vil sikre lige adgang til uddannelse, hvis regeringen vil mindske uligheden i samfundet – eller hvis regeringen bare vil vise, at der er forskel på rød og blå uddannelsespolitik, så er det nu, de skal gribe chancen

Rosa Lund (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Det er bare nogle af de tiltag, vi er nødt til at iværksætte. Hvis regeringen virkelig vil øge den sociale mobilitet, hvis regeringen vil sikre lige adgang til uddannelse, hvis regeringen vil mindske uligheden i samfundet – eller hvis regeringen bare vil vise, at der er forskel på rød og blå uddannelsespolitik, så er det nu, de skal gribe chancen. Vi får ikke vendt tendenserne af sig selv – regeringen er nødt til at ’steppe up’, og her er det er jo oplagt at bruge efterårets finanslovsforhandlinger til at øge den sociale mobilitet – til at sætte unge mennesker fri.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

0:000:00