EL: Kritisabelt at Antorini vælger Westerby

KRITIK: Rosa Lund (EL) kritiserer Christine Antorinis beslutning om at udpege SF-politikeren Nanna Westerby som ny formand for et vejledningsforum under ministeriet. Professor på DPU Niels Egelund bakker op om kritikken.
Nanna Westerby blev i efteråret ikke genvalgt til Folketinget på grund af SF's tilbagegang ved valget. Nu har Christine Antorini udpeget hende som formand for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
Nanna Westerby blev i efteråret ikke genvalgt til Folketinget på grund af SF's tilbagegang ved valget. Nu har Christine Antorini udpeget hende som formand for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og ErhvervsvejledningFoto: Pressefoto fra SF

På Christiansborg skal vi lave politik, som tager udgangspunkt i virkeligheden. Og i kommissioner og dialogforummer har vi jo netop chancen for at hive "hverdagens eksperter" ind og hjælpe os med det.

Rosa Lund
Børne- og uddannelsesordfører, Enhedslisten
Fakta
Medlemmerne af Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og formandskabet udpeges for tre år ad gangen. Denne periode netop er udløbet, og derfor har Christine Antorini udpeget det nye formandskab samt de nye medlemmer af dialogforummet.

Til formandskabet har Christine Antorini ud over Nanna Westerby også udpeget Magnus Pedersen, tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd, og Noemi Katzenelson, der er forskningsleder på Aarhus Universitet.

Sammensætningen af forummet er i forbindelse med den nye periode blevet ændret, og skolelederne fra både grundskole, de gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne er nu også repræsenteret. Dette skyldes det øgede fokus på overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelserne og målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.


Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning
Nanna Westerby, tidligere folketingsmedlem og uddannelsespolitisk ordfører for SF, kommer nu igen til at arbejde sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Ministeren har nemlig udpeget sin gamle Christiansborg-kollega som ny formand for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, der skal give ministeren gode råd og vejledning i uddannelsessystemet.

Men børne- og undervisningsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, kritiserer nu beslutningen om at sætte en tidligere politiker på formandstaburetten i stedet for en fagperson.

"På Christiansborg skal vi lave politik, som tager udgangspunkt i virkeligheden. Og i kommissioner og dialogforummer har vi jo netop chancen for at hive "hverdagens eksperter" ind og hjælpe os med det. Derfor har vi brug for personer, som sidder med det her til hverdag," siger hun til Altinget | Uddannelse.

Det er første gang, at man har udpeget en politisk profil til at stå i spidsen for dialogforummet, der blev oprettet af VK-regeringen i 2004. Førhen har fagfolk som Annette Ernst Lauridsen fra AARHUS TECH ledet forummet, der skal komme med indspark til undervisningsministeren om vejledningsområdet.

Dokumentation
Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. I dette forum drøfter medlemmer og repræsentanter for relevante organisationer, foreninger, myndigheder mv. forhold, der har betydning for uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Formålet er at skabe en dynamisk ramme for en åben og gennemsigtig dialog med interessenter på vejledningsområdet. I forummet kan medlemmerne fremsætte vurderinger, synspunkter og anbefalinger, ligesom de kan afprøve ideer og dermed være aktive medspillere i den fortsatte udvikling.

Forummet skal blandt andet bidrage til øget sammenhæng, koordinering og kvalitetsudvikling i vejledningen.

Medlemmer og repræsentanter i Det Nationale Dialogforum:

Formand og formandskab:

  • Nanna Westerby Jensen, formand, tidligere uddannelsespolitisk ordfører, SF
  • Noemi Katzenelson, forskningsleder Aarhus Universitet
  • Magnus Pedersen, tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd

Udpeget af børne- og undervisningsministeren:

  • Annette Ernst Lauridsen, direktør Aarhus Tech (tidligere formand for dialogforummet)
  • Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
  • Anoir Hassouni, centerchef for Ressource Center Ydre Nørrebro
  • Anne Froberg, leder af UU-Aalborg
  • Peter Plant, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
  • Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef, Dansk Byggeri og formand for Skills Danmark

Medlemmer, udpeget af foreninger, organisationer mv.:

  • Helene Valgreen, formand for Dansk Vejlederforening
  • Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever
  • Mette With Hagensen, Skole og Forældre
  • Finn Lambek, formand for Lederforsamlingen for UU-lederne
  • Lotte Kraeutler, centerleder for Studievalg Sjælland (Lederne af Studievalg-centrene)
  • Jan Bauditz, KL
  • Jørgen Pater, konsulent, FTF
  • Berit Toft Fihl, konsulent, DA
  • Mads Eriksen, konsulent, DI
  • Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Anne Brunvik Hansen, konsulent, LO
  • Lars Prestien, konsulent, AC
  • Claus Hjortdal, næstformand for skolelederne
  • Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia, Danske erhvervsskoler
  • Inge Carlé, rektor på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus, Rektorforeningen

Ministeriernes repræsentanter:

  • Mette Garvold, fuldmægtig, Beskæftigelsesministeriet
  • Kristoffer Nilsson, fuldmægtig, Kulturministeriet
  • Anne Kristine Andersen, fuldmægtig, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse
  • Steffen Jensen, kontorchef, Ministeriet for Børn og Undervisning

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00