Debat

Erhvervsskoleelever: Skal vi uddannes ringere end vores forældre?

DEBAT: Denne generation risikerer at blive dårligere uddannet end vores forældres, mener formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Egede. Han kommer her med sine bud på bedre undervisning på erhvervsskolerne. 

Morten Egede er utilfreds med erhvervsskolernes tilstand. Der er for meget "ud" og for lidt dannelse.
Morten Egede er utilfreds med erhvervsskolernes tilstand. Der er for meget "ud" og for lidt dannelse.
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Egede
Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

Trepartsforhandlingerne er skudt i gang, og hvis vi skal sikre et Danmark med fremtid i, er det et spørgsmål om uddannelse.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Folk de skal blive uddannet til borgere i et samfund, men for at gøre det, skal vi droppe den ”hurtig-igennem”-retorik der er, så vi kan lade folk blive færdige.

Dette er både for erhvervslivets skyld, men så sandelig også for elevernes skyld. Erhvervslivet synes, at vi er for dårligt uddannede og bræger om, at vi ikke er dygtige nok efter grundforløbet. Det betyder også, at arbejdsgiverne ikke vil lade os komme i lære. Samtidig med at vi ikke kan blive færdige, fordi vi er ”for dårlige”, bliver vi smidt ud af vores uddannelser, fordi vi har fået en banal influenza på grundforløbet eller eksempelvis lider af en psykisk sygdom, som tager noget tid at komme over. Vi får pænt at vide at: ”vi ikke kan nå de faglige mål”, og så bliver vi smidt ud af systemet. Intet under, at 95-procent målsætningen er langt væk.

Ikke bare på universiteterne, er dannelse trukket ud af uddannelse. Men også på erhvervsskolerne er uddannelse blevet til 'ud' og man har glemt den almene dannelse.

Morten Egede
Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

Ikke bare på universiteterne er dannelse trukket ud af uddannelse. Men også på erhvervsskolerne er uddannelse blevet til "ud", og man har glemt den almene dannelse.

Dannelsen skal ske på skolen
Det synes jeg ikke, man kan tillade sig over for den generation, der om lidt skal gå på pension og skal leve af den folkepension, vores kommende ud-generation skal skaffe ind til vores fælles kasse. Det synes jeg heller ikke, at man kan tillade sig over for os unge, som efter min bedste overbevisning bliver den første generation, der er uddannet ringere end vores forældres.

Jeg forstår godt, at arbejdsgiverne helst ikke vil være pædagoger for en flok uvorne lærlinge, og jeg forstår også godt, at de ikke vil være vores erstatningsforældre, og at de ikke vil have, at vi skal være dem, de skal opdrage på. Men hvis ikke vi lader folk blive alment dannede på skolerne og lærer folk, at i den virkelige verden bliver der stillet krav til en, så skal man jo lære det andre steder, hvilket lige nu er ude i virksomhederne.

Vi kan enten lære det som arbejdsdreng i et års tid efter folkeskolen, hvilket ikke rigtig er lovligt, fordi man ikke engang må flytte en fuld kasse øl. Eller det kan være på erhvervsskolerne, produktionsskolerne eller de erhvervsrettede 10. klasser. 

Vi skal lære at arbejde og lære at agere i et samfund, og hvis ikke virksomhederne skal lære os det, så skal vi lære det på skolen eller lære det hjemmefra, og det bliver kun de få langt væk fra gennemsnittet, der kommer til at lære det hjemmefra. Det vil blive ude i roemarkerne på Lolland og lignende. Virksomhederne vil ikke lære os det, så vi bliver nødt til at lære at kende verden på skolen.

Man kan ikke tvangsmodne unge mennesker til et arbejdsmarked, hvor der ikke er en plads til dem, og i desperation smadrer man vekseluddannelsessystemet med unge, der ikke er klar. Bare se på statistikker for hvor mange der får læreplads, hvis de er startet direkte efter 9. eller 10. klasse. 

Vejen frem er gennem trepartsforhandlinger
Hvis vi skal sikre, at vores generation føler sig rustet til arbejdsmarkedet, kan blive veluddannede mennesker samt tjene penge til de gamles folkepension, så bliver vi nødt til at sikre, at folk uddannes til mennesker i et samfund.

Her skal de lære at arbejde og lære at være en del af et arbejdsmarked, hvor vi vil bliver udnyttet, snydt og tværet ud om muligt af dine arbejdsgivere. Men samtidig også lære at den eneste måde, vi kan gøre noget ved det på, er at vi tilfredsstillende kan udføre vores arbejde, og at vi fra helt unge har lært, at man ikke kan stole på folk, der gerne vil have de penge, man tjener i merværdi, men at vi bliver nødt til at leve i samme samfund som dem.

Så vores forslag til at forbedre undervisningen på erhvervsskolerne efter trepartsforhandlingerne er:

  • Undervisning der gradvist bliver mere virkelighedsnær i løbet af grundforløbet
  • Undervisning på hovedforløbene hvor vi har fagligt relevant undervisning
  • Undervisning i den danske model og det danske arbejdsmarked, så vi kan gøre vores pligt og kræve vores ret
  • Undervisning i hvordan vi deltager i demokratiet omkring os, og om hvordan vi gennemskuer løgn og bedrag.
  • Invester i en undervisning hvor vi kan få nogle materialer igennem hænderne, det er jo det vi skal arbejde med, og det er det, vi skal lære.

Vi ønsker i bund og grund at blive en bedre uddannet generation end vores forældre, og vi håber, at det er en vision som alle deler med os. For med en godt uddannet generation af unge, får man en god folkepension til de gamle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00