Erhvervskolerne om elevfordeling: Husk det frie uddannelsesvalg

Af Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) ønsker vi at sætte eleven i centrum.

Elevernes frie uddannelsesvalg skal altid respekteres.

Det er samtidig vigtigt, at der i fremtiden sikres en balanceret elevfordeling og en bred uddannelsesdækning – også i udkantsområder. Det ønsker vi selvsagt at bidrage til ud fra følgende principper:

1. Elevernes frie uddannelsesvalg skal altid respekteres.

2. Elevernes frie skolevalg skal i videst muligt omfang opfyldes.

3. Der skal flyttes færrest muligt elever.

Så længe de tre grundprincipper overholdes, er det mindre vigtigt, hvilken model det ender med.

Hvad bliver konsekvenserne af klyngemodellen?
Politikerne bør dog være opmærksomme på, at elevfordeling ikke er med til at opretholde udbud, hvor der reelt ikke er et elevgrundlag.

Det er uhensigtsmæssigt for kvaliteten af alle udbud i én klynge, hvis elever i stort omfang fordeles, så et udbud holdes kunstigt i live.

Klyngemodellen kan betyde færre elever på hhx og htx.

DEG-L bakker op om, at der skal være stx, hhx, htx og hf-udbud i hele landet, som er fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige. Det gælder både i landdistrikter og i de større byer.

Men det er vanskeligt at gennemskue, præcis hvilken konsekvens klyngemodellen vil have for de gymnasiale uddannelser, da klyngerne og kapacitetsstyringen endnu er ukendt.

Forskellige profiler
Mange erhvervsgymnasier arbejder med og er kendt for at have en særlig profil.

Det gør, at eleverne sammen kan dyrke deres faglige interesser. Profilerne spænder bredt og kan være alt fra robotteknologi, globalisering, medier, international handel og så videre.

Hvis forslaget om klyngemodeller indføres, er der en risiko for, at det vil ændre på elevernes søgemønstre de gymnasiale uddannelser imellem.

I forvejen går næsten 50 procent af alle gymnasieelever på stx i dag.

I Danmark har vi brug for unge mennesker, der er på forkant med teknologi, globalisering, iværksætteri, STEM, handelskompetencer og har erhvervslivets vilkår helt inde under huden.

Det kan hhx og htx levere. Politikerne skal huske på, at hhx og htx er gymnasiale uddannelser rettet mod erhvervslivet.

Hensigtsmæssig kapacitetsstyring
Kapacitetsstyring kan være med til at sikre, at et gymnasialt udbud ikke vokser uhensigtsmæssigt på bekostning af andre gymnasiale udbud.

Kapacitetsstyring bør dog altid hvile på princippet om, at elevens frie skolevalg i videst muligt omfang opfyldes, og derfor skal styringen ikke bruges til at opretholde et ikke-bæredygtigt udbud på bekostning af et udbud, der aktivt tilvælges af en større mængde elever både lokalt og fra oplandet.

Det er på den baggrund DEG-L’s opfattelse, at kapacitetsstyring bedst varetages lokalt af regionen i tæt samarbejde med de implicerede institutioner.

Kapacitet fastsættes lokalt
Konkret foreslår vi, at kapaciteten bør fastsættes på udbudsstedet.

Regionen kan fastlægge det forventede optag for året og med udgangspunkt heri fastlægges et kapacitetsloft.

Det betyder eksempelvis, at der ikke kan lægges loft på et hhx-udbud for at sikre aktivitet på et stx-udbud.

DEG-L vil gerne opfordre politikerne til at drøfte, hvilke initiativer de kan bringe i spil, så vi sikrer, at klyngemodellen og kapacitetsstyring ikke fører til, at elever fravælger de erhvervsgymnasiale uddannelser.