Enhedslisten kræver millioner til økologi på finansloven

ØKOLOGI: Enhedslisten kommer med et krav om millioner til økologi på næste års finanslov. Vi må drøfte det i forhandlingerne, lyder det fra S.

Enhedslisten kræver økologi på finansloven.
Enhedslisten kræver økologi på finansloven.Foto: /ritzau/Finn Frandsen/
Hjalte T. H. Kragesteen

Der skal meget mere tempo på udbredelsen af økologi i Danmark.

Det mener Enhedslisten, der derfor har økologi som et vigtigt krav til forhandlingerne om næste års finanslov.

”Regeringen er kommet med et meget fedtet finanslovforslag, som slet ikke lever op til det, vi skrev om økologi i forståelsespapiret,” siger fødevareordfører Søren Egge Rasmussen (EL) og fortsætter:

”Økologi kan sikre rent drikkevand, natur uden pesticider, pesticidfrie fødevarer, og så bliver dyrevelfærden prioriteret meget højere end i det konventionelle landbrug. Så det er vigtigt at få prioriteret.”

Fakta
Det står der om økologi i forståelsespapiret.

”En ny regering vil hæve ambitionerne for mere økologi i Danmark, som udgangspunkt med det mål at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030 samt tage initiativer, der mindsker madspild.”

Socialdemokratiet er jo ikke bange for økologi.

Anders Kronborg (S)
Fødevareordfører

Enhedslisten går efter at få afsat 70 millioner kroner om året til økologi de næste fire år, der blandt andet skal gå til mere økologi i offentlige køkkener (læs mere i faktaboks)

I forståelsespapiret bag regeringen fremgår det, at partierne ønsker at fordoble økologien frem mod 2030. I dag udgør det økologiske areal 10 procent af dansk landbrug. SF bakker op om forslaget, selvom økologi ikke er blandt partiets hovedkrav til dette års forhandlinger om finansloven.

Fakta
Sådan ser Enhedslistens økologikrav ud (i alt 70 millioner kroner årligt)
  • 30 millioner kroner om året til Fonden for Økologisk Landbrug. Pengene kan søges til både at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer.
  • 30 millioner kroner på at omlægge offentlige køkkener til mere økologi.
  • 10 millioner skal gå til en innovationsindsats, som kan bruges til at videreudvikle nye metoder i det økologiske landbrug – eksempelvis nye maskiner eller bedre dyrevelfærd.

Kilde: Enhedslisten

Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, siger til Altinget, at regeringen godt er klart over, at Enhedslisten går efter at forbedre finansloven på det her område.

”Vi må have en god og saglig drøftelse af, om der kan blive plads til økologi inden for den økonomiske ramme. Men det er klart, at vi jo lytter til vores støttepartier. Og Socialdemokratiet er jo ikke bange for økologi. Vi har stærke visioner på det område frem til 2030,” siger Anders Kronborg.

Læs hele artiklen på Altinget Miljø, hvor Økologisk Landsforening og SF også kommenterer udspillet (kræver abonnement).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Kronborg

Formand, Børne- og Undervisningsudvalget, Folketinget, MF (S)
Skolelærer (Ribe Seminarium 2006)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00