Erhvervsskoleformand: Lokale løsninger kan sikre flere faglærte

DEBAT: Erhvervsfremmemidlerne giver i dag mulighed for at etablere velfungerende, lokale samarbejder mellem erhvervsskoler og regioner. Derfor truer det indsatsen, der bliver ydet for at skaffe flere faglærte, hvis midlerne bliver flyttet fra regionerne til en central enhed, skriver Ole Heinager.

Af Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Mangel på veluddannet arbejdskraft bliver et alvorligt problem de kommende år. Det gælder ikke mindst faglærte, som virksomhederne mange steder allerede nu skriger på. Udviklingen af de regionale arbejdsmarkeder og de lokale virksomheders mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for fortsat vækst i hele Danmark.

Derfor er det temmelig uforståeligt, at Forenklingsudvalget, nedsat af erhvervsministeren, i starten af april anbefalede, at erhvervsfremmemidlerne flyttes fra regionerne til en central enhed. Det truer den indsats, der ellers gøres på mange niveauer, for at skaffe flere faglærte til håndværk og industri.

Danmark er et lille land, men trods landets størrelse kan vi konstatere, at der er uhyre store forskelle på de regionale arbejdsmarkeder og derfor hvilke indsatser, der skal til.

Netop de regionale erhvervsfremmemidler har skabt basis for partnerskaber og samarbejder imellem regionale og lokale interessenter, som giver mening og vækst.

Flere gode eksempler i regionerne
Nogle af de gode initiativer er blandt andet set i Nordjylland, hvor man har et særligt fokus på den maritime sektor og uddannelse af medarbejdere med maritime kompetencer.

I samme region har man samlet virksomheder, medarbejdere og de otte nordjyske erhvervsskoler om programmet ”Den erhvervsfaglige vej til succes”, som skal få 2.150 flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, så regionens virksomheder kan rekruttere de faglærte, de har brug for.

Et andet godt eksempel er Midtjylland, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører i samarbejde med region Midtjylland har søsat en regional teknologipagt, som skal sikre, at de midtjyske virksomheder i fremtiden har adgang til netop de teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer, de har behov for.

Et tredje eksempel er Projekt Restart, hvor erhvervsskoler i hovedstadsregionen og sammen med Væksthus Hovedstaden arbejder helhedsorienteret med kompetenceforsyning til virksomhederne.

Projektet arbejder for at fremme de uddannelsesmæssige løft, der er nødvendigt fra ufaglært til faglært og videre til akademiniveau, for at virksomhederne har kompetent arbejdskraft til at løfte både nuværende og fremtidige opgaver.

Og et fjerde regionalt initiativ er Copenhagen Skills, hvor erhvervsskolerne i hovedstadsregionen, alle UU-centre og region Hovedstaden er gået sammen om en fælles treårig indsats om at give en systematisk introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10. klasser, introdage på erhvervsskoler, vejledningspakker til faget ”Job & uddannelse” og en fælles uddannelsesevent med skills-konkurrencer.

Modstridende med ønske om et Danmark i balance
Disse eksempler er jo langt fra dækkende for, hvad der foregår på regionalt niveau lige nu. Men det er rigtig gode beviser på, hvilke udviklingsmuligheder de regionale erhvervsfremme-midler giver.

Og det er vel at mærke projekter, som giver mening for det regionale arbejdsmarked, fordi de regionale interessenter i fællesskab har udviklet dem.

Centraliseringen harmonerer med andre ord dårligt med andre politiske vinde, der blæser i disse år. Politikerne har stor opmærksomhed på et Danmark i balance, hvor der etableres arbejdspladser og væksten sker i hele landet og nogle områder ikke lades i stikken.

Hvorfor overvejer man så at fratage landets regioner at være primus motor på at udnytte de regionale vækstmuligheder og i et tæt samarbejde med lokale interessenter at udvikle initiativer tilpasset lokale arbejdsmarkedsbehov?

Mange gode initiativer starter regionalt i det praksisnære miljø for senere at blive gjort nationale. Derfor er det stærkt bekymrende, hvis erhvervsfremme fremover skal være baseret på top-down-løsninger – langt fra den virkelighed, som de skal implementeres i.

Forrige artikel Danmarks Lærerforening: Jagten på effektivitet har ramt eleverne Danmarks Lærerforening: Jagten på effektivitet har ramt eleverne Næste artikel Lars Løkke: Midt i en robottid skal ingen hægtes af Lars Løkke: Midt i en robottid skal ingen hægtes af
Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

KRITIK: Dansk Erhverv, DA, Venstre, DF og Radikale efterlyser svar fra regeringen om 10. klasses fremtid. I 2018 besluttede et bredt flertal at se på en erhvervsretning af 10. klasse, men regeringen sidder på hænderne, lyder kritikken.