Erhvervsskoleledere: Dannelse skal vel også passe til fremtiden?

Af René van Laer
Formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg

Regeringen lægger i sit gymnasieudspil op til en vigtig og væsentlig reform af de gymnasiale uddannelser med fokus på netop formålet med at tage en studieforberedende ungdomsuddannelse, nemlig at fortsætte i en videregående uddannelse. 

Det bakker vi klart op om, og det er også vores vurdering, at der er behov for en opstramning, og at regeringens forslag til at nå dette mål absolut er brugbare.

Gymnasiet skal naturligvis også fortsat være almendannende og blandt andet bidrage til, at de unge bliver gode demokratisk tænkende borgere med viden om deres rettigheder og pligter i et velfærdssamfund som vores. Unge, som også har et globalt udsyn og derfor har forståelse for andre kulturer og deres livssyn. 

Fremtidens værdi bliver glemt
Når jeg læser regeringens udspil, synes jeg også, at det er det, regeringen lægger op til med sit ønske om at modernisere gymnasiet.

Derfor stiller jeg mig noget uforstående over for den hårde kritik, der kommer fra Konservative, flere forskere og en hel del gymnasielærere i medierne. 

Det brede formål med gymnasiet er ikke statisk, så det er efter min opfattelse helt naturligt, hvis vi med års mellemrum overvejer, om det er på sin plads at justere fokus.

René van Laer
Formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg

Hvorfor påstår de, at en modernisering af den almene dannelse med fokus på danne eleverne i forhold til at tænke globalt, innovativt og digitalt står i modsætning til at blive dannet? 

Kritikerne fremhæver dannelse som evnen til at agere som selvstændige og kreative individer. Men bliver man ikke selvstændig og kreativ, fordi man er i stand til at sætte sig selv og sin omverden i perspektiv i forhold til en global, innovativ og digital verden?

Mere end oldtidskundskab
I debatten om den almene dannelse fokuserer kritikerne på fag som religion og oldtidskundskab og dermed på det almene gymnasium, og de glemmer tilsyneladende, at en tredjedel af studenterne kommer fra hhx og htx, som ikke har disse fag. 

Betyder det så, at de i dag ikke bliver alment dannede, og det er forbeholdt stx-studenterne? Naturligvis ikke, og det kan synes en kende arrogant, når netop disse fag tilsyneladende skulle være de primære bærere af den almene dannelse. 

Fag som dansk, matematik, engelsk og for den sags skyld erhvervsgymnasiernes fag som international økonomi og teknologi bidrager vel i mindst lige så høj grad til at give de unge en vigtig ballast som livsduelige borgere?

Det brede formål med gymnasiet er ikke statisk, så det er efter min opfattelse helt naturligt, hvis vi med års mellemrum overvejer, om det er på sin plads at justere fokus. Og lad os så ikke glemme, at formålet med de gymnasiale uddannelser også er at forberede eleverne fagligt, så de får det bedst mulige fundament til at fortsætte på en videregående uddannelse.