Erhvervsskoler: Forskelle mellem stx og htx skyldes ikke selvejet men taxametre og tilskud

Lektor ved Odsherreds Gymnasium og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolernes Lærerforening, Burkhard Sievers, påpeger i Altinget 6. april en fejlcitering, vi har lavet i en replik til Gymnasieskolernes Lærerforenings formand Thomas Kepler.

I vores replik citerer vi Kepler for at sige”… fordi bestyrelser og ledere udelukkende fokuserer på at konsolidere skolerne økonomisk med ønsket om fremgang og vækst.”

Dette er en komprimering af blandt andet to citater fra Keplers indlæg, nemlig:

”Med statsligt selveje som styreform drives gymnasieskolerne i dag som privatejede virksomheder. Det har store og uheldige uddannelsespolitiske konsekvenser for samfundet og for eleverne og lærerne i gymnasieuddannelserne. Skolens bestyrelse og daglige ledelse opildnes med selvejet til at fokusere på at skabe fremgang, vokse sig større og konsolidere skolen økonomisk i benhård konkurrence med de andre selvejende skoler” og:

”Ledernes udlægning af selvejets velsignelser fastholder billedet af en styreform med overdrevent fokus på egne vilkår og muligheder, og den tilsidesætter samarbejde og indfrielse af fælles uddannelsespolitiske ambitioner og mål lokalt og regionalt”.

I vores optik rummer komprimeringen essensen af Thomas Keplers synspunkter.

Uenige om selvejet
Sievers mener, at ”Tomas Kepler ikke argumenterer med fakta, men med velovervejede synspunkter, som man kan være uenig med i, men som i sagens natur ikke kan være løgn.” Nuvel – så vil vi gerne erklære os uenige med Kepler i hans synspunkter om selvejet.

Vi har kontinuerligt argumenteret for, at udfordringerne i ungdomsuddannelses-systemet ikke ligger i selvejet, men i de rammer, som selvejet har at navigere i.

Ole Heinager og Lars Goldschmidt
Hhv. hhv. formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, og formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne

I sit indlæg stiller Sievers tre spørgsmål om selvejet til os. Vi vurderer, at spørgsmålene primært drejer sig om lærernes ansættelsesvilkår og lønninger og derved ligger mange af svarene også i regi af Gymnasieskolernes Lærerforening og overenskomsterne. Men vi giver gerne vores bud på svar.

Hvad bruges på god undervisning?
I det første spørgsmål vil Sievers gerne vide, hvor mange procent af de til undervisning bevilligede taxametre bliver brugt til formålet på skolerne?

Principielt bruges alle taxametre til at sikre eleverne den bedst mulige undervisning. God undervisning kræver også gode rammer for elever og medarbejdere. Det er rene og veltempererede klasselokaler med ordentlige møbler, udstyr og materialer, hurtigt internet, tilfredse medarbejdere, som får deres løn, studieadministrative systemer, der virker, god og sund mad i kantinen og så videre.

Erhvervsskolerne brugte i alt 110 procent af undervisningstaxameteret til undervisningsgennemførelse i 2019 jævnfør årsregnskaberne.

Statstilskuddet gives til et bloktilskud og er ikke møntet på et specifikt formål – skolerne disponer selv over deres ”pose med penge”. Vi mener, at styrken ved selvejet netop er, at man kan prioritere der, hvor der er brug for ressourcerne. Dette er til glæde for eleverne.

Vi medgiver, at ikke alle midler bevilliget til en bestemt uddannelse nødvendigvis går 1-1 til denne. Det kan være, at nogle af midlerne bruges til at støtte en uddannelse, der ikke har 28 i klassen, eller til at opretholde et urentabelt udbud, som er etableret, fordi der er behov for netop denne uddannelse i denne del af landet. Det er netop idéen med selvejet, at lokale behov kan imødekommes

Forskelle i ansættelsesvilkår og løn
Andet og tredje spørgsmål handler om lærernes arbejdsmængde og løn. En gymnasielærer på et erhvervsgymnasium underviser typisk ét eller flere hold mere end på stx og tjener desuden typisk et par tusinde kroner mindre.

Forskellen er størst hos naturvidenskabelige lærere på htx trods højere undervisningstaxameter på htx end stx. Hvordan kan det være, spørger Sievers?

Erhvervsskolerne har været udsat for besparelser i rigtig mange år og har intet fedt at tære på. Derfor bruger en ansvarlig erhvervsskole de samlede midler således, at der kan opretholdes flest mulige udbud af så høj kvalitet som muligt. Hvad de almene gymnasier gør, må man spørge dem om.

Ja, der er en forskel på løn. En del hænger sammen med overenskomster, hvor erhvervsgymnasierne i høj grad har forvaltet efter de politiske intentioner med OK13 og arbejdstidsaftalen.

En del hænger sammen med de taxameterforskelle, der er mellem uddannelserne, for eksempel udkantstaxameter og A-fagstaxameter. Det ønsker vi, at politikerne gør op med i finanslovev for 2022. Og det højere taxameter til htx skyldes, at der er flere undervisningstimer her.

Rammerne er udfordringen
Vi har kontinuerligt argumenteret for, at udfordringerne i ungdomsuddannelsessystemet ikke ligger i selvejet, men i de rammer, som selvejet har at navigere i. Det er i høj grad taxameter- og tilskudssystemet og institutionsstrukturen, men bestemt også overenskomster og muligheden for økonomisk konsolidering til svære tider.

Der synes at svæve en ballon over uddannelseslandskabet, hvor ledere og bestyrelsesmedlemmer er de onde, og lærere og elever er de gode. Det er en rigtig ærgerlig synsning, som vi gerne vil punktere.

Tro det eller lad være: De allerfleste ledere og bestyrelsesmedlemmer vil faktisk gerne drive skoler af høj kvalitet og med god trivsel for både elever og medarbejdere. Hvordan det gøres, kan der så være forskellige meninger om.