Erhvervsskoler: Regeringens spareforslag kan betyde færre faglærte

Af Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L)

En meget stor andel af de unge har de facto ikke et særligt stort kendskab til deres uddannelsesmuligheder. 

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L)

Mere nærpoliti er et budskab, som de fleste kan sige ja tak til.

Besparelser på 550 millioner kroner på markedsføring for uddannelser er også nemt at købe ind på, hvis man har en forestilling om, at pengene går til glitterpapir og busreklamer, der har til formål at konkurrere med naboskolen.

Dette er dog langt fra tilfældet på erhvervsskolerne, hvor markedsføringskontoen ikke kun dækker over de erhvervsgymnasiale uddannelser, men meget mere. Ifølge lovgivningen må erhvervsskolerne maksimalt målrette 0,9 procent af institutionens samlede udgifter til markedsføring.

Hertil er skolerne underlagt stramme regler for kontering, hvilket giver god mening. Det giver gennemsigtighed og mulighed for sammenligning.

Dykker man ned i markedsføringskontoen, vil man kunne se, at pengene i vid udstrækning bruges til uddannelsesinformation snarere end markedsføring. Det er information, der understøtter brede politiske målsætninger om vigtigheden af at uddanne sig hele livet og om de muligheder, der er.

En meget stor andel af de unge har de facto ikke et særligt stort kendskab til deres uddannelsesmuligheder. Især halter deres – og forældrenes – viden om erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser gevaldigt bagefter. På erhvervsskolerne føler vi os helt grundlæggende forpligtede til at informere om alle mulighederne, så valget ikke tages på automatpilot.

Uddannelsesmuligheder på erhvervsskolerne
Et eksempel kan være at gøre opmærksom på forholdsvis ukendte uddannelser som for eksempel struktør, hvor vi ved, at virksomhederne har behov for kvalificeret arbejdskraft, og hvor løn og jobmuligheder er gode.

Dette gøres for eksempel via handouts til jobcentrene og virksomheder, som er i dialog med ufaglærte eller arbejdsløse, der kunne tænkes at gå i gang med en uddannelse.

Det kan også være via trykt annoncering i en lokalavis for at få forældrenes øjne op for uddannelsen og på knivskarp og segmenteret information på Facebook, hvor vi kan ramme den unge målgruppe helt præcist.

Markedsføringsbudgettet går også til udvikling og vedligeholdelse af skolernes hjemmesider, som leverer basisinformation om uddannelserne. Og til lønudgifter til medarbejdere, der sidder med denne opgave. Det er i øvrigt et lovkrav, at information om alle uddannelser er at finde på skolens hjemmeside.

Hvad har regeringen tænkt sig?
Og så bruger mange skoler en stor del af budgettet på at informere om for eksempel infoaftener, hvor unge og deres forældre inviteres ind for at se en erhvervsskole og få et overblik over vores uddannelsestilbud.

Det er et fremragende udstillingsvindue og med til at skabe et mere balanceret billede af mulighederne – set i lyset af de almene gymnasiers mangeårige tradition med orienteringsaftener.

Hvis skolerne ikke må lave oplysning om vores uddannelser, hvordan har regeringen så tænkt, at man skal få 30 procent af en ungdomsårgang og flere til at vælge en erhvervsuddannelse, få flere til af vælge Stem-uddannelser på htx, innovation og iværksætteri på hhx, få flere kvinder i mandefag, få flere mænd i kvindefag, gøre opmærksom på nye udbud i yderområderne og få fat i grupper i samfundet, som ikke kom i gang med en uddannelse i første omgang?

Uddannelse er den bedste kriminalitetsforebyggende foranstaltning, der findes. Listen af grunde til oplysning om uddannelser er lang og handler om alt andet end konkurrence mellem skoler, glitterpapir og busreklamer.