Elever savner viden om skolereform

Trods kritik af den måde folkeskolereformen føres ud i livet på, er danske skoleelever stadig positive over for reformen. Det er konklusionen, efter at deres organisation Danske Skoleelever har været på besøg på 700 skoler over hele landet.

Danske skoleelever savner information om skolereformen - og efterlyser blandt andet også gode bevægelsesinitiativer, der kan gøre de lange skoledage mere varierede.
Danske skoleelever savner information om skolereformen - og efterlyser blandt andet også gode bevægelsesinitiativer, der kan gøre de lange skoledage mere varierede.Foto: Colourbox.dk
Erik Bjørn Møller

Det er derfor vigtigt for Danske Skoleelever at understrege, at elevinddragelse udgør et uudnyttet potentiale i såvel den konkrete undervisning som i selv udviklingen af folkeskolen. Inddrag eleverne, der er intet at tabe, men ufatteligt meget at vinde.

Miranda Wernay Dagsson
Formand for Danske Skoleelever

Mens debatten om den store reform af folkeskolen raser i medierne, går de, som det hele handler om – nemlig skoleeleverne – rundt og savner viden om, hvad det hele går ud på.

Mangel på information om skolereformen er det mest markante kritikpunkt fra landets skoleelever, når de bliver spurgt til de store ændringer i kølvandet på folkeskolereformen. Det er konklusionen fra elevorganisationen Danske Skoleelever, der har været på besøg på 700 skoler landet over for at tage pulsen på reformen og elevernes oplevelse af, hvordan den føres ud i livet.

”Mangel på information og dårlige muligheder for rådgivning skaber utryghed for eleverne i den enorme forandringsproces…,” lyder det således i et sammenfattende notat fra elevernes formand, Miranda Wernay Dagsson, til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00