Debat

Erhvervsskoler: Vi skal sikre elevtilgangen til hhx og htx i en elevfordelingsmodel

Politikerne må tage højde for, at forskellige forhold gør sig gældende på htx, hhx og stx, når de skal udtænke en ny fordelingsmodel. Hhx og htx er for eksempel et aktivt tilvalg for mange elever, og det engagement understøttes i den nye model, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager.

Erhvervsgymnasierne er et aktivt tilvalg for eleverne, som er villige til at rejse længere for at gå på hhx eller htx. Det skal understøttes i den nye elevfordelingsmodel, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager.
Erhvervsgymnasierne er et aktivt tilvalg for eleverne, som er villige til at rejse længere for at gå på hhx eller htx. Det skal understøttes i den nye elevfordelingsmodel, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lars Goldschmidt
Ole Heinager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Håbet er lysegrønt”. Sådan sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun i Folketingssalen mandag 26. april gjorde det klart, at hun inden længe håber at nå frem til en aftale om elevfordeling på de gymnasiale uddannelser.

Hun løftede dog ikke sløret for, hvilke løsningsforslag regeringen tager med til forhandlingsbordet, om end hun nævnte ekspertudvalgets forslag til distriktsmodellen og klyngemodellen som to bud, der i regeringens optik ikke rammer helt plet.

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er vi heller ikke så sikre på, at de to modeller rammer plet. I begge modeller inddrages alle gymnasiale uddannelser i en elevfordelingsmodel. Det gælder både det almene gymnasium, stx, og de to erhvervsgymnasier; handelsgymnasiet, hhx, og det tekniske gymnasium, htx.

Faktum er dog, at der er forskellige forhold, som gør sig gældende for hhx og htx sammenlignet med stx, som vi mener politikerne skal have in mente, når de begynder at tegne streger på landkortet, fordele elever og udregne kapacitetslofter.

Erhvervsgymnasier er et aktivt tilvalg

Hhx og htx er selvstændige gymnasiale uddannelser med fokus på STEM, handel og innovation. Eleverne vælger i høj grad hhx og htx som et aktivt tilvalg, fordi de ønsker sig disse særlige uddannelsesprofiler. Den specialisering, vi har inden for hhx og htx, er en forudsætning for, at vi som samfund kan lykkes med en digital om grøn omstilling.

Gennem ligestilling af uddannelserne, et højere grundtilskud og bedre vilkår for samarbejde mellem skoler, kan der sættes ind der, hvor der er behov.

Lars Goldschmidt og Ole Heinager
Hhv. formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne og formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne

Derfor skal vi sikre elevtilgangen til hhx og htx i en elevfordelingsmodel. Vi mener derfor, at det er yderst vigtigt, at en fordelingsmodel ikke får den effekt, at færre elever søger mod de erhvervsgymnasiale uddannelser. Og vi henleder opmærksomheden på følgende punkter:

For det første, er der ikke lige mange elever, der vælger de tre tre-årige gymnasieuddannelser. Elevmassen på det almene gymnasium er væsentligt større end på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ud af de 123.500 elever, der gik i gymnasiet i 2020, gik 81.000 elever på stx, mens der på hhx gik 28.000 og på htx lige knap 14.000.

Understøt elevernes engagement

For det andet, er der væsentlig færre udbud af hhx og htx sammenlignet med stx. I 2020 var opgørelsen således 144 stx-udbudssteder, 65 hhx-udbudssteder og 57 htx-udbudssteder. Det betyder, at eleverne på hhx og htx i gennemsnit rejser længere for deres uddannelsesønske end en stx-elev. Og det vil de gerne.

En analyse lavet af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier underbygger, at når eleverne vælger et handelsgymnasium eller et teknisk gymnasium som førsteprioritet, er de villige til at rejse længere. Det engagement, mener vi, bør understøttes i en fremtidig elevfordelingsmodel.

Derimod er de mere tilbøjelige til at vælge det nærmeste stx-udbud som andenprioritet, fremfor et andet hhx- eller htx-udbud. Hvis der således lægges begrænsninger på disse elevers førsteprioritetsvalg, så kan det indirekte betyde, at eleverne forskubbes til stx og derved en helt anden uddannelse.

Man kunne synes, at løsningen kunne være at sprede hhx- og htx-udbud mere ud i landet og blandt andet lade almene gymnasier udbyde uddannelserne. Det mener vi ikke, da vi vurderer, at kvaliteten i uddannelserne blandt andet afhænger af faciliteter på erhvervsgymnasierne, erhvervslivstilknytningen og specialiserede lærerkompetencer med erhvervsfaring.

Reform af bevillingssystemet

For det tredje, mener vi, at en reform af bevillingssystemet i højere grad end elevfordeling er det, som skal til for at sikre kvalitet i uddannelserne i hele Danmark. Gennem ligestilling af uddannelserne, et højere grundtilskud og bedre vilkår for samarbejde mellem skoler, kan der sættes ind der, hvor der er behov.

Med en reform af bevillingssystemet er det nødvendigt samtidigt at se på en ny institutionsreform, der i højere grad understøtter fusioner, campusdannelse og mere samarbejde på tværs. På den måde mener vi, at der kan skabes attraktive uddannelsesmiljøer tæt på eleverne i hele landet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00