Debat

Enhedslisten: Der bør fokuseres mere på de langsigtede initiativer på uddannelsesområdet

Gruppen af unge uden job og uddannelse er alt andet end homogen. Der er i høj grad behov for, at der ikke ensidigt fokuseres på her og nu løsninger, men også sættes mere langsigtede initiativer i værk, skriver Jakob Sølvhøj.

Etableringen af FGU er et trist eksempel på, hvordan et nyt uddannelsestilbud til unge med udfordringer er grebet halvhjertet an, skriver Jakob Sølvhøj (EL).
Etableringen af FGU er et trist eksempel på, hvordan et nyt uddannelsestilbud til unge med udfordringer er grebet halvhjertet an, skriver Jakob Sølvhøj (EL).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jakob Sølvhøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har i årevis været italesat som et kæmpe problem, at mere end 50.000 unge står uden uddannelse eller beskæftigelse, når de bevæger sig ind i anden halvdel af 20'erne. Alligevel har tallet kun ændret sig marginalt i en lang årrække.

Selvom der tilsyneladende har været en bred politisk erkendelse af problemet, har erkendelsen ikke stukket så dybt, at den har ansporet til at finde de rette løsninger. Tværtimod kan det vel siges, at fejlgrebene har været mange. Forringelser af de unges forsørgelsesgrundlag har ikke virket.

Karakterbarrieren for optag på erhvervsuddannelserne er ingen succes, og det står vist klart for de fleste, at besparelser på folkeskolen og ungdomsuddannelserne kombineret med en forringelse af vejledningen heller ikke har været den rette recept.

Reformkommissionen

Det er på denne triste baggrund positivt, at regeringen med nedsættelsen af Reformkommissionen har lagt op til at kaste et kritisk blik på den hidtidige indsats og til at finde nye veje til at sikre job og uddannelse til denne store gruppe unge.

Forfejlede politiske beslutninger har haft kolossale omkostninger for titusindvis af unge og kostet samfundet dyrt.

Jakob Sølvhøj (EL)
Børne- og undervisningsordfører

Jeg tror, vi er mange, der med spænding imødeser resultaterne af kommissionens arbejde, og ikke mindst om regeringen vil være indstillet på at foretage de økonomiske investeringer, der skal til, hvis der denne gang for alvor skal tages livtag med udfordringerne.

Det er godt, at det i udgangspunktet for kommissionens arbejde er gjort meget tydeligt, at det vil være nødvendigt med mange forskellige initiativer. Gruppen af unge uden job og uddannelse er alt andet end homogen, og for rigtig manges vedkommende er udfordringerne mangeartede og komplekse.

Der må derfor sættes ind på mange forskellige områder. Samtidig er der i den grad behov for, at der ikke ensidigt fokuseres på her og nu løsninger, men også sættes mere langsigtede initiativer i værk.

Fokus på tidlig indsats og overgange

Der er brug for et stærkt fokus på den tidlige indsats. Det gælder daginstitutionerne, hvor vi med indførelse af minimumsnormeringer heldigvis er godt i gang med at løfte den pædagogiske kvalitet, og i allerhøjeste grad folkeskolen.

Der er brug for et markant løft af skolen, hvis vi skal sikre, at vi ikke år efter år skal se nye årgange af elever forlade skolen uden et tilstrækkeligt grundlag for videre uddannelse.

Det er utvivlsomt rigtigt, at der er brug for at gøre skolen mere praktisk, men skal det lykkes, kræver det ikke alene at skolens parter er tæt involveret i udformningen af forandringerne, men også at der er de nødvendige ressourcer til stede.

Et andet afgørende fokuspunkt er overgangene. Både mellem forskellige uddannelser og forskellige uddannelsestrin. Der er brug for grundig individuel vejledning og støtte i folkeskolen, og der skal være både de rette rammer og kompetencer til stede til at gribe og støtte de unge, når de forlader grundskolen og går i gang med en ungdomsuddannelse.

Flere uddannelser er økonomisk i knæ

Etableringen af den Forberedende Grund Uddannelse er et trist eksempel på, hvordan et nyt uddannelsestilbud til unge med udfordringer er grebet halvhjertet an.

Ikke af de mange dygtige lærere og ledere, men af det politiske flertal, der ikke har sikret de nødvendige ressourcer til uddannelsen. Heldigvis lykkedes det ved lovforslaget FL 22 at få tilført lidt ekstra midler, men der skal meget mere til.

Temadebat

Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort den mindre Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter hvor og hvordan, der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

En tilsvarende problematik ser vi på erhvervsuddannelserne. Man må tage sig til hovedet over, at det kæmpestore frafald ikke for længst har fremkaldt en massiv investering i at løfte kvaliteten og at sikre en langt bedre individuel støtte til de mange elever, der har et påtrængende behov for det.

Så færre løber ind i nederlag, der gør det vanskeligt at rejse sig igen og komme videre.

Nævnes skal også de alvorlige problemer, som både VUC og AMU befinder sig i. Begge uddannelsessystemer er i knæ og derfor voldsomt stækkede i deres mulighederne for at tilbyde en ny start til de mange unge voksne, der ikke er kommet godt igennem en ungdomsuddannelse.

Tænk langsigtet og brug økonomien klogt

Forfejlede politiske beslutninger har haft kolossale omkostninger for titusindvis af unge og kostet samfundet dyrt. Rockwool Fonden har vurderet, at udgifterne til udsatte unge årligt beløber sig til op mod 15 milliarder årligt.

Beløbet i sig selv er ikke problemet, men både hensynet til de unge og til samfundsøkonomien tilsiger, at vi skal vægte tidlig indsats og rettidig støtte.

Så vi ikke reproducere de samme problemer igen og igen, men investerer i gennemtænkte og langsigtede løsninger, der forbedrer både job- og uddannelsesmuligheder og de unges livschancer i bredeste forstand.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00