Erhvervsskoler: Transporttid skal indgå i en ny elevfordelingsmodel

Af Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

I efteråret buldrede debatten om den kommende elevfordelingsmodel løs. En følelsesladet debat, som i høj grad udspringer af en dyb frustration over uvisheden over de utilsigtede konsekvenser, en fremtidig model vil få.

Et udtryk for ungdomsuddannelsesinstitutioner der af den ene eller anden årsag føler sig presset, og som har brug for at få en stemme i udarbejdelsen af en centralbestemt model for elevfordeling.

Det blev, som bekendt, heller ikke i efteråret 2020, at vi blev klogere på fremtidens elevfordeling.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har brugt ventetiden på at undersøge, hvordan transporttid hænger sammen med unges valg af ungdomsuddannelse, og hvilken betydning det har for de unges tilbøjelighed til at krydssøge mellem forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Den viden, mener jeg, er vigtig, når partierne efter jul samles om at finde en løsning.

Det bliver en alvorlig problemstilling, når elever indirekte tvinges til at vælge det almene gymnasium som deres anden prioritet, hvis omkostningerne ved at vælge et andet erhvervsgymnasium bliver for omfattende.  

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Tidsmæssige omkostninger for elever
Uden for storbyerne er der ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem afstand og transporttid mellem bopæl og uddannelsessted. Samtidig findes der langt flere udbud af det almene gymnasium end erhvervsgymnasiale udbud, hvorfor forskellen på transporttiden bliver tilsvarende større.

Der findes 65 hhx-udbud i Danmark og 57 htx-udbud, og tilsvarende findes der over 120 almengymnasiale udbud.

Det betyder, at det vil få større tidsmæssige omkostninger for den enkelte elev at blive flyttet fra et erhvervsgymnasialt udbud til et andet. Omkostninger, der i sidste ende kan betyde, at elever i stedet vælger det almene gymnasium eller endda ender med at falde fra og droppe ud.

Brandærgerligt at tvinge elever til at vælge det almene gymnasium
I 2020 var det mere end hver fjerde ansøger, som havde valgt et erhvervsgymnasialt udbud som deres første prioritet og samtidig valgte det almene gymnasium som anden prioritet. Det er der som sådan ikke noget forkert i.

Men det bliver en alvorlig problemstilling, når elever indirekte tvinges til at vælge det almene gymnasium som deres anden prioritet, hvis omkostningerne ved at vælge et andet erhvervsgymnasium bliver for omfattende.

Tillæg så her konsekvenserne ved at indføre en model, som risikerer at henvise nogle elever til det almene gymnasium til trods for deres ønske om en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse. Det må og skal en elevfordelingsmodel tage højde for.

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at unge, der vælger en erhvervsgymnasial uddannelsesretning, oftere har gjort sig konkrete overvejelser om, hvilke fremtidige job- og videreuddannelsesmuligheder deres valg af ungdomsuddannelse giver.

Derfor mener jeg, det er brandærgerligt, hvis de elever indirekte tvinges til at vælge det almene gymnasium i stedet for at dygtiggøre sig inden for deres interesseområde. Så når vi fra erhvervsgymnasiernes side taler om elevernes frie valg, så er det netop denne sammenhæng, vi forsøger at problematisere.

Tvang kan føre til frafald
Jeg har stor forståelse for, at det endnu ikke er lykkedes politikerne at finde frem til den rigtige model. For det er svært at lave en model, der har den tilstrækkelige fleksibilitet, som gør den meningsfuld for samtlige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi får belyst den virkelighed, der findes bredt i hele landet, og ikke kun den, vi ser i storbyerne eller blandt de stx-udbud, som ikke har elevgrundlaget i deres lokalmiljø. De udfordringer, man står med i Nordjylland, kan ikke overføres til de udfordringer, man står med på Fyn eller i hovedstadsområdet.